I timevis af forberedelse, møder om aftenen, samtaler med borgere i brugsen og bunker af læsestof i weekenden. Det kræver tid at sidde i byrådet. Og mere tid, end de uerfarne kandidater forestiller sig, før de stiller op. I en rundspørge blandt nyvalgte byrådsmedlemmer ved KV13 svarer 63 procent ja til, at de skal bruge mere tid på byrådsarbejdet, end de havde forventet. Mere end hver 10. svarer endvidere, at det er i sådan en grad, at de har overvejet at stoppe i politik allerede efter deres første valgperiode.

For Lene Munch-Petersen har overvejelserne om den store arbejdsmængde også fyldt meget. Hun blev valgt ind for Socialdemokratiet i Furesø Kommune for første gang i 2013. Hun var indstillet på, at byrådsarbejdet ville blive meget krævende, og netop derfor ventede hun med at stille op, til hendes tre børn var flyttet hjemmefra.

- Det har været en helt bevidst strategi fra min side, og når jeg så har oplevet det, er jeg glad for, at jeg har truffet den beslutning. Jeg synes, at byrådsarbejdet er uforeneligt med at have små børn, siger Lene Munch-Petersen, der ved siden af byrådsarbejdet er ansat i HR-afdelingen hos Novozymes i Bagsværd.

Det skævvrider

I Kommunens rundspørge blandt nyvalgte svarer knap 60 procent, at de bruger 11-20 timer på byrådsarbejdet om ugen, mens 21,5 procent bruger 21-30 timer. Ifølge en analyse fra KORA fra 2013 arbejder den gennemsnitlige kommunalpolitiker 15-19 timer om ugen. Og den store arbejdsmængde kan have indflydelse på, hvem der vælger at stille op.

– Helt kort er det primært folk fra den offentlige sektor, der stiller op, overvejende mænd, og de er oppe i en alder, hvor ungerne er på vej til at flyve fra reden, fortæller Lene Holm Pedersen, der er professor og forskningsleder hos CBS og KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Hun peger på, at det mest er kvinder og privatansatte, der bliver skræmt væk af det høje timeforbrug.

– Kvinder laver traditionelt mere i husholdningen, og de bliver pressede, når tidsforbruget stiger. Det kan også være sværere at få det til at hænge sammen med en ansættelse i den private sektor end med en offentlig ansættelse, hvor der i højere grad er mulighed for at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Det giver en skævhed i, hvilke jobkategorier der har mulighed for at deltage, siger hun.

Og det er skidt for demokratiet, når byrådsmedlemmer selv kaster håndklædet i ringen og trækker sig fra kandidatlisten.

– Det er man demokratisk på vagt overfor, fordi det er at foretrække, hvis det er vælgerne, der bestemmer, hvem der sidder i forsamlingerne, lyder det fra Lene Holm Pedersen.

Lene Munch-Petersen fra Furesø Kommune genkender tendensen fra sit eget byråd.

– Enten er vi oppe i årene, eller også er det folk, der har valgt ikke at få børn. Så vidt jeg ved, er der kun to ud af byrådets 21 medlemmer, der har børn under 18 år. Og det er skævt repræsenteret efter min mening, siger hun og tilføjer:

– Det har den konsekvens, at det ikke er alle dele af befolkningen, der får deres stemme hørt. Jeg har selv haft tre børn i børneinstitutioner, så det er ikke, fordi jeg ikke ved, hvad det vil sige at have små børn i børneinstitutioner og skoler. Men jeg har det ikke aktuelt, og det bliver skævt, når den gruppe ikke har bedre mulighed for at blive repræsenteret, siger hun.

Fra amatør til Superliga

En del af forklaringen på den øgede arbejdsmængde for byrådspolitikerne skal ifølge Lene Holm Pedersen fra KORA findes i kommunalreformen i 2007.

– Ændringen i kommunestørrelse er som at gå fra at spille amatørfodbold til at spille i Superligaen. Der er langt flere arbejdsområder, der hører ind under kommunen, og langt flere borgere. Det betyder flere timer for både borgmestre og byrådsmedlemmer, siger Lene Holm Pedersen.

Og når kommuner går fra 19.000 til 55.000 indbyggere, bliver byrådsarbejdet mere komplekst.

– Work smarter, not harder, siger man jo altid. Mange kommuner arbejder på at lave kortere indstillinger og tilrettelægge tingene på en måde, så de er mindre tidskrævende for politikerne. Men de arbejder stadig mange timer, siger Lene Holm Pedersen.

I Kommunens undersøgelse svarer 45 procent ja til, at deres sociale liv er ringere i dag, end før de kom i byrådet. For Lene Munch-Petersen er det familie, venner, biografbesøg og bøger, der er blevet skåret ned på.

– Det er hele den kulturelle side af mit liv. Det er en stor omkostning, men i mit tilfælde er det forsvarligt, fordi jeg ikke har små børn, lyder det fra Lene Munch-Petersen, der på trods af omkostningerne er at finde på kandidatlisten til efteråret.

– Byrådsarbejdet er interessant, og det er en vigtig opgave at træffe lokale beslutninger, så det har vejet tungere end ulemperne, som jeg bestemt ikke vil underkende er der, siger hun.  Hun foreslår en løsning, hvor man i højere grad frikøber byrådsmedlemmer, så de kan gå ned i tid på deres arbejde. På den måde kan flere møder lægges i dagtimerne, så det bliver lettere for børnefamilier af deltage.