Få lokalpolitikere fra Venstre har glemt, at Løkkes GGGi-sag ødelagde kommunalvalget for partiet i 2013. Landspolitiske kriser er et mareridt for kandidaterne til kommunalvalget. Derfor bruger nogle kandidater også valgåret til at lægge afstand til moderpartiet, når det ikke længere passer ind i den lokale fortælling om partiet. Det gavner opbakningen og en eventuel borgmestereffekt lokalt, men kan være svært på de indre linjer i partiet. Kunsten for kommunalpolitikeren er at vælge sine kampe med omhu, så det gavner lokalt uden at skade partiet nationalt.

I sidste uge udgav Syddansk Universitet en større analyse af kommunalvalget 2013. Et helt kapitel i bogen var dedikeret til effekten af Løkkes GGGi-sag. Og konklusionen var klar, Løkke kostede hans lokale partifæller vælgere. Så landspolitik er ikke ligegyldig, selvom valgforskerne også fandt ud af, at borgmestereffekten stadig kan neutralisere partiets landspolitiske problemer. De små partier uden borgmestereffekt må derimod se sig suget ned eller trukket op af moderpartiets dagsform til kommunalvalget.

Et eksempel på det er Venstre-borgmesteren Lars Krarups markante udmeldinger og kritik af Venstres retning. Formentlig i et taktisk forsøg på at undgå, at Venstres nedtur får effekt på kommunalvalget i Herning. Uanset motivet så fik Lars Krarups udmeldinger landspressen til at jagte historien, og sendevognen fra News kom til Herning. Dermed var endnu en historie føjet til det negative spin om Venstre.

Et andet eksempel var Knud Kristensen fra De Konservatives hårde udfald mod partiet under Gyllegate i foråret 2016. Knud Kristensen er den eneste konservative borgmester fra en landkommune, og han var langt fra partiets position i forhandlingerne om landbrugspakken. Han gik derfor offensivt imod den centrale partilinje for at redde partiet lokalt, og så fik han besøg af News sendevognen. Det styrkede Knud lokalt, men gjorde også livet vanskeligt for en i forvejen presset folketingsgruppe. Internt i K går han nu under navnet ”Sorte Knud”.

Frederiksens sofaflirt

Et tredje, mindre profileret eksempel på det samme er drevet af en Ritzau-rundspørge til socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlemmer om Frederiksens sofaflirt med Thulesen Dahl. En af dem, som åbner munden og lader sig citere i medierne er Jens
Bruhn fra Rudersdal. For også i Rudersdal giver det mening at differentiere sig fra landspartiet. Kystbanesocialdemokrater tænker anderledes om flirten med Dansk Folkeparti end Vestegns-socialdemokrater. Jens Bruhn fik flere nyhedsmediers opmærksomhed, men han var trods alt for lille en fisk til, at sendevognen fra News kom til Rudersdal. Men bemærk, hvordan kritikken fra baglandet er drevet frem af en medierundspørge.

Nu nærmer kommunalvalget sig. Det vil få antallet af eksempler på kommunalpolitikere, der lægger taktisk afstand til moderpartiet, til at vokse. På den ene side, fordi flere medier vil spørge baglandet om deres holdninger og dyrke forskellene. På den anden side, fordi det nogen gange kan være en fordel for kommunalpolitikerne at differentiere sig fra moderpartiet.

Differentieringen fra partiets linje vil komme i to former. Den ene er kritik af partiet og partiets ledelse som set ovenfor. Den anden er kritik af den politik, partiet fører på Christiansborg i nogle helt konkrete mærkesager. Her er frihedsgraderne større. Lokalpolitikerne har frit lejde til at kritisere alt fra sommerhusregler, kystsikring og planlov til udligningsordning eller manglede prioritering af lokale infrastrukturprojekter. Den slags rituel uenighed er en måde at adskille lokalpolitik og landspolitik fra hinanden. Det er stemmeoptimerende lokalt og uproblematisk for partiet centralt.

Politikområder som symboler

Alligevel skal lokalpolitikerne følge med i News, inden de lancerer kritikken lokalt og regionalt, for nogle politikområder kan blive sprængfarlige fra den ene dag til den anden – afhængig af den landspolitiske debat. Det sker, når politikområder bliver symboler på partiets generelle tilstand. Boligskatter har for eksempel været oplagt at profilere sig på for De Konservative i Nordsjælland. Det er det stadig, men forhandlingerne om en ny boligbeskatning i Folketinget kan hurtigt gøre den sag til et kildent spørgsmål for De Konservative. Afhængig af udfaldet og opfattelsen af, hvor meget De Konservative får hjem i forhandlingerne om boligskatten. Derfor kan medierne hurtigt vende en lokal profilering på boligskatter til at være en kritik af De Konservatives resultater i regeringen, og det vil gøre ondt på partiet, som har fået styrket moralen af en lille smule positive meningsmålinger, efter at de gik ind i regeringen.

Så de lokalpolitikere, som vil stå sig godt med partiet, kan ikke bare slå sig løs for egen regning og risiko. De skal holde sig til tommelfingerreglen, at kritik af partiets landspolitik er OK, når det giver point og synlighed i lokale og regionale medier, men kritikken må ikke blive så kritisk, at den rammer TV 2 News.