Optimisme og socialisme i praksis

SF i Roskildes byråd har fået ny førstemand i form af Jan Bjergskov Larsen. Han overtager en SF-gruppe, der gik fra syv til fem medlemmer, da viceborgmester og gruppeformand Henrik Stougaard for nylig udtrådte sammen med kollegaen Tuncay Yilmaz.

ugens uundgåelige

Af Morten Okkels | [email protected]

Tillykke med at få samling på tropperne – eller var der måske flere om buddet?

Nej, der var rigtig meget samling på tropperne. Og en gejst til at komme ud over stepperne. 

 

Optimismen til trods, så er det vel unægtelig en svækkelse at miste medlemmer. Hvordan vil du se til, at SF i Roskilde kommer videre herfra?

Vi samler gruppen og partiet med at arbejde med vores politik. Vi skal diskutere politik og diskutere vores visioner og muligheder for indflydelse. Sætter man sådan en proces i gang og involverer mange, så får man også god energi til at klø på med opgaven. Projektet skal stå klart for både os selv og medlemmerne – det er den ledelsesopgave, jeg nu har påtaget mig.  

 

I må jo konstatere, at jeres flertal alene med Socialdemokraterne er forsvundet nu?

Ja, det er rigtigt. Men der er stadig flertal sammen med Radikale, som vi har indgået konstituering og budgetaftale med. Så det flertal, der hele tiden har ligget til grund for vores arbejde, er altså intakt. 

 

Men er der også et politisk  kursskifte forbundet med det her? Mener  SF noget andet nu, end I har gjort tidligere?

Nej, vi har stadig samme program og meninger, men måske en lidt anden måde at lave politik på. Vi har så haft noget personligt internt, som har gjort, at vi har haft svært ved at tage en debat omkring SF’s bud på fremtidige udfordringer. Vi har ikke altid været lige orienterede mod fremtiden på alle områder. Men det tager vi fat på nu. 

 Officielt har de to udmeldte også begrundet deres beslutning med en utilfredshed med SF på landsplan. Synes du ­ikke selv, at I har betalt en høj pris for regeringsdeltagelse?

Ja, nogen kan nok mene, det er en høj pris. Til gengæld vil jeg også sige, at tålmodigheden heller ikke er særlig stor. Nu har vi haft så mange år med kontraktpolitik, hvor effekten af et flertal nærmest stod klart fra dag 1. Nu skal vi derimod vænne os til, at indflydelsen bliver udmøntet i nogle handlinger over tid. Det tager bare længere tid, og der er det ærgerligt, at nogle af vores partikammerater ­ikke er mere tålmodige i forhold til at se SF’s indflydelse. For den er der, og den er markant på flere områder. 

Det er vel også svært at udøve kapitalismekritik i en kommunalbestyrelse, tænker jeg.  

Det er i hvert fald ikke svært at udøve socialistisk politik i en kommunalbestyrelse. Det handler jo blandt andet om socialpolitik, lige vilkår og muligheder, en bedre fordeling mellem rig og fattig ... Her i Roskilde arbejder vi for eksempel med ’fritidspas’, hvor mindrebemidlede unge får adgang til gratis kulturoplevelser. Og vi arbejder med  busplaner og cykelplaner, der både skal tilgodese de mindrebemidlede og miljøet. Der er masser af ­muligheder.

 

Hvis nu SF får et kanonvalg næste gang, skal du så være borgmester i Roskilde?

Det skal jeg ikke afvise, så ville jeg da være et skarn … Men jeg er ikke valgt som spidskandidat. Selvfølgelig ligger der et ønske og et signal i at være gruppeformand, men vi har en fri opstillingsproces, hvor medlemmerne må tage stilling. Det finder vi ud af i starten af 2012.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet