Der har været fyret gevaldigt op for olie-, kul- og naturgas-kedlerne i hovedstadsområdet, efter at et større nedbrud har sat affaldsforbrændingen helt ud af spil på Amager Bakke, der betegnes som ‘verdens mest moderne og miljørigtige affaldsbaserede energianlæg.’

"Generelt kan jeg sige, at når et anlæg pludselig falder ud, betyder forsyningssikkerheden, at vi starter de anlæg op, som er hurtigst. Det vil typisk være naturgas eller olie på reservelastanlæggene," skriver Kamma Eilschou Holm, administrerende direktør hos Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR), i et skriftligt svar til kommunen.dk.

Nedbruddet betyder samtidig, at borgere og virksomheder i en lang række hovedstadskommuner ifølge CTR nu forsynes af fossile brændsler, der udleder mere CO₂ end det normale affaldsbrændsel fra Amager Bakke.

Det gælder blandt andet i Københavns Kommune, der har som ambition at være verdens første CO₂-neutrale hovedstad.

Ifølge CTR fylder Amager Bakkes produktion af energi normalt en fjerdedel af hele varmekapaciteten til københavnerne - energi, der midlertidigt er blevet erstattet af fossil brændsel, efter at en række fejl har lukket Amager Bakkes energianlæg.

Borgerne betaler ekstraregning

Når varmen skal fordeles rundt i København, er det CTR, der står for indkøb og styring af varmeleverancerne til privat- og industrikunder.

"Amager Bakke leverer årligt ca. en fjerdedel af varmen til CTR. Dette er set på årsbasis. I de varme måneder udgør varmen fra Amager Bakke en større andel og i de kolde måneder en mindre andel af varmeleverancen," forklarer Kamma Eilschou Holm.

Når store leverandører pludselig ikke har mulighed for at levere energi, må CTR erstatte hullerne med de forhåndenværende billigste og mulige alternativer.

Da Amager Bakke blev taget ud af drift fredag den 7. september, blev energien eksempelvis erstattet med forbrænding af olie, forklarer CTR.

"Det vil være forskelligt, hvad det bedste alternative anlæg er afhængigt af varmebehov på en given dag og øvrige driftsforhold i fjernvarmenettet. Hvis det er en kold vinterdag, kan det f.eks. være kraftvarme baseret på naturgas, og på andre tidspunkter kan det være varme baseret på træpiller eller kul," skriver Kamma Eilschou Holm.

Hvem skal betale de ekstraomkostninger, der er forbundet med at erstatte den energi, som ARC skulle have leveret?

"Det er varmeforbrugerne, der betaler eventuelle ekstraomkostninger i sidste ende. Helt svarende til når nogle af de andre store varmeproducerende anlæg har udfald," skriver Kamma Eilschou Holm.

Ifølge Energistyrelsen har forbrænding af affald en CO₂-emissionsfaktor på 42,5, mens de tre erstatningsprodukter har langt højere emmissionsfaktorer - henholdsvis 94,6 for kul, fuelolie på 79,29 samt 57 for naturgas.

Harmonerer ikke

En af de største aftagere af energi fra CTR er Københavns Kommune. En kommune, der har store miljøambitioner. "København vil være verdens første CO₂-neutrale hovedstad, og kombinere vækst, udvikling og øget livskvalitet med CO2-reduktioner," beskrives det eksempelvis i "KBH 2025 Klimaplanen".

Amager Bakkes nedetid samt den medfølgende fossile brændsel ærgrer flere medlemmer af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.

- Det harmonerer jo ikke. Det er klart, at hvis Amager Bakkes fejl - og medfølgende nedetid - strækker sig ind i fyringssæsonen, og der skal åbnes for spidsbelastningsanlæg, der er kul- eller oliebaserede, så bliver det kritisk, siger Jakob Næsager (K), medlem i teknik- og miljøudvalget samt bestyrelsesmedlem i CTR.

CTR’s spidsbelastningsanlæg startes typisk, når leverandørerne fejler, eller i spidsbelastningsperioder - eksempelvis i hårde vinterperioder, hvor varmebehovet stiger markant.

Også SF er træt af, at olie, kul og naturgas midlertidigt har erstattet det CO₂-venlige affald.

Hvordan harmonerer forbrænding af olie, kul og naturgas med jeres grønne ambitioner?

- Det harmonerer jo ikke, når vores store anlæg får produktionsvanskeligheder. I udgangspunktet handler det om hurtigst muligt om at få anlægget op at køre igen, så vi kan producere på den bedste måde, siger Klaus Mygind (SF).

De to medlemmer af borgerrepræsentationen håber derfor på en snarlig genåbning af Danmarks dyreste affaldsforbrændingsanlæg.

- Det er jo væsentligt både som en del af bystyret i København og som borger i København, at vi har behov for, at anlægget kommer op hurtigst muligt - set i forhold til miljøet og i forhold til økonomi, mener Jakob Næsager.

CTR forsyner omkring 250.000 boliger i hovedstadsområdet og er ejet af fem interessentkommuner - Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby. 

Blandt verdens bedste

Hos Amager Ressource Center betegner direktør Jacob H. Simonsen situationen som 'meget ærgerlig,' fordi Amager Bakke er en vigtig del af den grønne omstilling og gennem energianlægget “er med til at fortrænge brugen af kul og olie i forsyningen.”

Direktøren håber dog, at Amager Bakke igen vil kunne levere energi “i løbet af nogle få dage”.

"Amager Bakke er et af de bedste affaldsenergianlæg i verden, når vi måler på miljø og klima. Vi har investeret betydelige summer i rensning af røgen og har i lange perioder under prøvedriften været langt under de miljøkrav, vi skal leve op til. Energieffektiviteten i det nye anlæg er blandt de højeste i Europa, dvs. at vi får en maksimal energiudnyttelse ud af det affald, der brændes," skriver direktøren i et skriftligt svar til kommunen.dk.

Derfor beklager Jacob H. Simonsen, at Amager Bakke for tiden ikke kan udnytte energien fra affaldsforbrænding.

"Kul og olie er såkaldte fossile brændsler, og når det afbrændes, stiger mængden af CO₂ i atmosfæren og dermed skubbes der til drivhuseffekten," skriver direktøren.

En anden udfordring, der er opstået som en konsekvens af nedbruddet, er mængderne af affald. Selvom energiproduktionen på Amager Bakke for tiden er nede, vælter affaldet stadig ind.

"Der resterer en stor opgave med at nedbringe mængden af alt det affald, vi har modtaget og ikke har kunnet anvende i perioden. Her har vi trukket på hjælp fra kolleger i branchen, mellemlagret en del affald, og vi kommer sandsynligvis også til at ballettere affald i en kortere periode, indtil vi har nedbragt silostanden til et normalt niveau," forklarer han.

Udover problemer med affaldshåndteringen og den manglende produktion af energi ser nedbruddet af Amager Bakke også ud til at kunne få større økonomiske konsekvenser.

Som tidligere beskrevet af kommunen.dk forventer ARC ifølge et internt notat, at problemerne vil betyde et estimeret tab i omegnen 70-80 mio. kr.

Anlægget er dog endnu i såkaldt prøvedrift, og derfor forventer ARC, at selskabets driftsforsikring vil reducere tabet til omkring 10-15 mio. kr.

Samtidig har ARC sendt en løftet pegefinger til virksomheden Vølund, der har leveret en række fejlbehæftede kompensatorer, som er årsagen til nedbruddet.

Det skete, efter at en medarbejder hos ARC ifølge notatet den 5. september opdagede, at Vølund havde fjernet en beskadiget kompensator fra anlægget uden at fortælle det til ARC.