Krav om mere demokrati i KL
Krav om mere demokrati i KL
Mange menige socialdemokrater ønsker, at processen omkring valg til KL-bestyrelsen gøres mere demokratisk. Derfor har gruppen i Aalborg nu bedt Jan Trøjborg og de øvrige bestyrelsesmedlemmer om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal vurdere, hvordan processen kan gøres mere transparent.
På Fyn blev de politiske ønsker samlet af borgmester Finn Brunse (S) fra Assens. En kort hektisk periode med møder og mange e-mails. Han forstår godt, det kan være svært at gennemskue, hvordan udvælgelsen foregår.
”Det skal der lyttes til, når nogle finder processen uoverskuelig. Så jeg ser gerne mere åbenhed,” siger han.
Tovholder på arbejdet bliver Rødovres borgmester, Erik Nielsen (S) fra KL’s bestyrelse.
”Det er en meget tung proces. Men det er godt, hvis det kan gøres mere tydeligt, hvordan tingene foregår. Vi kommer dog ikke til alle sammen at sidde i en rundkreds og række hånden op,” siger han med et smil. Den socialdemokratiske gruppe er efter hans mening ikke den mest udemokratiske af partierne – med henvisning til at blandt andet SF’s og DF’s bestyrelsesmedlemmer skal godkendes af folketingsgruppen.
Netop i Dansk Folkeparti mener en række byrådsmedlemmer, at valget af de to nye bestyrelsesmedlemmer har været for topstyret. Det blev diskuteret på gruppemødet, fortæller Jarne Rasmussen, der repræsenterer DF i Ballerup Kommune:
”De havde udnævnt to til bestyrelsen, uden at det kom til afstemning og uden en åben proces. Det synes jeg er udemokratisk. Jeg mener, det skal til afstemning,” siger han.
”Ja, det burde det,” tilføjer hans byrådskollega Birgitte Dahl (DF). ”Det er jo aftalt spil meget af det, og det er ikke rimeligt,” fastslår hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

























