Debatten om brugerbetaling i sundhedsvæsenet blev for nylig rejst igen, efter Liberal Alliance foreslog, at et lægebesøg skal koste 130 kroner. I min verden er det den helt forkerte vej at gå. Uligheden i sundhedsvæsenet har allerede store konsekvenser for flere danskere, som fravælger den nødvendige behandling, fordi de simpelthen ikke har råd.

Brækker du armen, bliver alle omkostninger betalt af vores fælles sundhedsvæsen. Knækker du derimod psyken og går ned med flaget med depression, angst, stress eller lignende, så må du selv betale regningen.

I dag kæmper et stigende antal unge med psykiske udfordringer. Flere får konstateret stress og depression, og mere end 10.000 børn og unge er på antidepressiv medicin. Desuden ses en stigende frafaldsprocent på ungdomsuddannelserne.

Med en lægehenvisning fra egen praktiserende læge kan man, som det er i dag, få tilskud til psykologhjælp, men egenbetalingen løber hurtigt op. En enkelt konsultation ligger - efter en lægehenvisning - stadig på mere end 300 kroner. For unge på SU eller i lavtlønsjob er det en kæmpe udgift, som medfører, at et stort antal slet ikke benytter sig af henvisningen eller måske slet ikke søger læge i første omgang.

Konsekvenserne er dermed ikke blot store for individet, men har også store økonomiske konsekvenser for samfundet. Misbrugsproblemer, frafald på ungdomsuddannelserne og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er noget, som koster samfundet dyrt, og som desværre hænger tæt sammen med psykiske lidelser. Det anslås, at psykiske lidelser koster samfundet omkring 55 milliarder kroner om året, som hovedsagelig dækker over førtidspensioner, langvarigt sygefravær og nedsat individuel produktivitet.

75 procent af dem, der rammes af en psykisk lidelse, er allerede syge, inden de fylder 25 år, og med en presset økonomi kan det være svært at få den fornødne hjælp. En investering i gratis psykologhjælp til unge vil derfor på længere sigt heller ikke være en udgift for samfundet, men rent faktisk en gevinst. Danske Regioner har beregnet, at hver gang samfundet investerer én krone i psykologhjælp til depressionsramte, så kommer der næsten fem kroner igen til samfundet. En tidlig indsats kan nemlig være med til at sikre, at problemerne ikke hænger ved resten af livet.

I Køge, Skive og Vejle Kommune har de gennemskuet det. Her indførte man nemlig gratis psykologhjælp til unge ved sidste kommunale budgetaftale, og selvom tiltagene er nye, så har de været tiltrængt, og efterspørgslen har været stor. Men (desværre) er det ikke kun i de tre kommuner, at behovet er der. Så hvad venter de sidste 95 kommuner på?

Gratis psykologhjælp til unge er en forudsætning, hvis man i Danmark skal sikre, at der ikke blot formelt er lige adgang til sundhed, men også reelt. Brugerbetaling i sundhedsvæsenet vil altid have en social slagside, og selv med en støtteordning vil det først og fremmest være de mest velstillede, der har råd til behandling. Psykologhjælp er derfor både en investering i vores samfund og i individet og bør derfor være gratis.