Søndag den 6. september bliver Peder Størup ringet op af et ægtepar fra horsensegnen. De har med undren kunnet følge, hvordan en stor bulldozer er begyndt at pløje jorden op på et stykke af naboens ejendom, som ellers altid har ligget hen som uberørt natur. En søgning på internettet har ført ægteparret frem til Størups hjemmeside Naturbeskyttelse.dk, og de kontakter ham for at få hjælp til at afgøre om ikke netop det stykke natur burde være beskyttet mod den slags ødelæggelser.

Ud over at være reklamefotograf, er Peder Størup kendt som en ihærdig miljøforkæmper. En type nogle vil betegne som en standhaftig enmandshær, andre som en ideologisk korsfarer. Ved hjælp af luftfotos fra Danmarks Miljøportal har han kunnet dokumentere, hvordan lovpligtigt beskyttet natur bliver ødelagt over hele landet.

På fritidsplan har han det sidste årstid kunnet afsløre, hvordan beskyttet natur i hundredvis af tilfælde er blevet pløjet op, drænet, lavet til golfbane eller ødelagt på anden måde.

- Jeg har kun mulighed for at fange  toppen af isbjerget. Mine undersøgelser af de her luftbilleder har ind til videre været spredt fægtning, en mere systematisk gennemgang af naturen har jeg ikke haft ressourcer til. Samtidig kan man kun se de allermest i øjenfaldende ødelæggelser på luftbillederne, siger Peder Størup.

Minister i samråd

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), er ikke i tvivl om, at Peder Størup har ret i, at beskyttede naturområder forsvinder hvert år som følge af tilgroning, tilplantning eller opdyrkning. En realitet kommunerne ifølge ham har meget svært ved at gøre noget ved, så længe de ikke har registreret og dokumenteret den natur, der skal beskyttes.

- Sandheden er, at vi ikke ved, hvor  meget §3-natur, der er. Derfor er naturbeskyttelsen virkelig svag. Den bliver kun stærk, hvis kommunerne har dokumentation for naturindholdet på de forskellige arealer. Den kortlægning vi har fra luftfotos, er kun vejledende. Så det er nærmest en umulig opgave at bevise om et området var beskyttet, hvis det først er pløjet op, siger Rasmus Ejrnæs.

Der er en bred erkendelse af, at kommunerne ikke magter at løfte opgaven med at sikre al den beskyttede natur, som situationen er nu. En erkendelse der førte til, at miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i forrige uge var kaldt i samråd for at svare på, hvad han vil gøre for at sikre §3-naturen en ordentlig beskyttelse. 

Nødvendig registrering

Ministeren afviste at presse på for bedre registrering og vil i første omgang satse på bedre information til lodsejere og efteruddannelse til kommunale sagsbehandlere.

Rasmus Ejrnæs fra DMU har imidlertid svært ved at se, hvordan kommunerne skal kunne sikre naturen ordentlig og lave frem ad rettet naturforvaltning uden en grundig registrering af naturen.

- Al seriøs naturplanlægning kræver, at man ved, hvor naturen befinder sig henne. Du kan ikke forestille dig et andet samfundsområde, hvor du vil give dig til at planlægge for et eller andet uden at have kortlagt ressourcer og problemer først. Det kan ikke lade sig gøre, siger Rasmus Ejrnæs.

Bedre forebyggelse

I Aalborg Kommune er man enig i, at seriøs naturplanlægning kræver et grundigt overblik over naturen. Som mange andre kommuner havde Aalborg ikke arvet nogen opdateret registrering fra det tidligere amt. Derfor startede kommunen sidste år et fire-årigt projekt med at få registreret og dokumenteret al §3-natur. 

- Den systematiske registrering er et nødvendigt redskab for os, for jo mere viden vi har om vores naturområder, jo nemmere har vi ved at forvalte dem. Samtidig oplever vi både henvendelser og anmeldelser om overtrædelser, som typisk er nogle ressourcekrævende sager.    Med en kortlægning er dokumentationen på plads, og det kan lette vores sagsbehandling. Det er forebyggelse frem for symptombehandling, siger Kirsten Lund Andersen, chef for Park og Natur i Aalborg. Samlet set skal 8.000 områder gennemgås af kommunens biologer, og der er afsat to mio. kr. ekstra til arbejdet. 

Miljøgodkendelser fylder

En grundig registrering af naturen ville måske kunne have forhindret den aktuelle sag fra Horsens, hvor en landmand fra den ene dag til den anden ødelagde et stykke natur, som naboerne mente var en slugt fra istiden. 

Men selv de største kommuner har svært ved at finde de nødvendige ressourcer frem. Og da størstedelen af landets §3-natur findes i de mere tyndt befolkede områder, hvor den kommunale bemanding er mindre, vil problematikken være så meget desto større her. Det billede genkender biolog i Ringkøbing-Skjern Kommune Thea Illum.

-Vi er ikke ved at lave nogen system atisk registrering, og det er heller ikke noget, vi overvejer. Vi undersøger kvaliteten af naturen i de områder, hvor vi alligevel er ude i anden sammenhæng, siger Thea Illum, der er den eneste ansatte kommunen har til arbejdet.

- Oftest handler det om miljøgodkendelser. Fra 2007-2008 havde kommunen 281 af den type ansøgninger, hvilket bringer Ringkøbing-Skjern øverst på listen blandt kommuner med flest miljøgodkendelser.   

Da det samtidig er den kommune, der har næstmest §3-natur, erkender Thea Illum, at det er noget nær umuligt, at få lavet den registrering, som en gennemarbejdet naturforvaltning kræver.

- Miljøgodkendelserne sluger rigtig mange af vores ressourcer. Og når jeg kommer ud i naturen,  må jeg blot konstatere, hvordan tingene gror til, siger Thea Illum.