Lærerne er nøglen til den digitale skole

Socialdemokraterne mener, at det er lærernes kompetencer, der skal drive den digitale folkeskole frem. Udstyr er mindre vigtigt.

undervisning

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Digitaliseringen af den danske folkeskole handler i langt højere grad om lærernes ’software’ end elevernes ’hardware’. Ifølge både Socialdemokraterne og Danmarks Læreforening er det afgørende, at lærerne formår at tilrettelægge undervisningen ud fra nogle helt nye principper, når det digitale skal i højsæde.

- Læregruppen er det vigtigste, vi kan prioritere nu. De skal inspireres til at anvende it i deres undervisning på en måde, så vi ikke bare flytter undervisningen, som vi kender den i dag, over på en digital platform. Det kræver helt nye metoder til at inddrage de digitale hjælpemidler i undervisningen, siger Socialdemokraternes it- og teleordfører, Trine Bramsen.

Hun er helt på bølgelængde med formanden for Danmarks Læreforening, Anders Bondo Christensen. Til en konference på Christiansborg om digitaliseringen af den danske folkeskole i sidste uge lovede han fuld opbakning fra alle landets lærer. Eller i hvert fald deres fælles forening.

- Den digitale folkeskole er selvfølgelig den eneste rigtige vej, og langt hovedparten af lærerne er positive. Men lærernes mulighed for at gå ind i den her opgave er et afgørende punkt, sagde Anders Bondo Christensen til konferencen.

Digital didaktik
Han pegede derfor på, at en del de 500 mio. kr. der er afsat i forbindelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi til indsatser i folkeskolen, skal bruges til at sikre lærernes digitale didaktiske faglighed.

- Lærerne skal kunne tænke i de nye muligheder, teknologien giver. Hvis ikke de formår at tilrettelægge deres undervisning rigtigt, så er det fuldstændigt ligegyldigt om eleverne har en Ipad. Der er i den grad risiko for helt misforstået indkøb, lød det fra lærernes formand.

Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S), er en af de politikere, der vier digitaliseringen af folkeskolen stor opmærksomhed. Alle skoler i hans kommune har nu fuld trådløs internetdækning og sikre adgang for samtlige elever. Og over de næste tre år er der afsat 30 mio. kr. til opkvalificering samt forbedring af it og digitalt udstyr i skoler og daginstituioner.

- Jeg oplever en stor virketrang og lyst til at komme i gang med det her fra skolerne. Og det mener jeg er vigtigere, end at satse på udstyr til eleverne. Elverne vil jo helst bruge deres eget, og en Ipad har jo stort set ikke længere levetid end en mobiltelefon, siger Arne Boelt.

Central styring
Han erkender, at der kan være elever, der kommer fra hjem, hvor det digitale udstyr ikke har en lige så fremtrædende plads på prioriteringslisten, som hos gennemsnittet. Og til den del har kommunen et ansvar for at sikre adgang til det nødvendige udstyr.

Trine Bramsen glæder sig også over de mange initiativer, som foregår lokalt i kommunerne eller på den enkelte skoler. Men hun mener samtidig, at det er afgørende med en central koordinering af indsatsen.

- Jeg synes, at det er meget vigtigt, at man ikke finder én løsning på hver folkeskole, eller 98 løsninger i landets kommuner. Det er afgørende, at vi trækker på en samlet viden. Men samtidig er der jo også kommunalt selvstyre, så man har retten til at lave de løsninger, man gerne vil, siger Trine Bramsen

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet