Det er svært at forestille sig, at en direktør eller en almindelig lønmodtager ikke har fået reguleret sin løn siden 1996! Det er ikke desto mindre tilfældet for de menige medlemmer af landets kommunalbestyrelser, der ikke har fået reguleret vederlagene, så de afspejler den lønudvikling, der i øvrigt har været på det kommunale arbejdsmarked de sidste 18 år. Dermed er der kommet et stort efterslæb, hvor vederlagene er blevet relativt mindre værd i forhold til den generelle samfundsudvikling.

I samme periode har kommunerne – særlig i kølvandet på kommunalreformen – endda overtaget nye komplekse opgaver, og flere kommuner er lagt sammen til større enheder. Med flere sagsområder, større kommuner og mere ansvar er arbejdsmængden tilsvarende steget. Det er vederlaget bare ikke!

Det har vi nu fået rettet op på. Som det nok er mange bekendt, har vi før sommerferien indgået en bred politisk aftale, der betyder, at vederlagene fra juli i år bliver efterreguleret for menige medlemmer af både kommunalbestyrelser og regionsråd. Vederlaget hæves, så det svarer til den lønudvikling, der har været inden for kommunerne og regionerne/amterne siden 1996. Fremadrettet vil vederlaget løbende blive reguleret med den generelle lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked.

Undersøgelser har bekræftet mine egne oplevelser fra besøg i mange af landets kommuner, nemlig at kommunalpolitikere lægger en stor flid og arbejdsomhed i varetagelsen af deres hverv. Eksempelvis viste en undersøgelse foretaget af KORA sidste år, at næsten halvdelen af landets kommunalpolitikere i gennemsnit bruger mere end 20 timer om ugen på deres kommunalpolitiske arbejde – samtidig med at mange også skal passe deres civile fuldtidsarbejde og familieliv. Jeg finder det derfor kun rimeligt, at vi nu har sikret en mere tidssvarende vederlæggelse til vores kommunalpolitikere, der laver et vigtigt stykke arbejde med at holde styr på milliardstore budgetter, være borgernes tillidsmænd på rådhuset og sikre gode velfærdsløsninger til vores børn, unge og ældre. Vi skal værne om vores lokale selvstyre, der er helt unikt. Derfor skal vi også sikre nogle ordentlige rammer for de repræsentanter, som borgerne har sat til at styre deres kommune.

Med et tidssvarende vederlag vil det også være lettere for kommunalpolitikere at købe sig timer fri fra deres civile arbejde, hvis det viser sig nødvendigt.

Med kommunalreformen og sammenlægninger af kommuner og amter blev der væsentligt færre udgifter til vederlag. Udgiften faldt med 415 millioner kroner årligt. De netop aftalte ændringer i vederlaget betyder en merudgift på 52 millioner kroner årligt. Det samlede niveau for vederlag er derfor fortsat væsentlig lavere end før kommunalreformen.

I forbindelse med aftalen om en efterregulering af vederlagene til kommunalpolitikere var aftaleparterne også enige om at nedsætte en vederlagskommission, der skal kigge på løn, tillæg, pension og andre goder til fuldtidsfolkevalgte – det vil sige borgmestre, regionsformænd, folketingspolitikere og ministre.

Målet med kommissionen er kort sagt at sikre, at de politiske lønninger bliver mere gennemsigtige, enkelte og tidssvarende. Ikke mindst er det vigtigt, at det bliver let for borgerne at gennemskue, hvad deres politikere får i løn og pension med videre.

Det er Michael Christiansen, bestyrelsesformand for DR, der skal stå i spidsen for kommissionen, så det ikke bliver os politikere, der selv skal vurdere, hvordan et fremtidigt og mere gennemsigtigt lønningssystem skal skrues sammen. Kommissionen skal barsle med sine anbefalinger i slutningen af 2015.