Mange offentligt ansatte tænkte nok, at det var dem, der blev talt om, da Socialdemokratiet kort før valget sidste år lovede et lønløft til udvalgte grupper.

At det ikke blev konkretiseret, medførte stor kritik. Men løftet blev videreført i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen, og i sidste uge kom det så endelig frem, hvem regeringen vil tilgodese.

Flere faggrupper føler sig dog overset, og når forhandlingerne begynder på onsdag, venter der ifølge Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, en hård omgang:

- Det er nogle historiske forhandlinger, for det er ikke set før, at man på denne her måde skal udmønte ekstra lønkroner til offentligt ansatte.

- Samtidig er det nogle svære forhandlinger, for der er mange, der gerne vil have en del af de her ekstraordinære lønmidler, siger han.

Står det til regeringen, skal social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejersker, pædagoger og ansatte i kriminalforsorgen have en lønstigning på 2500 kroner om måneden i snit.

I så fald er det omkring 200.000 medarbejdere, som vil få del i de tre milliarder, som frem mod 2030 skal bruges på lønløftet. Altså kun en mindre del af landets i alt over 700.000 offentligt ansatte.

Svære forhandlinger venter

Lønmodtagerne er repræsenteret af Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ved forhandlingerne.

FH repræsenterer mange fagforbund med i alt 1,3 millioner medlemmer, og det er altså ikke alle medlemmer, som får del i lønløftet.

Efter regeringens udspil slog han fast, at det bliver svære forhandlinger. Hvem FH vil prioritere, var ikke afklaret, selv om han kaldte regeringens udvalgte grupper "relevante":

- Der skal prioriteres, og nu ser jeg frem til også at drøfte med mit bagland og FH's medlemsorganisationer, hvordan vi skal gå ind i de her forhandlinger, slog han fast over for Ritzau.

Ifølge Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet står FH-formanden over for en stor opgave:

- Når det er trepartsforhandlinger, er det hovedorganisationerne, der forhandler, så det er ham og hans folk, der har mandatet. Han skal stå i spidsen og klappe det af i baglandet, og det bliver den helt store udfordring.

Han peger på, at udfaldet bliver den "helt afgørende rammebetingelse" for, hvordan næste års overenskomstforhandlinger på det offentlige område kommer til at forløbe.

Flere føler sig berettiget til løft

- Nogle vil formentlig føle sig forfordelt, og det kan godt spille over i den måde, som overenskomstforhandlingerne kommer til at se ud, siger Laust Høgedahl.

Flere faggrupper har fremført, at de er berettiget til en højere løn. Blandt andet sygeplejerskerne, som i 2021 stemte nej til en ny overenskomst og strejkede i ti uger.

Da havde regeringen set nok og greb ind, mens en komité blev nedsat, der skulle se på lønstrukturerne i det offentlige.

Men tidligere på året konkluderede den, at det afhang af, hvordan man regnede det ud, om sygeplejerskerne havde et lønefterslæb. De blev dog alligevel en af de grupper, som regeringen vil tilgodese.

- Regeringen har med treparten i høj grad fokus på rekruttering og fastholdelse, som lidt er et andet tema end det, komitéen har kigget på.

- Rapporten ligger der og bliver nok også brugt, men man har også et lidt andet sigte, og derfor kan andre ting også blive aktuelle, siger Laust Høgedahl.

Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) skal lønløftet sikre, at der i fremtiden er hænder nok til velfærdsopgaverne.

- Derfor ønsker regeringen at give et ekstraordinært lønløft til nogle af de grupper, der arbejder tæt med borgerne, og hvor det er særligt svært at rekruttere og fastholde medarbejdere, siger han i indkaldelsen til forhandlingerne.