Det er nu, kommunerne skal finde den lokale drøm og mening med sundhedsreformen. 

Sådan lød opfordringen på KL’s sundhedskonference fra Kenneth Kristensen, direktør i Reel Udvikling og tidligere sundhedsdirektør og kommunaldirektør.

Trods KL’s højlydte utilfredshed med, hvordan dele af sundhedsreformen er landet, var det med et påfaldende positivt afsæt, at oplægsholdere og debattører på årets konference imødeså arbejdet med implementering af den gennemgribende reform.  

Grib mulighederne!, lød det fra såvel Kenneth Kristensen som Sigge Winther Nielsen, direktør for INVI – Institut for vilde problemer, ligesom flere forskere, politikere og embedsmænd fremhævede dens potentiale.

Omend der overvejende blev slået en optimistisk tone an, nåede den aldrig jubeloptimistiske højder, for med det store potentiale følger ditto udfordringer. 

Så da Sigge Winther Nielsen bad den propfyldte sal om at svare på, hvor mange der tror, at reformen kan implementeres i bund, rakte blot et par stykker hånden op.

Skal droppe “dem” og “os”

Centerchef for Ældre og Forebyggelse i Fredensborg Kommune Camilla Arent er enig i, at reformen har potentiale til at løse nogle af de ting, som hidtil har været svære. Hun håber f.eks., at flytningen af opgaver fra kommuner til regioner vil resultere i et bedre samarbejde, så borgerne oplever bedre forløb. 

- Jeg tror, det vil hjælpe mange kommuner i f.eks. yderområderne, som har svært ved at få tingene til at hænge sammen. De vil få et løft, når det bliver samlet, så leverancerne bliver de samme på tværs af kommunerne, siger hun. 

Ifølge Camilla Arent er den væsentligste forudsætning for, at sundhedsreformen rent faktisk kommer til at skabe bedre nær sundhed, at der etableres et godt samarbejde mellem kommuner og regioner. 

Det indebærer, at man lærer om og af hinanden, og at vi alle kommer ud over “dem” og “os”, og at vi prøver at finde fælles løsninger, fortæller hun. 

Pointer, som også medformand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg og sundheds- og omsorgsborgmester i København Sisse Marie Welling (SF) fremdrog under en debat om de nye sundhedsråd.

- “Dem” og “os” må lægges ved døren, så tror jeg, at sundhedsråd har potentiale til at lykkes, sagde hun og understregede, at det nu gælder om at være nysgerrige på hinanden og forsøge at forstå hinandens udgangspunkt. 

Lyt til medarbejderne

Særligt når man forsøger at løse udfordringer, hvor årsager og løsninger er svære at kortlægge, er der behov for viden og indsigt fra praksis, fortalte Sigge Winther Nielsen - management by learning, kaldte han det.

Og der er brug for at have en særlig opmærksomhed på de mange medarbejderne, som skal gennemføre omstillingen i praksis, og som lige nu ikke ved, om de skal have nye opgaver eller arbejdsgiver om to år. 

Man skal huske, at der er en driftsopgave både før, under og efter implementeringen formanede Kenneth Kristensen, der som daværende projektchef for KL's Struktursekretariat rådgav kommunerne i forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor opgavestrømmen i modsætning til nu flød i kommunernes retning.

Han opfordrede kommunerne til at sikre, at medarbejderne ikke begynder at sive i utide og understregede vigtigheden af, at kommunikere klart ud om processen. For som han påpegede, vil ikke alle medarbejdere blive ramt på samme tid, og hvis man kender sin plads i processen, kan de fleste leve med at vente. 

For der bliver ventetid, inden implementeringen for alvor kan begynde, så hav is i maven, og brug lidt tid på at blive i drømmen, lød det. 

Reformer presser medarbejderskaren

Hos Camilla Arent i Fredensborg er den mest presserende udfordring lige nu, at der i forvejen går mange ressourcer til implementering af ældreloven.

At regeringen har været flittig med reformerne, kan i den grad mærkes, og det rammer mange af de samme medarbejdere på social-, ældre- og sundhedsområdet. 

Lige nu handler det om at være så forberedt som muligt og finde ud af, hvad det næste skridt er, fortæller Camilla Arent.

Hos hende er midlertidige pladser, forløbsprogrammer, træning og specialiseret genoptræning samlet i én enhed, som med opgaveflytningen bliver anderledes.

- Så vi er nødt til at tage stilling til, om der skal omstruktureres, eller hvordan vi så gør det, siger hun.

Kommunen har gode erfaringer med at øge kvaliteten og samarbejde internt om at lave forløb, der går på tværs af eksempelvis socialområdet, forebyggelsesområdet og det patientrettede. F.eks. har man strikket særlige forløb sammen for psykisk sårbare og alkoholikere, så de får et tilbud, der fungerer for dem.

- Det skal vi have videregivet på den bedste måde og det er en stor opgave for alle, siger hun.

Sidste chance

Præcis hvor den faglige afgrænsning skal ligge, er Sundhedsstyrelsen i fuld gang med at afklare, og én ting står klart: 

Kommunerne har stadig en vigtig rolle at spille, for som direktør i Sundhedsstyrelsen Jonas Egebart sagde, er det, der foregår i kommunen, en forudsætning for at lykkes med at holde folk ude af hospitalet.  

Med sig havde han en illustration af, hvad han kaldte “det nye sundhedslandskab” bestående af en meget smal, men lige vej ind til hospitalet, hvor kun få skal hen, og ved siden af hjemmepleje, botilbud, sundhedshuse, træning, almen praksis og ældrecentre. 

- De gode ideer, der opstår i sundhedslandskabet, kan lave nye logikker, der ikke baserer sig på systemet, men på, hvad der giver mening, sagde han - en lidt kryptisk, men slet skjult opfordring til at tænke i nye baner.

Det er nu, man kan lave lokale oversættelser af reformen, påpegede Sigge Winther Nielsen:

- Grib muligheden, ellers får I noget, der er meget mere topstyret.

Eller som Morten Sodemann, Klinisk Professor, Forskningsenheden for Infektionsmedicin, Syddansk Universitet formulerede det:

- Sundhedsrådene er sidste chance, ellers er vi tilbage ved statshospitalerne. Få dem til at virke!