KL-formand Martin Damm (V) har et klart budskab og advarsel til regeringen i forbindelse med Kommunalpolitisk Topmøde: Hvis regeringen ikke er klar til at fjerne unødvendig bureaukrati, der kan gør, at kommunerne og regionerne selv kan spare på administration, vil sparekniven ramme velfærden i stedet. 

- Vi har administrative folk ansat til at løse de krav, vi bliver stillet for. Hvis man trækker penge ud af kommunerne, men ikke fjerner nogle af de mange krav og regler, vi skal leve op til, vil penge skulle findes på velfærdsområdet. 

- Vi har behov for et sporskifte. Vi er klar til at være med på den rejse, men det skal være på rimelige vilkår. Ellers bliver det bare et slag ud i luften og kun med konsekvenser for den nære velfærd. 

I valgkampen blev kommunernes og regionernes administration flittigt brugt som valgflæsk, gevinster til fordel for velfærdsfagene. Socialdemokratiet foreslog blandt andet at skære 2,5 mia. kr. i kommunernes administration og i stedet bruge pengene på ”borgernær velfærd”.

- Der vil være nogle folk, der i dag sidder på rådhuset og laver papirarbejde, hvor vi vurderer, at det papirarbejde skal vi ikke bruge i fremtiden, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) dengang og tilføjede: 

- Nogle af dem, der i dag arbejder i velfærdssamfundet uden at have direkte kontakt med mennesker, vil vi bede om at få direkte kontakt i fremtiden.

I regeringsgrundlaget er det kommunerne og regionernes administrationsbesparelser, der skal finansiere forbedrede løn- og arbejdsvilkår for velfærdsarbejderne, hvor der skal findes op mod tre mia. kr. frem mod 2030. 

Statens eget bureaukrati er dog belejligt gået fri i debatten – og det på trods af, at det netop er staten selv, der kan fremvise den mest markante vækst i administration. 

Således viser en opgørelse i Dybvad-rapporten, der skulle afklare arbejds- og magtforholdet mellem politikere, embedsværket og medierne, at de statslige departementer i årsværker voksede med 1.300 (32 pct.), mens de statslige styrelser steg med 10.400 årsværker (41 pct.), siden slutningen af 2016. 

Omvendt er administrationen i kommunerne vokset med 2,4 pct., viser tal fra KL. 

- Det er jo tankevækkende, at man ikke skal bidrage til at mindske administrationen, der hvor man virkelig er gået bananas med at ansætte. Statens egen administration er slet ikke nævnt i regeringsgrundlaget, siger Martin Damm.

Ekstraudgifter på syv mia. kr.

I alt er der altså tale om 10.400 nye ansatte i departementerne og styrelserne. Et gennemsnitligt årsværk i staten koster omkring 600.000 kr., viser beregninger fra KL.  Dermed svarer de sidste fem års stigning i antal ansatte i centraladministration til en ekstraudgift på ca. 7 mia. kr. 

Stigningen har ikke udløst sparekrav, selvom departementerne og styrelserne har øget administrationsudgifterne med mere end det dobbelte af, hvad regeringen vil skære i kommunerne og regionernes administration. 

Finansminister Nicolai Wammen (S) forklarer dele af stigningen med corona-relaterede opgaver over for Berlingske. Den forklaring giver Martin Damm ikke meget for. 

- Vi har også været gennem corona, men uden at man kan se den samme stigning i administrationen, siger han og tilføjer:

- Nu er vi kommet gennem coronakrisen. Skal vi så forvente, at de ekstra årsværk i staten forsvinder igen?  

Problemet er ikke misundelse over, at statens administration går fri for sparekravene. Problemet er snarere, at statens administration skaber bureaukrati for kommunerne, som dermed får svært ved at kunne levere de bebudede besparelser.

- Det er styrelserne og departementerne, der laver regler og vejledninger, som vi skal følge. Deres arbejde er med til at drive vores administrative byrde i vejret. Man kan næsten regne ud, at hvis der komme 40 pct. flere ansatte, vil det presse vores administration og drive vores udgifter i vejret. Så er det tankevækkende, at det er os, der skal spare, siger Martin Damm og tilføjer: 

- Vi skal følge de regler, der bliver udstedt, så det må være dem, man skal kigge på, hvis man vil spare på administrationen. Vi har ikke noget problem med at spare, men så skal regeringen fjerne nogle af de regler, der medfører unødvendig administration. 

Lydhørt flertal

Martin Damm håber og tror på, at regeringen vil være lydhør i forhold til at kigge på sin egen administration, før man begynder at beskære kommunernes. 

- Regeringen anerkender, at de har en opgave i at hjælpe os med at frigøre de administrative ressourcer gennem deregulering. 

Det vil også være en pointe, som KL-formanden kommer til at gentage over for regeringspartierne på hovedscenen ved Kommunalpolitisk Topmøde. 

- Regering er godt klar over, at de skal levere på deres banehalvdel. De har spillet bezzerwizzer og sagt, at man bare lige kan spare noget bureaukrati i kommunerne, men de har selv været med til at drive udgifterne og kravene op, så de er nødt til at se indad, siger han. 

Adspurgt om regeringens sparekrav i administrationen ved KL-formanden udmærket, at regeringen har sit flertal bag sig og ikke er bange for at bruge det, selvom det skaber utilfredshed i baglandet. 

- Vi har i kommunerne ikke nogen særskilt interesse i at have en bestemt størrelse administration, men vi er nødt til at have administration til at løse vores opgaver. Hvis man så vil gøre de administrative byrder lettere, så har vi det helt fint med at realisere gevinsterne. 

Sparekrav kan ramme velfærd

Færre regler og krav fra Christiansborg er ikke en ny idé. Den forrige S-regering foreslog i valgkampen et ‘regelstop’, hvor enhver ny regel skulle medføre, at en eksisterende regel blev kasseret. 

Regelstoppet blev kasseret i det nye regeringsgrundlag, som til gengæld har fokus på frisættelse og frihed i kommunerne. 

- Ja, det er der mange, der har sagt tidligere. I alle de år, jeg har været i kommunalpolitik, har der aldrig været en regering, der ikke vil afbureaukratisere, men jeg tror, det efterhånden er åbenlyst, at der må gøres noget i den virkelige verden, medgiver Martin Damm.

- Vi har haft en tid med et stort økonomisk råderum, men vi er nu ved at løbe tør for hænder og for penge, så det er nødvendigt med reformer. 

Han gør det dog klart, at hvis regeringen ikke er klar til at fjerne unødvendig bureaukrati, der kan gør, at kommunerne og regionerne selv kan spare på administration, vil sparekniven ramme velfærden i stedet. 

- Vi har administrative folk ansat til at løse de krav, vi bliver stillet for. Hvis man trækker penge ud af kommunerne, men ikke fjerner nogle af de mange krav og regler, vi skal leve op til, vil penge skulle findes på velfærdsområdet. 

- Vi har behov for et sporskifte. Vi er klar til at være med på den rejse, men det skal være på rimelige vilkår. Ellers bliver det bare et slag ud i luften og kun med konsekvenser for den nære velfærd.