Ledere har svært ved de sygemeldte
Lederne føler sig ofte meget alene, når det handler om at få sygemeldte tilbage i job. De spiller ellers en nøglerolle, viser ny undersøgelse
Mulighederne for at få danskere, der er sygemeldt med en arbejdsskade, tilbage på jobbet vokser markant, hvis arbejdspladsen yder en tidlig og målrettet indsats. Det bliver slået fast i en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Her bliver det samtidig understreget, at lederne på de danske virksomheder ofte føler sig meget alene med den opgave, skriver Lederne.
Rapporten ”Arbejdsfastholdelse af skadeliste medarbejdere – Virksomheders rolle og erfaringer” bekræfter, at lederens indsats er afgørende for, om en tilskadekommen medarbejder kommer tilbage på arbejdsmarkedet eller havner på overførselsindkomst. Men lederne har brug for mere støtte fra fagfolk for at kunne løfte opgaven professionelt og effektivt.
srl