Lasse Frimand Jensen (S), født i 1986. Opvokset i Aalborg Kommune.

Søn af pædagog Jane Pedersen og tidligere overborgmester Frank Jensen (S). Har en storebror.

Har en kandidat i udvikling og internationale forhold fra AAU.

Har arbejdet som leder i International House North Denmark.

Gift med Kirstine. Sammen har de tre børn på 8, 10 og 13 år.

I sin fritid spiller Lasse Frimand guitar og trommer og dyrker sport, basketball, fodbold og atletik.

Medlem af Aalborg Byråd siden 2014.

Borgmester i Aalborg Kommune siden juni 2023.

Lasse Frimand Jensen – professionelt

Da du blev borgmester i 2023, fik du tatoveret Aalborgs våbenskjold på din skulder. Den symboliserer flere ting, men overordnet Aalborgs styrke og evne til at stå fast og finde vej, også når det blæser mest. Tror du, at tatoveringen stod dig bi i de dramatiske timer ved valget i november, hvor du mistede borgmesterposten til Jes Lunde fra Radikale?

Min tatovering udtrykker min store kærlighed til kommunen, men om den ligefrem hjalp mig i de timer, har jeg helt ærligt ikke tænkt over, ha ha. Jeg tror mere på, at det handlede om mennesker – som for eksempel Vibeke Gamst, der forlod sin konservative gruppe for at støtte mig som borgmester. På det personlige plan har vi altid haft en nær relation. Vibeke og jeg deler et fælles ønske om ikke at være i politik for vores egen skyld, men for noget større: For en kommune, vi elsker, og for mennesker, som vi gerne vil hjælpe til et bedre liv.

Opdagede du noget nyt om dig selv i de timer? Rundsave, hugtænder, stædighed, du ikke vidste, du havde?

Jeg lærte om mig selv, at jeg er mere rolig, end jeg troede, selvom det klart var det største pres og den største opmærksomhed, jeg har været udsat for i mit liv. Ikke mindst fordi det var 100-års jubilæet for socialdemokratiske borgmestre i Aalborg. At skulle tabe det på gulvet i den kommune, jeg er født og opvokset i, var et enormt pres. I selve situationen havde jeg tunnelsyn og tænkte kun på, at det skulle lykkes, frem for på scenariet om, at det ikke ville. Reaktionen kom først senere, i juleferien, hvor den trængte op til overfladen i form af mareridt, hvor det hele gik galt. Det var meget depressive drømme, det må jeg indrømme. Det har ligget dybt i min underbevidsthed, langt inde i min sjæl. Var det gået galt, tror jeg, at jeg ville have haft svært ved at gå ud ad døren i lang tid.

Havde du nogen i røret i de timer?

Jeg ringede til min kone og fortalte om situationen, så hun kunne orientere børnene. Derefter ringede jeg til mine forældre, så de var forberedte, hvis Jes Lunde skulle gå ud med en breaking. De har levet et langt liv i politik og oplevet flere nederlag, blandt andet da min far tabte formandsvalget til Helle Thorning i 2005. Jeg kunne høre på min mor, at hun blev meget berørt, mens min far sagde: Kør på!

Hvis et lignende kupforsøg skulle opstå ved næste valg, ville du så kæmpe for din position igen? Kan man holde til det? Er det det værd?

Ja, det synes jeg. Jeg kan rigtig godt lide konkurrenceelementet i politik. Jeg elsker sport og er et konkurrencemenneske. Jeg bliver høj af det adrenalinsus, man oplever i konkurrencer. Selv noget så banalt som at få mandlen til jul går jeg op i. I dag giver jeg den godt nok videre til mine børn, hvis jeg får den, men følelsen er den samme. Jeg elsker at være bagud 2–0 i en fodboldkamp og så vinde 3–2 i sidste øjeblik. Den type sejre glemmer man aldrig. Som min sindstilstand er lige nu, vil jeg faktisk glæde mig til konkurrenceelementet ved næste valgkamp.

Nu ligger der fire år mere foran dig. Er der ro på?

Det er det spørgsmål, jeg får allermest for tiden: Er der ro på oppe i Aalborg? Det synes jeg, der er. Vi er i fuld gang med arbejdet, samarbejdet fungerer, og vi er enige om det meste på møderne. På den måde er der ro. Men jeg er ikke naiv. Der kører konflikter mellem enkelte personer. Morten Thiessen, leder af den konservative gruppe, har været ude med en meget hård retorik over for Vibeke Gamst, hvor han kalder hende for Judas med de 30 sølvpenge. Og Jes Lunde har brudt skriftlige aftaler, som han har indgået med os. Derfor er jeg meget bevidst om ikke at prikke til noget, der kan skabe uro. Nu handler det om at sikre ro og sammenhold.

En af dine hjertesager er at få fat i gode internationale arbejdstagere til Aalborg Kommune. Hvorfor er det en hjertesag?

Fordi vi mangler specialiseret arbejdskraft. Og fordi vi er dybt afhængige af, at der er mennesker, som vælger at flytte til vores kommune og region. Fertiliteten falder i hele Danmark, og vi konkurrerer alle om den samme arbejdsstyrke. Men vi kan gøre kagen større, hvis flere fra udlandet vælger vores kommuner til. Jeg var leder af International House, før jeg blev borgmester, og der er næsten ikke noget, der gør mig mere stolt, end når mennesker fra hele verden vælger Aalborg som det sted, hvor de vil studere, starte virksomhed, få børn og bo med deres familier. Vi er i dag en kommune med 167 forskellige nationaliteter. Uanset hvor du kommer fra i verden, kan du møde nogen fra dit hjemland, og det er en kæmpe gave for Aalborg.

Det er vigtigt for dig at hjælpe internationale arbejdstagere med at falde til og få en ven, har jeg læst.

Ja. Den opgave tager jeg meget alvorligt. I kommunen understøtter vi, at folk finder fællesskaber og venskaber i civilsamfundet – i foreninger, spejderklubber, sportsklubber – så man får et godt liv ved siden af arbejdet. Danmark ligger i toppen i EU, ja i hele verden, hvad angår kommunal velfærd. Men vi ligger i bunden, når det gælder evnen til at få en ven. Kasakhstan ligger lige over os. Hvordan får vi brudt den barriere? Det gør vi ved at investere i, at folk får en “friend for life”.

Hvem er din egen ven og mentor i dit politiske liv?

Det er personligheder som Henning G. Jensen, han har været borgmester (S) i Aalborg i 16 år frem til 2013, det er Orla Hav, tidligere amtsborgmester (S) i Nordjylland og min egen far.  Derudover har jeg en-til-en samtaler med vores partiformand og statsminister Mette Frederiksen, hvor jeg hører om, hvordan hun håndterer politiske emner og livet som politiker. Generelt lytter jeg og sparrer med mange, ikke kun med socialdemokrater, så jeg kan forny mig og forbedre mig.

Får alle socialdemokratiske borgmestre en-til-en samtaler med Mette Frederiksen?

Det tror jeg. Hun er vanvittig engageret og investerer tid i den slags, og jeg sætter stor pris på vores samtaler. Jeg tager meget med mig, og det gør hun forhåbentlig også den anden vej.  

Hvad synes du er dit absolut største talent som borgmester?

Det er at skabe følgeskab. Det kræver både standhaftighed og men også ydmyghed. Man kan ikke bare komme brasende og sprede sine ideer ud over folk og tage det for givet, at de følger dig. Det kommer der sjældent noget godt ud af. Du skal sælge dine ideer med hjertet, så folk virkelig kan mærke, hvor meget de betyder for dig. Jeg synes også, at jeg er god til at indrømme, når jeg tager fejl, og forlanger ikke, at alt skal gøres på min måde.

Lasse Frimand Jensen - privat

Hvad har posten som borgmester ændret ved den måde, du er far på?

Mine børn er meget med i det, der foregår omkring os, og i mine tanker. Min kone er psykolog og er meget optaget af, at vi er inkluderende og åbne overfor børnene. Vi skærmer dem ikke, når vi som forældre spekulerer eller bekymrer os over eventuelle trusler eller lignende i forbindelse med mit politiske liv. Vi deler det med dem – selvfølgelig på et niveau og i et omfang, som en 8, 10, og 13-årig kan forstå, og som ikke hæmmer dem. Under valgkampen i november var de også en del af holdet. De var med til at hænge valgplakater op og dele roser ud. På den måde blev sejren også deres sejr.

Tacklede dine forældre det på samme måde overfor dig og din bror?

Nej. De skærmede os. Det var f.eks. først, da min bror og jeg blev voksne, at vi fik at vide, at der havde været dødstrusler mod ham og mig. Vores åbenhed i dag er meget ansporet af min kones overbevisning og tilgang, og det bakker jeg hundrede procent op om.

Jeg interviewede din far, da han var overborgmester i København. Han fortalte, at når han kom hjem i weekenderne, og ville dirigere rundt med jer, sagde du og din bror: “Far, herhjemme er det altså ikke dig, der bestemmer. Her er det mor, der bestemmer.” Husker du det?

Ja, han ville gerne komme hjem og bestemme og sige: Nu spiller klaveret sådan her. Jeg er sikker på, han har fortalt det med et smil på læben. Det er en stor del af min fars familie at bruge humor, vi håndterer mange emner med humor og selvironi, hvad enten det handler om et dødsfald eller andre sørgelige stunder. Der kommer som regel en sjov bemærkning. Da min far tabte formandsvalget til Helle Thorning, kan jeg huske, han citerede noget fra Allan Olsens sang Taberens søn, så han og jeg kom til at grine af nederlaget.

Omkring ambitioner udtalte han, at det er vigtigt at have høje ambitioner på sine børns vegne. Altså, børn skal have lov til at blive så dygtige, som de overhovedet kan og blive til det, de allerhelst vil. Hvad er din holdning til det?

Det er lidt sjovt, han har sagt det, for jeg oplevede egentlig, at de havde meget få forventninger til mit liv. Da jeg skulle vælge uddannelse efter folkeskolen, sagde min far: ”Hvad med erhvervsskolen, har du overvejet det?” De ville have støttet mig i hvad som helst, men jeg tror, han syntes, jeg skulle rock the boat. Jeg havde et par fag i folkeskolen, hvor jeg fik gode karakterer, men generelt var jeg ret middel. Det var først på universitetet, at jeg rigtigt begyndte at få høje karakterer.

Og så endte du med en kandidat.

Ja, og det var begge mine forældre rørte over. Jeg tror ikke, de havde regnet med det. Men jeg har virkelig også knoklet for at nå dertil. Det er faktisk den allervigtigste egenskab, jeg gerne vil give videre til mine børn. Evnen til at arbejde igennem. Knokle for tingene. De kommer ikke af sig selv. Med hensyn til ambitionerne så vil vi gøre alt for, at vores børn kan fremme deres talenter. Men vi presser dem ikke og har ikke forventninger til, hvad de skal præstere. Det skal de selv definere.

Din far faldt fra tinderne og måtte træde af som overborgmester på grund af metoo-sager. Hvordan påvirkede hele den sag dig?

Det var klart en hård dag på kontoret for mig den mandag, hvor han gik af. Min lyst til at tage til byrådsmøde lå på et meget lille sted, men pligten og arbejdet kaldte. Jeg har aldrig misset et byrådsmøde. Jeg havde forberedt et indlæg til et punkt på dagsordenen, som jeg ville gennemføre, selvom min sindstilstand mildest talt ikke var den bedste, og alle mine tanker var hos min far og min mor.

Men hvad tænkte du om det?

Jeg kan huske, at jeg tænkte: Hvis politik skal handle så meget om manden og ikke om bolden – om sagerne, det vi arbejder med – så var jeg ikke sikker på, om det var det værd. Det snakkede jeg også med min far om. Men det, der skete, har ikke påvirket mit forhold til ham negativt. Selvom han i dag har travlt med sin egen virksomhed, ser vi ham mere, end vi gjorde før. Han har tid til at være sammen med sine børnebørn, hvilket er rigtig positivt. Han har mange perspektiver, livserfaringer og oplevelser at dele, og børnene suger det til sig. Jeg vender også politiske ting med ham indimellem og får en second opinion på ideer, jeg har udtænkt.

Du er et sportsmenneske. Du har været nordjysk mester i atletik, spillet basket på højt niveau, og spillet fodbold. Hvad brænder du ellers for?

Musik. Og at spille musik. Jeg har spillet - og spiller stadig lidt - trommer i et orkester, hvor jeg også har været med til at skrive nogle af numrene. Musik er en kæmpe del af mit liv. Jeg skal høre musik hver dag og helst også spille guitar. Jeg skal som minimum lige nå at røre den. Og jeg skal som minimum spille et nummer med mine børn i weekenden. Jeg tager guitaren, min søn trommerne, og mine døtre ukulelen og klaveret.

Du er politisk, men også musisk …

Ja, og jeg bruger også musikken i mit politiske arbejde. Vi starter alle byrådsmøder med at synge en sang, hvor jeg spiller guitar. På lørdag, når vi holder afslutningsmiddag for det afgående byråd, spiller musikken også en stor rolle. Jeg har udvalgt en sang til hvert enkelt byrådsmedlem og samlet et lille byrådsband – vi skal optræde med fire-fem numre. Der var engang en borgerlig politiker, der sagde til mig: “I kan blive lige så uvenner i jeres socialdemokratiske gruppe, som vi kan i vores – men så synger I en sang, og så er I gode venner igen.”

Hvor har du musikken fra?

Fra min mor især. Hun spiller også guitar. Da jeg voksede op, blev alle kreds-julefrokoster i Socialdemokratiet holdt i vores hjem på Skansevej, og min mor spillede arbejdersangen på guitar, mens jeg spillede med. Hende og jeg spiller stadig sammen til julefrokosterne i familien, og nu deltager mine børn også. Min far kan spille "Love Me Tender" på orgel. Og så synger han rigtig godt.

Hvis du skulle forlade politik og vælge et helt andet karrierespor, skulle du så være musiker?

Ja, det ville da være et drømmescenarie. Jeg har kun været med til at udgive nogle enkelte numre med bandet, så det at udgive et helt album ville være sindssygt fedt og noget, der virkelig ville gøre mig stolt. Forsangeren og jeg har altid set os lidt som et Lennon- og McCartney-sangskriverpar. Men jeg tror, det ville blive svært for os at slå igennem – i hvert fald, når man ser på antallet af afspilninger, vi har på Spotify.

Hvad giver dig sindsro?

At vide at min familie har det godt. Så længe de trives, kan jeg koncentrere mig om mit job og mine opgaver.  

Hvad er det vigtigste, du har lært af din kone?

Der er mange ting. Men det vigtigste er nok det, hun har lært mig om rummelighed. Det, at kunne rumme andre, rumme følelser og at kunne rumme at stå i svære situationer. Ikke skubbe dem væk.

Jeg har læst, at du, politisk, gerne slår et større brød op, end du kan bage. Gør du også det derhjemme?

Bager? Ikke så meget. Men det er mig, der står for at aflevere børn og smøre madpakker, og det sker, jeg bager et pølsebrød til mine børns madpakker.

Hvis du skal supplere dit byvåben med endnu en tatovering, hvad skulle det så være?

Jeg har faktisk en lille tatovering mere, en fodbold, som min bror og jeg fik lavet sammen for nogle år siden. Men hvis Nordjyllands fodboldklub og stolthed AaB vinder en titel i min borgmesterperiode, så skal jeg klart have en AaB tatovering på den anden skulder.

Fremhævede citater:

 Min kone er psykolog og er meget optaget af, at vi er inkluderende og åbne overfor børnene. Vi skærmer dem ikke.

Det var klart en hård dag på kontoret for mig den mandag, hvor min far gik af. Min lyst til at tage til byrådsmøde lå på et meget lille sted, men pligten og arbejdet kaldte.

Jeg lærte om mig selv, at jeg er mere rolig, end jeg troede, selvom det klart var det største pres og den største opmærksomhed, jeg har været udsat for i mit liv.

Som min sindstilstand er lige nu, vil jeg faktisk glæde mig til konkurrenceelementet ved næste valgkamp.

Billedtekst:

Link: 20250818-162602-4