Netværk skal offentliggøres
Kommunalordførere opfordrer kommuner og regioner til at offentliggøre, hvilke netværk direktørerne er medlem af.
Kommunale og regionale topledere skal selv tage stilling til om de vil være med i lukkede netværk. Det er de største partier enige i, men de opfordrer samtidig til en større åbenhed omkring det.
”Det er ikke forbudt at networke og få gavn af at snakke med andre. Men er man topleder i det offentlige, er det vigtigt, at man på kommunens, regionens eller ministeriets hjemmeside oplyser, at man sidder i sådanne netværk, så borgerne kan se, om der er nogle sammenhænge,” siger Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.
Opfordringen er en kommentar til Kommunens undersøgelse af kommunale og regionale ledere i lukkede netværk. I alt er 81 medlem af enten VL-grupperne eller det lignende Institut for Selskabsledelse, og det koster kommuner og regioner cirka 700.000 kroner årligt.
Medlemslister
I dag er det kun ministre, der er forpligtede til at offentliggøre, om de er medlemmer af VL-grupper eller lignende. På VL-gruppernes hjemmeside ligger alle gruppers medlemmer dog offentligt tilgængeligt.
Anderledes er det på Institut for selskabsledelse, hvor man kun kan se hvilke institutioner og firmaer, der har medlemmer i netværket. Deres samlede medlemsliste står dog i programmet til deres årsmøde. Blandt andet på baggrund af denne har Kommunen lavet en liste over, hvilke kommunale og regionale topledere der er med i de to netværk, og hvem der betaler.
Personsammenfald
Venstres kommunalordfører Sofie Løhde så også gerne, at oplysningerne var frit tilgængelige.
”Det er et anliggende for den enkelte kommune at tage stilling til. Jeg kan kun opfordre kommunerne til at lægge åbent frem, hvad ens kommunale ledere er medlem af, og hvilke udgifter, der er forbundet med det,” siger Sofie Løhde.
Rasmus Prehn fra Socialdemokraterne vil ikke lovgive om, at oplysningerne skal være offentlige, men er enig i at der skal være åbenhed på området. Han blev selv overrasket over resultatet af Kommunens undersøgelse:
”Jeg var ikke klar over, at det var så omfangsrigt, og jeg var slet ikke klar over, at det var kommunerne, der betalte for det. Det er noget man skal overveje nøje, inden man gør det, og man skal overveje, om det er noget, skatteyderne skal betale for,” siger Rasmus Prehn.
Også Peter Skaarup advarer kommunale ledere mod at sætte sig selv i uheldige situationer.
”Man skal hele tiden vurdere, hvornår det kan blive kompromitterende. Hvis der for eksempel er et personsammenfald mellem en kommunaldirektør, der giver opgaver til en direktør fra det private erhvervsliv, som sidder i samme VL-gruppe, skal man nok overveje om man sidder det rigtige sted,” siger Peter Skaarup.
