Bedre trivsel og markant færre magtanvendelser. 

Det er nu virkeligheden på otte botilbud på tværs af landets kommuner.

Helt konkret er antallet af magtanvendelser på de otte tilbud for personer med udviklingshæmning faldet fra 172 årligt til 49 under et toårigt forsøgsprojekt.

Og det står i kontrast til det stigende antal magtanvendelser, der ellers ses på landsplan på handicapområdet. Her er antallet næsten fordoblet med 7.336 magtanvendelser i 2020 til 13.127 i 2022.

Forklaringen findes i LA2u, der dækker over en metode, der bl.a. fokuserer på borgerens oplevelser af trivsel og tryghed samt på deres ønsker, håb og drømme. Og resultaterne er bedre end forventet, fortæller Anika Liversage, forsker ved VIVE, der har udarbejdet evalueringen af projektet.

- Det er overraskende, at vi har så overbevisende og sammenhængende positive resultater, siger hun.

Udover et fald i magtanvendelser påpeger hun også den positive udvikling i medarbejdernes trivsel og ikke mindst udviklingen i beboernes trivsel.

- Ændringen i borgernes trivsel er på et niveau, som er statistisk signifikant, og det er imponerende, at personalet er kommet så langt med implementeringen, at vi kan se det så tydeligt på borgerne, forklarer hun.

Færre hændelser af kortere varighed

Samme begejstring findes hos stedfortræder for centerchef, Center for Bosteder til Voksne, Torben Nygaard Hansen fra Aarhus Kommune, der er en af de fem forsøgskommuner, der i perioden 2022-2024 har implementeret og afprøvet LA2u-metoden.

I Aarhus har to bosteder været en del af projektet og fælles for dem begge er, at samtlige erfaringer har en positiv genklang:

- Det blev hurtigt tydeligt, at metoden havde en positiv effekt - først og fremmest ses det i antallet af magtanvendelser, der faldt markant, siger Torben Nygaard Hansen, der har fulgt projektet siden dets start og desuden selv har taget en LA2u-certificering undervejs. 

Begge bosteder huser borgere, der ifølge Torben Nygaard Hansen, har en livsmestring, der kan være uhensigtsmæssig for deres omgivelser, hvis de er i en presset situation. 

- Men vi kan konstatere, at metoden generelt har gjort, at vores borgere er mere i trivsel. De voldsomme hændelser bliver færre, af kortere varighed og opleves desuden heller ikke nær så voldsomme, forklarer han. 

Oplevelsen er den samme, hvis man kigger på de mere generelle erfaringer fra de otte botilbud, der har deltaget i forsøget. 

Her er borgernes trivsel blevet målt efter WHO-5-scoren. Inden projektets start i 2022 lå den samlede gennemsnitlige score på 55,1, mens den i 2024 var steget til 60,3.

- Men det er ikke alt, man kan læse ud fra en rapport og nogle tal, indskyder Torben Nygaard Hansen og understreger:

- Nogle af de mest fantastiske resultater af forsøget er nemlig dem, som vores medarbejdere og borgere skaber i samspil med hinanden. Personligt har jeg gjort mig en erfaring, der både gav mig sommerfugle i maven og gåsehud.

Han fortæller om mødet med en borger, der aldrig har villet sætte ord på sine følelser verbalt, men som under et møde lukkede op for nogle af de ting, der var svære for vedkommende.

- Jeg fik et indblik i borgerens livshistorie og største sorg over at have mistet sin morfar. Det er det, metoden kan, hvis vi giver den lov til at leve. Og det er med til at sige noget om, hvor vigtigt det er, at borgeren bliver mødt som et menneske med drømme og håb, da det er med til at forklare og gøre os klogere på, hvordan vi bedst hjælper dem, siger han. 

Fælles front er en vigtig præmis

Selve metoden er gennemarbejdet, men den gode implementering er også essentiel for, at resultaterne bliver tilsvarende gode, forklarer Anika Liversage.

- Hvis implementeringen gøres ordentligt, og du får alle medarbejdere med, kommer du til at se en forskel, fortæller hun.

De botilbud, der fra starten havde høj trivsel blandt medarbejdere og beboere, oplevede ikke den store ændring, for det er svært at gøre noget markant bedre, hvis der er styr på tingene. 

- Nogle steder måtte vi bruge den første del af perioden på simpelthen at arbejde med at få botilbuddet klar til at implementere metoden. Andre tilbud kunne derimod implementere den med det samme, siger hun og forklarer også, at der har været modstand fra nogle medarbejdere undervejs, men at de i sidste ende har kunnet se meningen med den nye tilgang i arbejdet.

I Aarhus er erfaringen, at en succesfuld implementering afhænger af, at projektet bliver et fælles anliggende for hele personalegruppen, og at det bliver mødt med den rette opbakning fra ledelsen. 

- Det er jo grundlæggende for en lokal kulturændring. Derfor er det vigtigt, at alle køber ind på den nye præmis og det fælles sprog, siger Torben Nygaard Hansen. 

Medarbejdere trives bedre end landsgennemsnittet

Det er ikke kun borgernes trivsel, der er steget markant med implementeringen af LA2u.

Projektet viser også, at medarbejdernes trivsel blev forbedret på flere parametre, men især tre områder kan fremhæves: Engagement i arbejdspladsen, relation til nærmeste leder og generel jobtilfredshed.

På alle tre punkter ligger medarbejderne på de otte botilbud over landsgennemsnittet for lønmodtagere ved forsøgets afslutning.

Anika Liversage fortæller, at en forklaring bl.a. kan være, at medarbejderne føler sig mere set og hørt af deres leder, fordi der har været behov for tæt samarbejde og opfølgning.

Samtidig er der sket et kulturskifte, og medarbejderne har skullet arbejde med deres faglighed på en anden måde.

- I metoden skal der arbejdes med at se verden fra borgerens perspektiv. Hvad oplever borgeren? Hvad ser borgeren? For flere medarbejdere var det en god øvelse, fordi det var noget udenfor dem selv, siger hun.

Arbejdet fortsætter

I forsøgskommunerne er man allerede i gang med at udbrede metoden til andre bosteder. Noget af personalet på de otte bosteder er nemlig blevet uddannet i at opkvalificere andre medarbejdere, hvilket er vigtigt ifølge Anika Liversage.

- Der er en årlig udskiftning på cirka 20 pct. af medarbejderstaben på den type bosteder, så det er vigtigt, at bostederne selv kan opkvalificere deres personale løbende.

Svaret kommer da også prompte, da Torben Nygaard Hansen bliver spurgt til, om han kan se en fremtid for metoden i Aarhus Kommune.

- Det ville være rigtig dumt at sige nej, efter vi har  set, hvilke positive effekter metoden har, siger han og forklarer, hvordan de allerede er ved at udbrede det i kommunen. 

Som en del af den endelige rapport er der også udarbejdet et videnshæfte, så det er nemt for andre kommuner at få indblik i forsøget og resultaterne.

Der er dog merudgifter i forbindelse med at uddanne personalet. I forsøget med de otte botilbud er det udregnet, hvad den gennemsnitlige merudgift henover en syvårig periode vil være. Merudgiften pr. medarbejder ligger på 37.000 kr., mens merudgiften pr. borger er på 76.000.

Læs hele rapporten her.