Det var blot et spørgsmål om tid. Drypvist havde kritik, rapporter og sløje resultater til afgangseksamener udfordret den gamle drøm om enhedsskolen, der skulle udligne sociale skel og forskelligheder. 

Men skæbnen indhentede skolen. Regeringen gør med sit nye folkeskoleudspil op med næsten 50 års enhedsskole og tager det store skridt at grendele skolen og indføre mere praktik for at skabe en skole, der kan rumme alle. Et radikalt brud på folkeskolens traditioner.

Sådan lyder analysen fra professor emeritus Lars Qvortrup, Danmarks institut for Læring og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, ovenpå regeringens folkeskoleudspil, der skal erstatte den udskældte folkeskolereform fra 2013. 

- Velfærdsstaten er i dag i krise. Der er pres på sundhedssektoren og ældresektoren, og de store forestillinger om universel velfærd for alle, er man ikke i stand til at løfte. Det er den samme skæbne, som nu også har indhentet folkeskolen, siger han og fortsætter. 

- Det er let at være bagklog. Men det står tydeligt nu, at det er en tendens, der har været i gang længe, hvor advarselslamperne har blinket flere gange. Nu reagerer regeringen og tager et radikalt opgør med en af folkeskolens grundlæggende traditioner. Det er ambitiøst og peger i en helt anden retning end hvor folkeskolen har været på vej i lang tid.

Radikalt brud

I starten af oktober præsenterede Børne- og Undervisningsminister Matias Tesfaye (S) på en folkeskole i Greve, det nye folkeskoleudspil, der skal sætte skolen fri, gøre plads til mere praktik og mesterlære. En skole, der skal kunne rumme flere børn og sikre bedre trivsel ved blandt andet at dele skolen i to spor. 

Et spor der peger mod de gymnasiale uddannelser og ét mod de erhvervsfaglige. Selvom regeringen kun forventer, at fem procent af eleverne vil benytte det erhvervsfaglige spor med juniormesterlæreordningen, så mener Lars Qvortrup, at det alligevel er et “radikalt” opbrud af folkeskolen, som ministeren har præsenteret, som han også har formuleret i et debatindlæg på fagmediet Skolemonitor. 

For lige siden folkeskolereformen fra 1975 har danske skoleelever gået i enhedsskole med ét spor. En idé, der blev introduceret midt i velfærdsstatens byggeboom, hvor man med enhedsskolen ønskede at udligne alle sociale skel, forklarer Lars Qvortrup. 

- Det var efter min mening udtryk for en velfærdsstatslig optimisme. Velfærdsstaten var på det tidspunkt under sin fulde udbygning, og så skulle kronen sættes på værket med en folkeskole, som ikke længere udskilte elever på grund af sociale forudsætninger. Egentlig var drømmen 12 års enhedsskole, men for at opnå et bredt forlig endte den meget unge undervisningsminister Ritt Bjerregaard med en aftale om en 9-årig enhedsskole. Så det var den helt store velfærdsdrøm, man iværksatte med enhedsskolen.

Derfor mener han også, at vi som samfund helt har forbigået debatten om, hvor stort et opgør med skolen, regeringen egentlig har præsenteret. 

Lars Qvortrup forklarer, at man lige siden 1975 har forsøgt at realisere drømmen. Og der var folkeskolereformen fra 2013 blot det sidste forsøg. 

- Nu bliver praktisk klogskab og kloge hænder grundtanken. Man opgiver tanken om at få alle børn med på samme betingelser. Det sætter jo et punktum for drømmen om enhedsskolen, siger han. 

Dødsstødet

Men i virkeligheden kom dødsstødet for enhedsskolen ikke på pressemødet i et fysiklokale fra en folkeskole i Greve. Det kom i stedet i form af en rapport fra Reformkomissionen fra maj i år. 

Den fastslog blandt andet, at for mange elever forlader folkeskolen uden de basale faglige færdigheder. Rapporten fremhævede, at 13 pct. af alle elever i folkeskolen i 2021 afsluttede 9. klasse uden at leve op til karakterkravene for at kunne blive optaget på en ungdomuddannelse. 

“Lidt flere end hver ottende forlader folkeskolen uden at have kvalificeret sig til noget som helst næste naturlige skridt og med en markant øget risiko for aldrig at tage en ordinær ungdomsuddannelse,” lød det i rapporten. 

Rapporten satte to streger under, at enhedsskolen ikke kunne indfri forventningerne. Lars Qvortrup nævner, at det er tydeligt i form af for mange elever med dårlige karakter, mistrivsel og for mange, der ikke er klar til at fortsætte på ungdomsuddannelserne. 

Ifølge ham er det tydeligt, at man fra regeringens side har taget konsekvensen af rapporten. Og indset at drømmen brast. 

- Rapporten slog det helt fast, at frafaldet efter grundskolen har været konstant de sidste mange år og i min analyse helt siden 1970’erne. Rapporten gav det endelige dødsstød til drømmen om enhedsskolen og dermed også til folkeskolereformen, siger Lars Qvortrup.

En ambitiøs retning

Lars Qvortrup vil dog hverken omtale opgøret med årtiers politik som en katastrofe eller et nederlag. I stedet fremhæver han, at det er en vigtig erkendelse, at vi ikke har kunne hjælpe alle elever med de samme midler. 

- Jeg forstår godt, at politikerne prøver nye løsninger. Hvis jeg var undervisningsminister, så ville jeg også have gået i den samme retning. For vi har noget, der i min optik siden 1975 ikke har kunnet lade sig gøre, hvor meget vi end har prøvet. Det er dumt at insistere på noget, som med stor sandsynlighed ikke kan lykkes, siger han. 

Lars Qvortrup henviser til, at man i debatten om de store samfundsproblemer ofte render ind i begreber som vilde problemer, vild ledelse, vilde løsninger. Problemer af en størrelse som kan være næsten helt umulige at løse inden for de givne rammer. 

Men problemerne med folkeskolen er hverken tamme eller vilde. Der er noget kvalitativt helt andet på færde, mener Lars Qvortrup. 

- Det er jo en drøm, en smuk utopi, som ikke har ladet sig realisere. Det er en hel forestillingsverden, som nu ændrer sig, og som folkeskolen nu skal have en ny rolle i. 

Ifølge Lars Qvortrup er problemerne ikke løst med et snuptag og en ny grendeling af folkeskolen. For det nye udspil med mere fokus på praktik, frihed og mesterlære kræver en helt anden pædagogik. 

- Det er et skifte, som man skal tage meget alvorligt. Det må ikke bare blive til, at man sender de fem procent ud til den lokale tømrermester og så fokuserer på de andre. Der skal opbygges sammenhængende pædagogiske indsatser og laves praksisfaglighed. Der skal virkelig igangsættes en stor indsats i folkeskolen for, at det nye spor ikke bare bliver til et sted, hvor man parkerer en restgruppe, siger han. 

- Det er ikke nogen let manøvre, som regeringen har igangsat. Det er tvært imod meget ambitiøst. 

Regeringen forventer, at de første af tiltagene vil kunne træde i kraft fra august 2024, mens en stor del først vil kunne implementeres fra 2025 og frem.