- Vi håber, at Læsø med den nye borgmesterpost kan blive Dansk Folkepartis kæledægge. At vi får opmærksomhed og hjælp til at løse de udfordringer, som Læsø har som samfund.

Sådan sagde Karsten Nielsen (DF) i december 2017 til kommunen.dk. Han var ved at gøre sig klar til, at han 1. januar for første gang i sit liv skulle indtræde i et byråd – og så endda som borgmester for det lille ø-samfund.

Efter årets finanslovsforhandlinger ser det ud til, at Karsten Nielsen fik indfriet sine håb for Læsø dengang i 2017. Sammen med Samsø og Ærø fik Læsø nemlig et tilskud til økonomien på ti millioner kroner over de næste år, så store besparelser og budgetter i minus blev holdt stangen et par år endnu.

For mens Læsø for den brede befolkning er tanghuse, jomfruhummerfestival og sydesalt - kommunen, hvor der er én folkeskole, én daginstitution og ét plejehjem - er det også her, man i efterårets budgetforhandlinger blev enige om med åbne øjne at godkende et budget, som langt fra var i balance.

På indtægtssiden manglede der ganske enkelt 9,6 millioner kroner. Ifølge borgmesteren skulle kommunalbestyrelsen vælge mellem enten at godkende et budget med et bragende underskud eller at gennemtvinge besparelser, som betød, at kommunen ikke levede op til det lovmæssigt bestemte minimum af service.

- Spørgsmålet var til sidst, hvor vi ville være ulovlige – på budgettet eller på servicenicveauet. Der valgte vi at at vedtage et budget med underskud, for vi frygtede jo, at et endnu lavere serviceniveau ville betyde, at de læsøboere, som havde mulighed for det, ville drage bort fra øen, siger Karsten Nielsen her et lille halvt år efter budgetforhandlingerne.

Ikke DF alene
Når man i andre kommuner siger, at alle kender alle, så passer det sjældent. Men på Læsø passer det. Her er 1.814 indbyggere, og de kender alle sammen hinanden. Derfor ville det heller ikke være klogt for borgmesteren at fokusere alt for meget på, at Læsø er Dansk Folkepartis kæledægge, og at det var derfor, Læsø sammen med Samsø og Ærø fik et særtilskud under finanslovsforhandlingerne. Det siger han da heller ikke, det er. Men Læsø gjorde i hvert fald sin del, fortæller Karsten Nielsen.

- Vi blev nødt til i budgetforhandlingerne at træffe en beslutning om at godkende budgettet på trods af den voldsomme ubalance. Ministeriet afviste at hjælpe os med en stor nok økonomisk håndsrækning. Men samtidig konstaterede vi, at vi er tre partier i byrådet, og hvis ministeriet ikke ville hjælpe os, måtte vi jo appellere til vores egne partiers landspolitikere på Christiansborg.

Selv gik Karsten Nielsen til Kristian Thulesen Dahl, Tobias Birch Johansen fra Venstre blev sendt til finansminister Kristian Jensen (V), og Folmer Hjort Kristensen (S) skulle gå til den socialdemokratiske partiformand Mette Frederiksen og udlægge Læsøs sag.

- Selvom Socialdemokratiet ikke var med i finanslovsforliget, har det nordjyske folketingsmedlem Bjarne Laustsen jo stillet mange spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren om Læsøs situation, og hvad ministeriet ville gøre ved det, siger han og fortsætter:

- Og så havde vi ellers is i maven. Vi har haft utallige drøftelser i kommunalbestyrelsen om, hvad vi skulle gøre, hvis det værst tænkelige scenarie skulle udspille sig. Vi kunne jo risikere at blive sat under administration, siger Karsten Nielsen.

Men administration blev det altså ikke til.

Færger og mere økonomi
Økonomien har altså fyldt en hel del i Karsten Nielsens første år som borgmester. Det samme har omstillingen til, hvordan man arbejder i en kommune i forhold til, hvordan man arbejder i den bank, hvor Karsten Nielsen har arbejdet i 43 år.

- Jeg er vant til at skulle træffe nogle hurtige beslutninger, sadle om og dække ind, hvis der er problemer med økonomien. Hos en virksomhed kan man jo enten tjene nogle penge eller spare, hvis der er ubalance i budgettet. Men i den kommunale verden er store dele af indtægten jo lagt fast på forhånd. Og tilskuddene i forhold til udligningsordningen ligger jo også fast.

Fokus på økonomien slutter da heller ikke, bare fordi der faldt en finanslovsappelsin ned i Læsøs turban. For når tilskuddet engang er brugt, står virkeligheden igen og banker på med et underskud. Derfor håber Karsten Nielsen, at de næste år byder på både flere borgere til øen med de 1814 indbyggere og på en udligningsreform, som i højere grad tilgodeser de vanskeligt stillede kommuner.

Derudover er der andre brandvarme emner på tapetet, som kræver snarlig opmærksomhed. En del af det at bo på en ø er for eksempel, at man hvert 20. år cirka skal have en ny færge. Og skal den så vende i havnen, eller skal den kunne slutte til land i begge ender? Det fylder en del på øen i disse tider.

Men en ting er sikkert: Den viden, som Karsten Nielsen har samlet op fra sit første år som byrådspolitiker, vil han tage med ind i det næste. Også den viden, han har fået om, at man ikke bare kan sadle om i det kommunale system.