1,6 mia. kr. 

Cirka så meget steg kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde fra 2020 til 2021. 

Tendensen har ifølge KL de seneste år været, at udgifterne til området er steget med 800 mio. kr. om året, uden at kommunerne blev kompenseret. Da corona kom, stod udviklingen stille, hvorefter den tog et ordentligt nøk opad. 

Det har fået formanden for KL, Martin Damm (V), til at slå alarm:

- Flere borgere har brug for hjælp, og deres behov bliver mere og mere komplekse. Samtidig har hverken regeringen eller Folketingets øvrige partier ønsket at prioritere flere midler til området, selvom der har været flere anledninger til det. 

- Det kan ikke fortsætte. Slet ikke, hvis de politiske partier bliver ved med at bære ved til forventningen om et serviceniveau, som ikke matcher virkeligheden, udtalte han sidste måned.

Et udsultet område

Både FOA, Socialpædagogerne og handicaporganisationen Lev bakker om op KL’s udmelding om, at området bør løftes. 

Det er på høje tid, at området bliver prioriteret, mener de. 

- Området har været udsultet i årevis af politikerne på Christiansborg. Det er lavest i fødekæden af velfærdsområderne. Det er i sidste ende den enkelte arbejdsplads, der skal sikre gode rammer, men uanset hvor dygtige man er, så kan man ikke lykkes med det, hvis der ikke er nok uddannet personale, siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne. 

Formanden for handicaporganisationen Lev, Anni Sørensen, mener, at der lige nu er en ‘velfærdskamp’ om at få tilført penge. Handicapområdet har indtil videre tabt den kamp. 

- Der er for få ressourcer på området, hvor behovene er steget i en årrække, og kommunerne er ikke blevet kompenseret. Det dur ikke at tro, at det at tilføre penge til børne- eller ældreområdet smitter af eller frigør penge til handicapområdet. Der er behov for, at pengene bliver øremærket til det, siger hun. 

- Vi oplever en velfærdskamp lige nu. Kampen tjener ingen og er ikke et velfærdssamfund værdigt. At området er så presset, går ud over udsatte borgere. 

Se ud over regnearket 

Maria Melchiorsen, forbundssekretær i FOA, mener, at det i alt for høj grad er økonomien og den billigste løsning, der ender med at være udslagsgivende, når det gælder investeringer på det specialiserede socialområde. 

- Der er sket en forskydning, så det er økonomien, der bestemmer. Men man kan ikke blive ved med at skrue ned for servicen. Det bliver det i det lange løb dyrere af. Området er fanget i en nedadgående spiral.

Hun vurderer, at hvis man ikke prioriterer at rette op, vil presset på området fortsætte med at gå ud over udsatte borgere, og ansatte vil blive syge og ramt af vold og ulykker og i sidste ende presse udgifterne yderligere.  

Ifølge Maria Melchiorsen er det tydeligt, at flere og flere kommuner er presset økonomisk. I FOA ser man flere kommuner, der i stigende grad kigger på at hjemtage borgere til et billigere tilbud inden for egen kommunegrænse fremfor at betale mere for et specialiseret tilbud et andet sted i landet. 

- Kommuner og regioner bør i højere grad se ud over regnearket og investere i de udsatte borgere. Det kan godt være, at det er dyrere de første år, men at skræddersy tilbuddene til borgerne sikrer trivsel og bliver billigere i sidste ende. 

Hun mener, at det handler om at være modige og investere i faglighed, og at de ansatte har tid til at arbejde systematisk med deres faglighed og forebyggelsen af konflikter og i værste fald arbejdsulykker. 

De lavthængende frugter

Trods massivt pres på budgetterne er der alligevel tiltag, som kommunerne med fordel kan iværksætte, mens de venter på en eventuel økonomisk kompensation fra Folketinget. 

Formanden for Socialpædagogerne Benny Andersen mener, at flere kommuner bør prioritere at uddanne de omkring 25 pct. ufaglærte ansatte på landets døgninstitutioner. 

- Meritløsningen er overset. Vi kan ikke trylle fagligheden frem, men det mindste kunne være at starte med at tilbyde de mange ufaglærte uddannelse gennem merit. Vi har foreslået at sætte penge af på finansloven, men der er allerede kommuner, der gør det selv. 

En rapport fra Rambøll, som Socialpædagogerne har fået udarbejdet, viser, at jo flere fagligt uddannede medarbejdere en døgninstitution har, jo færre sygedage og mindre personaleudskiftning er der. 

Faglighed giver bedre trivsel, og det vil ligeledes være billigere i det lange løb, forklarer han. 

- Vi bliver ved med at producere mennesker, der bliver mere og mere syge og trives dårligere. Det er jo også et økonomisk problem for kommunerne.

Mere specialiseret uddannelse

Anni Sørensen fra Lev mener, at der skal være bedre og mere specialiserede uddannelsesmuligheder for socialpædagoger. 

- Det er meget bekymrende, at ansatte i en børnehave og ansatte på et bosted har stort set samme uddannelse, siger hun og henviser til, at pædagoguddannelsen har specialiseringer i dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik og social- og specialpædagogik, men at der ikke er en særskilt uddannelse for socialpædagoger, siger hun.

Derudover er det vigtigt, at man sender flest muligt ud i efteruddannelse og sikrer tilstrækkelig oplæring på arbejdspladserne.

- Man bør efteruddannes lige med det samme. Det er umuligt at have alle kompetencerne, lige når man starter på et bosted. Der bør være tid til ordentlig læring, men det halter. 

- Alt for mange steder risikerer man at være den eneste socialpædagogisk uddannede ansatte på arbejde på en vagt, siger Anni Sørensen. 

Lev har selv gennemført en rundspørge, hvor 712 hovedsageligt forældre til beboere på botilbud har svaret. Her angiver 70 pct, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde på botilbuddet er faldet de seneste fem år. Derudover svarede 65 pct., at man var helt enige eller delvist enige i udsagnet “i løbet af de seneste 5 år er andelen af uddannet personale (pædagoger/pædagogiske assistenter), på min pårørendes botilbud faldet markant”. 

Socialpædagogerne har også undersøgt fagligheden på landets kommunale botilbud. Her fandt man, at hver anden ansat på tværs af kommunerne er faguddannet. 

Økonomiforhandlinger

Kommunen.dk har spurgt socialminister Astrid Krag (S), hvordan hun forholder sig til KL’s ønsker om et løft til området, og at presset skal diskuteres ved næste økonomiforhandling.

I et skriftligt svar skriver ministeren, at hun anerkender, at kommunerne føler sig pressede. 

- Mennesker med behov for særlig indsats skal have den rigtige hjælp. Derfor har vi også løftet kommunernes økonomi med i alt 4,6 mia. kr. i de seneste tre økonomiaftaler, hvilket er mere end i de foregående ti år tilsammen. For regeringen er det afgørende, at pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre, så der bliver råd til velfærden, skriver hun og fortsætter:

- Jeg ved godt, at kommunerne oplever, at økonomien på området er presset. Derfor har regeringen sammen med KL allerede aftalt at nedsætte et ekspertudvalg, der skal afdække udfordringer på socialområdet og give bud på, hvordan midlerne på området kan give endnu mere velfærd for borgerne.

KL vil i de kommende økonomiforhandlinger diskutere udviklingen på det specialiserede socialområde, og hvilken retning området skal gå i. 

I en pressemeddelelse fra KL siger Martin Damm, at det er vigtigt, at man ser på udviklingen af velfærden i en situation, hvor der mangler råderum og hænder, samtidig med at kommunerne skal håndtere store udfordringer såsom Ukraine-krisen, og borgernes forventninger til velfærden vokser.

- Det skaber et forventningsgab, som man er nødt til at være ærlig om. Her har regeringen en stor opgave, og det kommer vi til at tale med dem om i økonomiforhandlingerne, udtaler han.

Den 19. maj præsenterede regeringen sit nye udspil til det specialiserede socialområde, der skal sikre, at mennesker med behov for højt specialiseret hjælp får den rette hjælp første gang, uanset hvor i landet de bor. 

Udspillet lægger blant andet op til at inddele socialområde i flere faglige specialer for at opbygge viden og forhindre, at højt specialiserede tilbud forsvinder eller udvandes. 

Udspillet har dog fået kritik fra blandt andet KL, der påpeger, at udspillet er "blottet for økonomi”

Regeringens nye udspil lægger op til de kommende forhandlinger om det specialiserede socialområde.