Politik fra rødderne
KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S), synes, det er ærgerligt og tankevækkende, at der blot kom seks ansøgninger til nye frikommuneforsøg ved ansøgningsfristen 1. april.
Foto: Thomas Borberg, Ritzau Scanpix. Manipulation: Jonas Rue

Kun seks ansøgninger: Nye frikommuneforsøg er gået i stå

En ny runde frikommuneforsøg træder vande. Uheldig timing kan være årsag, mener Vive-forsker. Nu vil indenrigsminister, Astrid Krag, kigge på ordningen og efterspørger derfor kommunernes gode og dårlige erfaringer. KL's formand glæder sig over ministerens udmelding.

 frikommuner

Af Christian Olesen | [email protected]

Nu skulle 10 nye frikommuneforsøg så småt være i gang med de indledende faser. Men da ansøgningsfristens udløb i april, var der blot kommet seks ansøgninger fra fire kommuner, oplyser Indenrigsministeriet. Siden da er processen gået i stå.

Folketingsvalget og den efterfølgende regeringsdannelse gjorde, at de nye frikommuneforsøg ikke kom meget videre efter ansøgningsfristen i april. Oprindeligt skulle regeringen ellers vælge mellem ansøgningerne i maj og arbejde videre med 10 af dem i juni.

Oveni i de manglende ansøgninger fra april presser en ny deadline sig på. Anden og sidste ansøgningsfrist i de nye frikommuneforsøg, kaldet Frikommuneforsøg 3, er planlagt den 1. oktober. Her er det også meningen, at der skal vælges omkring 10 forsøg.

Hvad der kommer til at ske er dog uvist. 

Indenrigsminister Astrid Krag (S) skriver i et svar til kommunen.dk, at hun gerne vil høre mere om kommunernes erfaringer, både de gode og de dårlige, før hun og regeringen tager stilling til, hvordan fremtiden for ordningen skal se ud.

- Vi skal have ryddet ud i unødigt bureaukrati og tunge dokumentationskrav, så medarbejderne får mere tid til deres kerneopgaver og mere nærvær til borgerne. Jeg er meget interesseret i at høre kommunernes forslag til, hvordan det kan gøres, skriver Astrid Krag.

Det er tredje gang en runde frikommuneforsøg skal i gang. Første runde løb fra 2012 til 2016, mens anden runde blev indledt i 2016 og slutter i 2020.

  I forhold til frikommuneforsøgene vil jeg gerne høre mere om kommunernes erfaringer, både de dårlige og gode. Det er vigtigt for mig at have hørt dem, inden jeg og regeringen skal tage stilling til, hvordan fremtiden for ordningen ser ud.

Uheldig timing
Ved de to tidligere runder manglede der ikke ansøgninger, og at kun fire kommuner søgte i april, kan skyldes uheldig timing. Det forklarer Ulf Hjelmar, der er forsker i offentlig forvaltning hos Vive, hvor han i øjeblikket arbejder på en evaluering af Frikommuneforsøg 2.

- Der ligger noget i timingen, så man skal passe på med at være alt for hård og sige, at nu er luften taget ud af frikommuneforsøgene. Frikommuneforsøg 2 er jo stadig i fuld gang og løber til 2020, og kommunerne er først lige blevet færdige med alt den tunge implementering. Så de er ikke et sted, hvor de nødvendigvis er klar til at starte forfra igen, siger Ulf Hjelmar og fortsætter:

- Jeg tror heller ikke, at oktober er den mest hensigtsmæssige periode at lægge næste runde i. Frikommuneforsøg står ikke højest på dagsordenen. Så måske er behovet der ikke lige nu, og man kunne muligvis overveje at udskyde det.

FAKTA OM FRIKOMMUNEFORSØG

Frikommuneforsøg giver kommuner mulighed for at blive undtaget udvalgt lovgivning i en forsøgsperiode. Hvis forsøget går godt og skaber positive resultater, kan Folketinget lade sig inspirere og ændre lovgivningen til gavn for hele landets kommuner.

Danmarks første frikommuneforsøg foregik i 1985-1993 og var en blandet i succes.

I 2012 genoptog man idéen med ni kommuner og 86 frikommuneforsøg i Frikommuneforsøg 1. Det gav positive resultater, men det store antal forsøg var svært at evaluere efterfølgende.

I 2016 begyndte Frikommuneforsøg 2 med forskellige netværk af 44 kommuner, der skulle prøve forsøg af i fællesskab. De forsøg slutter i 2020 og har allerede ført til lovændringer.

Frikommuneforsøg 3 har droppet netværkene til fordel for et krav om et befolkningsgrundlag på 60.000 personer for forsøgene. Det betyder, at mindre kommuner skal arbejde sammen, mens større bykommuner som København og Aarhus kan lave forsøg selv.

KL efterlyser smidighed
En anden grund til det drastiske fald i ansøgninger kan være en udtalelse, KL lavede i januar. Dengang sagde formand, Jacob Bundsgaard, til DR, at han ikke kunne anbefale kommuner at deltage i flere frikommuneforsøg.

I dag overrasker det ham ikke, at der blot kom seks ansøgninger i april.

- Det er jo både ærgerligt og tankevækkende. Jeg tror, begrundelsen er, at arbejdet har været enormt tungt for kommunerne ved de andre forsøg, siger Jacob Bundsgaard til kommunen.dk.

Derfor glæder det ham, at ministeren vil kigge på ordningen.

- Det er en dialog, vi gerne indgår i fra kommunernes side. Vi er grundlæggende glade for frikommuneforsøgene som ordning, for de giver mulighed for at afprøve tanker og idéer, og de indeholder en ambition om at mindske bøvl og bureaukrati. Det er en tilgang, vi deler i KL, siger formanden.

Han fortæller, at udfordringen med ordningen er, at det er for tungt rent administrativt at få godkendt et forsøg.

 De kræfter og den tid, det kræver at få lov til at lave et frikommuneforsøg, lever ikke altid op til den forventede gevinst. Særligt hvis forsøget skal godkendes i flere ministerier, siger Jacob Bundsgaard.

Han håber derfor, at Astrid Krag og Indenrigsministeriet vil kigge på de godkendelsesprocedurer, frikommuneforsøg skal igennem.

Fredensborg vil gerne, men må ikke
Fredensborg deltager ikke i Frikommuneforsøg 3. Kommunen ville ellers gerne, da de har været med i de to foregående forsøg, men de lever ikke op til et nyt krav om 60.000 indbyggere. I Fredensborg bor der omkring 41.000 indbyggere, og kommunen skal derfor samarbejde med en anden kommune for at deltage.

Og det er svært, forklarer borgmester Thomas Lykke-Pedersen (S).

- Vi arbejder på at finde en kommune at samarbejde med. Det er bare lidt presset, hvis du er omgivet af kommuner, der ikke gider være med. Så jeg håber, vi kan blive fritaget fra minimumskravet på 60.000, siger Thomas Lykke-Pedersen.

Generelt har Fredensborg været meget glad for de foregående forsøg. Derfor faldt KL’s udtalelse fra januar heller ikke i god jord hos borgmesteren.

- Den udtalelse ærgrer mig rigtig meget. Der er de alt for fodslæbende og ikke særlig ambitiøse. Jeg synes, vi skal være ambitiøse på kommunernes vegne. For med frikommuneforsøgene kan vi få nogle af vores borgere og medarbejderes idéer ud i livet, siger Thomas Lykke Pedersen.

Astrid Krag (S) overtog ansvaret for frikommuneforsøgene fra Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA). Foto: Olafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix

God idé med krav
Vive-forskeren Ulf Hjelmar forstår Fredensborgs problematik, men han er ikke enig i, at kravet om 60.000 nødvendigvis skal sløjfes.

- Jeg synes, det er meget fornuftigt at have noget volumen i de her forsøg. Et lille forsøg i en enkelt kommune kan være sværere at evaluere og skalere op til resten af landet. Det så man i Frikommuneforsøg 1, som ikke gav de samme resultater, som vi ser i forsøg 2. I Frikommuneforsøg 2 er der færre forsøg, men en større volumen, siger Ulf Hjelmar.

På trods af de få ansøgninger i april forestiller han sig ikke, at frikommuneforsøg forsvinder lige foreløbig.

- Det er vigtigt at huske, at hvis man går til udlandet og kigger ind i Danmark og ser det her, så synes de, det er helt fantastisk. Det er i høj grad en nordisk ting at sætte kommunerne fri. Der ligger en høj grad af tillid og inddragelse i det, siger Ulf Hjelmar.

Demokrati

Innovation


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57