Hvis naturen i Danmark var en patient, så lå den i kuvøse eller på intensiv. 15 kommende naturnationalparker er dermed en lille, men tiltrængt iltmaske på vejen mod en mere levende og rig natur.

Men selv om områderne kun omfatter en marginal del af det danske areal, så er parkerne allerede endt i en uforsonlig debat. Mellem truede arter, som ingen stemme har, og eksperter samt ihærdige interesseorganisationer.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) forventer fortsat trods forsinkelser, at de første naturnationalparker åbner næste år.

Det er mange andre lidt mere i tvivl om.

- De fleste danskere ønsker mere natur og plads til den. Men der er en ophedet og unuanceret debat i øjeblikket, som er endt med at handle alt for meget om store græssende dyr og indhegning af dem. Hvor to aggressive yderpoler råber hinanden ind i hovedet til skade for naturen, siger Carsten Rahbek, professor i biodiversitet på Københavns Universitet.

- Men naturnationalparkerne er et godt skridt i den rigtige retning, selv om det langtfra er nok. Parkerne knæsætter områder, hvor naturen får lov at udfolde sig frit.

Generel opbakning til mere natur

Rune Engelbreth Larsen, idéhistoriker og forfatter til en række bøger om Danmarks natur, tror stadig på parker – også i 2024. Han har netop udgivet bogen "Naturnationalparker og de store dyrs genkomst".

- Der er jo bred politisk opbakning og et meget stort flertal i befolkningen bag.

Han beklager dog også, at et lille skridt mod mere natur, som både befolkning og politikerne støtter, er endt i så meget ballade.

- Striden om det høje hegn i for eksempel Fussingø kunne måske være undgået, hvis man i stedet for tanker om krondyr bag et højt hegn havde overvejet kvæg, heste og måske bison bag et lavt hegn til at begynde med, siger han.

Han understreger dog også, at ambitionsniveauet selv med 15 naturnationalparker fortsat er lavt.

- Vi har spildt mindst 20 år på at gøre nærmest ingenting for naturen og biodiversiteten. De 15 udpegede naturnationalparker dækker stadig kun cirka 0,6 pct. af Danmarks landareal. Til sammenligning er det EU’s målsætning at nå op på 30 pct. beskyttet natur allerede i 2030.

- Når vi ser på de 15 parker, er halvdelen af dem for små til at kunne udvikle sig optimalt på naturens præmisser. Et absolut minimum er ifølge forskerne 1000 hektar, siger han.

Sort/hvid diskussion

Mange af konflikterne omkring de nye naturparker handler om befolkningens brug af arealerne.

Winni Grosbøll er direktør i Friluftsrådet, paraplyorganisation for friluftslivet i Danmark.

- Jeg kan godt personligt have mine tvivl, om det er realistisk, at der åbner naturparker næste år, siger hun.

Hun mener, at en af de store udfordringer er, at den almindelige dansker har svært ved at forstå omfanget af biodiversitetskrisen og vigtigheden af at beskytte lokale hjemmehørende arter.

- Så ender det i stedet som en sort/hvid diskussion om indhegnede naturområder og udsætning af store dyr, som har spændt ben for processen, siger hun.

- Men skulle tidsplanen skride lidt, så er det måske heller ikke så afgørende. Processen er gået lidt for hurtigt til at få et lokalt ejerskab, som vi har set det med klimadagsordenen, siger Winni Grosbøll.

Rune Engelbreth Larsen er ikke enig.

- Når nogen synes, det går for hurtigt, så må man bare sige, at vi har meget travlt. Sommerfuglene styrtuddør i disse år lokalt i Danmark. De har brug for store sammenhængende naturarealer og ikke bare en privat have eller småarealer hist og pist.

- Når de er væk, så er de væk, og naturværdier såvel som oplevelsesværdier er endegyldigt forarmet, siger han.