Ny sundhedsreform har fokus på det nære
Ny sundhedsreform har fokus på det nære
En prut eller en fin lille aftale. Sundhedsordførerne fra både rød og blå side lagde, næsten før blækket var tørt, afstand til den ellers meget brede politiske aftale om en ny sundhedsreform, da den blev præsenteret fredag.
Der er højst et år til næste folketingsvalg. I det lys var alle minus regeringen selv nøjeregnende med ikke at dele roser ud på området, som optager danskernes allermest: deres sundhed og sygehuse.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) knæsatte ellers mange gange på fredagens pressemøde, at der nu afsættes hele 6,8 mia. kr. over de næste otte år til en "historisk" reform, som ikke mindst skal styrke det nære sundhedsvæsen.
Skeptikerne peger på, at mere end halvdelen af pengene går til rent byggeri af op mod 25 såkaldte nærsygehuse samt teknologisk udstyr til hjemmebehandling.
Og at store socialdemokratiske mærkesager som "røgfri generation" og højere alder for køb af alkohol er skudt til hjørne i kommende forhandlinger.
Mere end forventet
I lyset af at staten, regioner, kommuner og danskerne selv bruger samlet op mod 200 milliarder kroner om året på sundhedsområdet, så syner 6,8 mia. kr. måske ikke af så meget.
- Men det er alligevel mere, end jeg havde forventet, siger sundhedsøkonom Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
Kan man så skaffe personale til de flere lokalsygehuse? Og betyder planerne om nye fælles kvalitetsstandarder på tværs af kommuner alt for stramme standarder? Der er jo langt fra sundhedsproblemerne bare fra Nordsjælland og til Lolland.
Af de 6,8 mia. kr. går 4,5 alene til byggeri af nye nærhospitaler samt ny teknologi til hjemmebehandling.
- Men samlet set er det dog en delreform på sundhedsvæsenet, som bringer det tættere på borgerne med nærhospitaler, som man måske burde kalde sundhedshuse og omfatter mere hjemmebehandling og onlinekontakt, hvilket er godt, siger han.
- I de seneste 20 år har vi centraliseret mere og mere, og det her vil kunne aflaste de pressede store sygehuse, der er tilbage.
Men der er også udfordringer.
- Kan man så skaffe personale til de flere lokalsygehuse? Og betyder planerne om nye fælles kvalitetsstandarder på tværs af kommuner alt for stramme standarder? Der er jo langt fra sundhedsproblemerne bare fra Nordsjælland og til Lolland, siger Jes Søgaard.
Han peger også på, at de ting, der koster rigtigt meget i sundhedsvæsenet såsom psykiatrien og en strammere politik på alkohol og rygning, er udskudt.
"En lille prut"
Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, er manden, der fredag blev kendt for at kalde aftalen "en lille prut".
- Det er rigtig vigtigt, at vi afsætter midler til at bygge sundhedshuse. Men patienter bliver jo ikke sikret bedre behandling bare af mursten.
- Aftalen løser ikke sundhedsvæsnets enorme udfordringer med at rekruttere og fastholde personalet med et nødvendigt konkret lønløft til sundhedspersonalet, sagde Peder Hvelplund.
Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kalder reformen for "en fin lille aftale i den rigtige retning".
- Vi er glade for at aftalen lægger op til et stort løft i praktiserende læger. Men jeg er stadig dybt bekymret over de stigende ventetider i sundhedsvæsnet, sagde han.
Kontroversielle tidligere udspil fra regeringen om en røgfri generation og højere alder for køb af alkohol er udskudt til kommende forhandlinger.
Det er opgaven for de op mod 25 nye nærhospitaler
- De nærhospitaler, som Folketinget vil lave, er en slags udvidede og store sundhedshuse.
- De skal indeholde sygehusfunktioner koblet op på det nærmeste store akutsygehus som en fremskudt funktion.
- De er ikke døgnåbne og er uden sengepladser.
- Patienterne kan få lavet udvalgte undersøgelser og behandlinger såsom blodprøver, røntgenbilleder eller konsultationer.
- Nærhospitalerne skal også tilbyde genoptræning eller misbrugsbehandling, der ellers normalt ligger under kommunerne.
- Der skal også være plads til blandt andre alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, apotekere.
- Sundhedsstyrelsen skal komme med en beskrivelse af, hvilke patientgrupper og funktioner som kan indgå på nærhospitalerne tilpasset de lokale forhold.
- Aftalepartierne er samtidig enige om at indføre en såkaldt praksispligt. Det betyder, at unge læger skal tilbringe op til et halvt år mere af deres uddannelse ude i almen praksis. Det betyder, at der skal bruges tilsvarende mindre tid på sygehusene.
Kilder: Sundhedsreformen, sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, Ritzau.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
