Ny finansiering øger kommunal ulighed

Regeringens forslag til en ny kommunal medfinansiering kan skabe endnu større forskelle i kommunernes udgifter på sundhedsområdet. 

forebyggelse

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Forskellene i kommunernes udgifter sundhedsvæsenet risikerer at blive større med regeringens forslag til en ny model for medfinansiering af regionerne. 

Forslaget blev lagt frem i sidste uge, og her fremgår det, at regeringen ønsker at afskaffe det såkaldte grundbidrag på samlet syv mia. kr. I stedet skal samtlige de 18 mia. kr., som kommunerne bidrager med til regionerne, gøres afhængige af, hvor ofte regionernes tilbud benyttes. 

”Hvis det hele gøres aktivitetsbestemt, så er det klart, at vi må se frem til at få en stor ekstraregning,” siger Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S).

Ishøj er en af de kommuner i landet, der bruger flest penge per indbygger på at finansiere det regionale sundhedsvæsen. Og mens kommuner med høje udgifter risikerer en større regning, kan kommuner med lave udgifter se frem til en gevinst.

Ole Bjørstorps bekymring bakkes op af det embedsmandsudvalg, der har lavet forarbejdet til regeringens udspil. 

”Nuværende forskelle mellem kommunerne (...) øges alt andet lige, hvis den aktivitetsbestemte finansiering øges,” lyder det i udvalgets rapport, som var færdig i maj sidste år, men først blev offentliggjort for 14 dage siden.

Usikkerhed for budgetter

Et forøget udgiftspres vil ifølge Jes Søgaard, direktør for Dansk Sundhedsinstitut, gå hånd i hånd med en øget ­budgetusikkerhed.

”Når en større del skal betales ud fra aktiviteten, kan der skabes nogle udsving og udgifter, som kommunerne ikke føler, at de er herre over,” siger Jes Søgaard.

Han peger på, at det er en problematik, som fylder rigtig meget i Finland, hvor sygehusudgifter er en af de største budgetposter i mange kommuner. Udgifter, som den enkelte kommune vel at mærke ikke har nogen indflydelse på.

Udfordring for KL

Samtidig vil den økonomiske gevinst ved at opbygge en succesfuld forebyggelsesindsats kunne vise sig at være temmelig begrænset. Hvis nogle kommuner lykkes med at bruge mindre end det forventede forbrug, som afgør bloktilskuddets størrelse, så vil tilskuddet efterfølgende blive nedjusteret. 

En styrket indsats vil således kun give en gevinst for kommunen et enkelt år, mens staten indkasserer gevinsten efterfølgende. 

”Det er kun så længe, der er nogle kommuner, som er foran andre, at der er nogen, som vinder på det. Andre vil så tabe på det. Der er en form for kannibalisme i det her, og det er jo en interessant udfordring for KL,” siger Jes Sø­gaard. 

KL er i udgangspunktet tilfreds med den nye model og forventer, at den kommende reform af udligningsordningen vil kunne kompensere for de øgede skævheder mellem kommunerne.

 

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet