Hvis alle begyndte at målrette nye investeringer i en grøn retning, kunne vi hurtigt nå meget langt, mener tidligere klimakommissær Connie Hedegaard. 
 Foto: Kristian Buus
Hvis alle begyndte at målrette nye investeringer i en grøn retning, kunne vi hurtigt nå meget langt, mener tidligere klimakommissær Connie Hedegaard.  Foto: Kristian Buus

Politikere skal fortælle sandheden om klimamålet

Det koster penge at være frontløber med at få nedbragt CO2-udslippet, og det bør politikerne være ærlige omkring, lød det fra klimadebatten på Folkemødet. Vi skal stille os det spørgsmål, om det må koste noget at redde kloden, sagde tidligere klimakommissær Connie Hedegaard.

klima

Af Morten Munkholm | [email protected]

Mens politikerne skændes om, hvem der har skylden for problemer med skran­tende yderområder og forfejlet integration, fokuserer Folkemødet på løsningerne. Kommunen er taget til Folkemødet på Bornholm for at lede efter løsninger på fire af valgkampens hovedtemaer: beskæftigelse, integration, klima og udkants­danmark. Her er Folkemødets løsningsforslag til dem, der får magten.

Hvor meget skal vi ofre for at få mindsket CO2-udledningen? Det var hovedtemaet på arrangementet “Connie & Monopolet”, hvor tidligere klimakommissær Connie Hedegaard debatterede klimaspørgsmålet sammen med blandt andre Børsens debat-redaktør Christopher Arzrouni.
- Der er sandsynligvis klimaforandringer, men at gå enegang i Danmark er ikke omkostningseffektivt. Det er en vej til fattiggørelse, sagde Børsens debatredaktør Christopher Arzrouni til stor utilfredshed blandt publikum.
Tidligere overvismand og nuværende formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, kunne bekræfte, at Klimakommissionen forventede, at vores målsætninger vil koste cirka 0,4 procent af BNP, og at det tal sandsynligvis er højere nu.
- Men for mig at se er det en bunden opgave at få nedbragt vores CO2-udledning med noget nær 95 procent inden 2050. Omkostningerne ved ikke at gøre det kan også alt andet lige blive langt større, tilføjede Peter Birch Sørensen.
Et dilemma om, hvorvidt det kan betale sig at vælge den mest klimarigtige løsning, kom også på bordet. Afgifter gør det nemlig langt dyrere at købe en varmepumpe end et træpillefyr, selvom varmepumper er mere miljørigtige.
- Man kan jo ikke fortænke folk i at vælge et træpillefyr, når det er langt billigere. Men de to ting skulle jo gerne hænge sammen, og der er helt klart nogle uhensigtmæssigheder i afgiftssystemet i øjeblikket, sagde tidligere overvismand Peter Birch Sørensen.
Og debattens tredje deltager, direktør for Concito Christian Ibsen, var enig.
- Hvis afgiftssystemet havde mere fokus på selve CO2-udledningen, ville det højst sandsynligt også gøre naturgas mere konkurrencedygtigt at bruge, sagde han med henvisning til et spørgsmål om, hvorvidt det kunne betale sig at lave en løbende omstilling.
Grønt vs. profit
På Folkemødet var Connie Hedegaard også involveret i en anden debat om grønne investeringer. Pensionskasserne prioriterer dem i højere og højere grad – men de holder også igen, hvis der ikke er stor nok profit at hente.
- Vores fremmeste opgave er at sikre et godt afkast til vores kunder. Rigtig meget af den grønne omstilling er drevet af offentlige investeringer, og dermed er der også en politisk risiko. Der må være grænser for, hvor stor en risiko vi vil tage som investor, sagde CSR-direktør i PensionDanmark, Jens-Christian Stougaard.
WWF’s generalsekretær Gitte Seeberg efterspurgte dog konkret handling til, hvordan pensionskasserne vil afskaffe de mest sorte investeringer, de i dag sidder inde med. Og der blev samtidig efterspurgt et slags Standard & Poor´s, som kunne rate grønne investeringer, ligesom landenes økonomier bliver ratet i dag.
- Der er meget fup og fidus i det grønne marked. Vi har brug for et kodeks, så vi er sikre på, hvad de forskellige muligheder reelt indeholder, sagde direktør i PKA Peter Damgaard Jensen.
Byggepotentiale
En investeringsform, der er i kraftig vækst, er såkaldte grønne obligationer, som blandt andre Nordic Investment Bank udbyder. Sidste år gik investeringsformuen i grønne obligationer fra 11 milliarder til 36. Og der forventes også en tredobling i år, fortalte Connie Hedegaard.
- Hvis vi bare begyndte at målrette alle de nye investeringer i en grøn retning, så kunne vi komme meget meget længere, sagde hun.
PKA og PensionDanmark mente begge, at de gør det godt.

”Det koster uden tvivl noget at løbe tingene i gang. Men så må vi jo stille os selv det lidt absurde spørgsmål: Må det koste noget at redde kloden?” Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær

- Vi vil investere 20-25 milliarder grønt de næste fire-fem år. Vi får ikke ekstra afkast af grønne obligationer, men vi har brug for nogle sikre grønne investeringer, og det kan de fungere som, fortalte Peter Damgaard Jensen.
Jens-Christian Stougaard efterlyste imidlertid også, at det offentlige skabte muligheder for grønne byggeprojekter ved at stille minimumskrav til deres eget byggeri.
- Indtil videre har politikerne prioriteret i en anden retning, selvom der er et rigtig stort potentiale i bygninger, sagde han.
Connie Hedegaard var mere fokuseret på de offentlige subsidier til fossile brændstoffer samt på at bruge ’naming and shaming’ af dem, der ikke gør nok for grønne investeringer.
- Det koster uden tvivl noget at løbe tingene i gang. Men så må vi jo stille os selv det lidt absurde spørgsmål: Må det koste noget at redde kloden? sagde den tidligere klimakommissær.

Gode råd til den kommende regering

1: Drop subsidier til kul, olie og naturgas - få gang i roadpricing 2: Liv minimumsklimastandarder for offentlige bygninger 3: Nyt afgiftssystem for konkret CO2-udledning 4: Skab et slags Standard & Poor's for klimainvesteringer

Klima

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet