“Vil du arbejde for, at der bliver indregnet en CO2-pris på kommunens indkøb og investeringer?” 

Sådan spurgte Klimakoalitionen kommunalvalgskandidaterne op til KV21 som en del af koalitionens kampagne for at gøre kommunalvalget til et klimavalg. 

Omkring hver femte nuværende byrådsmedlem og 16 borgmestre svarede ja og afgav dermed et løfte over for deres vælgere om at arbejde for det. 

Tiltaget om at indføre en CO2-pris er dog flere steder strandet, og kun et fåtal af kommuner er gået videre med implementeringen. Ud af de 16 borgmestre, der gav løftet om at arbejde for det, er det kun tre af dem, der har fået det gennemført. 

Ifølge Kommunen.dk’s optælling har fem kommuner i Danmark implementeret eller er i gang med at implementere en skyggepris i dele af kommunen.

Middelfart, Aarhus, København og Fredensborg kommuner har indført en form for skyggepris på dele af indkøbet eller i byggeriet, præcis som både Klimarådet og Klimakoalitionen har opfordret til, mens Rudersdal har vedtaget brugen af det.

Mere komplekst end forventet 

Da Tina Tving Stauning (S), borgmester i Frederikssund Kommune, i sin tid sagde ja til at arbejde for at indføre en CO2-pris, vidste hun ikke, at det ville blive så svært.

- Vi troede, at vi kunne sætte en CO2-faktor på næsten enhver beslutning, vi skulle tage i byrådet, men det har vist sig at være en rigtig svær vej at gå. Det viste sig langt mere komplekst end umiddelbart forventet, siger hun.

Man har ikke tilstrækkelig “manpower” eller viden til at kunne lave de nødvendige CO2-beregninger, siger Tina Tving Stauning. 

I Frederikssund har de derfor besluttet, at de ikke vil bruge kræfterne på at udvikle et værktøj, når der findes andre åbenlyst gode tiltag for klima og miljø.

Ligesom resten af landets kommuner arbejder Frederikssund på højtryk for at få nedsat CO2-udledningen og blive CO2-neutrale, bl.a. via udrulning af fjernvarme, omstilling til el, CO2-fangst og bæredygtigt byggeri.

- I øjeblikket er jeg ikke i tvivl om, hvilken vej vi skal gå for at få et lavere CO2-aftryk. Så længe jeg kan se, at CO2-aftrykket per borger falder, er det det allervigtigste parameter.

“Jeg mener det stadig”

I Aabenraa skriver borgmester Jan Riber Jakobsen (K), at kommunen ligeledes vurderer, at den oprindelige ambition er for teknisk tung at indføre.

Fredensborg Kommune har indført en skyggepris på 1.500 kr. pr. ton CO2e på bygnings-renovering og energioptimering, men forvaltningen skriver i et forslag til en skyggepris på indkøb, at det er for omkostningsfuldt at indføre. 

I andre kommuner har tiltaget været oppe til diskussion uden at opnå politisk flertal. I Fanø, Aalborg og Sønderborg var der forslag om indregning eller analyse af brugen af skyggepriser på dagsordenen, men alle blev nedstemt. 

I Syddjurs Kommune er det heller ikke gået så godt, fortæller borgmester Michael Stegger (S). 

Han har ikke formået at bringe samtalen uden for sin egen gruppe. Derudover har der været andre ting, der har fået større fokus, bl.a. bæredygtigt byggeri, og så har den ustabile verden gjort, at pengene er blevet lidt mindre.

- Jeg må også indrømme, at jeg har glemt den undersøgelse. Det må jeg være mand nok til at erkende, og så være bund-ærlig og sige, at der har været ting, som vi fælles er gået på valg på, der har været vigtigere. Men jeg mener stadig, at det er en god idé, siger Michael Stegger. 

“Utroligt skuffende”

Kun i to kommuner var der et flertal af byrådsmedlemmer, der overfor Klimakoalitionen sagde ja til at arbejde for at indføre en CO2-pris. 

København indførte en skyggepris på enkelte varegrupper, mens forslaget blev nedstemt på et kommunalbestyrelsesmøde i Frederiksberg Kommune i december 2023.

Forvaltningen i Frederiksberg skrev, at der ikke fandtes et “tilstrækkeligt datagrundlag til at arbejde konsekvent med skyggepriser”, og “det er ikke muligt at realisere forslaget inden for den eksisterende økonomiske ramme”. 

- Det er utroligt skuffende, at man i Frederiksberg ikke er lykkes med at få det her igennem til trods for, at der har været rigtig stor opbakning. Hvis man mente det grønne løfte, burde man sørge for, at det bliver indarbejdet, siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen i Danmark. 

Han peger på, at Frederiksberg kan lære af nabokommunen København. 

- Man kunne have lagt sig i selen for at samarbejde med København og sige, at hvis de kan gøre det, så kan vi også på samme måde og med det samme datagrundlag, siger han. 

Frederiksberg Kommune har ikke ønsket at stille op til interview.

Ringe i vandet

Udover København arbejder også Aarhus, Fredensborg og Middelfart med skyggepriser på dele af deres anlæg eller drift. I Middelfart har man haft succes med et trafiklys, der opdeler tiltagene i forbedrende, neutrale og forværrende, til vurdering af klimaeffekterne. 

Og i Rudersdal Kommune vedtog man i sommers at arbejde for at implementere skyggepriser på enkelte varegrupper. Systemet forventes klar til efteråret.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi er kommet det skridt videre. Det er vigtigt at komme i gang med nogle områder, så vi kan få nogle erfaringer, siger Court Møller (R), formand for Klima- og Miljøudvalget i Rudersdal.

Og selv om det betyder, at det kommer til at koste på bundlinjen, mener han, at det er nødvendigt.

- Når vi arbejder med CO2 og klima i det hele taget, så er der en omkostning. Hvis vi ikke er klar til at tage den, så flytter vi os heller ikke. Det er en investering for, at vi kan få opmærksomhed på CO2-påvirkningen, som er helt afgørende for vores omstilling, siger Court Møller. 

Frederik Roland Sandby mener, at man skal hædre de steder, hvor det trods alt er lykkedes. Særligt med et emne, der er så komplekst. 

- Jeg synes det er helt fantastisk, at man har et kommunalvalg, hvor der er politikere, som lover, at de nu vil gøre noget helt konkret på klimaområdet, og så i samme valgperiode formår at få det vedtaget, siger Frederik Roland Sandby. 

Skal gøres fælleskommunalt

At indføre en CO2-afgift bør dog ikke være en opgave, som den enkelte kommune skal stå helt alene med, påpeger Tina Tving Stauning. 

Også Marcel Meijer (S), borgmester på Samsø, bakker op om, at det i stedet bør være et fælles anliggende.

- Vi har en størrelse, hvor det bliver rigtig svært at beregne en skyggeafgift. Hvis man virkelig vil den vej, så skal man gøre det i KL- eller KKR-sammenhæng, ellers får vi det ikke gjort. Ikke fordi vi ikke vil, men fordi det er for stor en opgave for os, siger han.

Frederik Roland Sandby opfordrer KL til at tage opgaven op. 

- Det skal være et fokus for KL. Mit drømmescenarie ville være, at de 20 pct. af de valgte, der har sagt ja, gik sammen og sagde, at det her er noget, vi skal have KL til at arbejde med, siger Frederik Roland Sandby.

- Så kan det godt være, at det er København og Aarhus, der starter projektet, fordi de har kapaciteten, eller at der laves et samarbejde på tværs af kommuner. Formålet er, at man laver et eksperiment, får vist, at det kan lade sig gøre, og skaber nogle ringe i vandet, så der er andre, der kan følge efter, siger han. 

Bannerførerne

Frederik Roland Sandby erkender, at det kan være besværligt at skulle indføre en politik, hvor man har klimaet helt inde i beregningsrummet. Men det behøver heller ikke at blive indført til punkt og prikke, siger han. 

- Formålet med vores undersøgelse var at få dem, der har sagt ja, til at gøre et forsøg på at samle et flertal til at indføre en politik, der peger derhenad. Så kan det være, at man finder ud af, at det ikke kan lade sig gøre i ens kommune. Men så må man tage den videre og spørge, hvordan kan vi så få løftet den? Det er besværligt det her, men det virker rigtig godt.

Selvom det ikke er mange kommuner, der har indført en skyggeafgift, kalder Frederik Roland Sandby det stadig for en succes, at man har skabt en diskussion og samtale omkring at gøre kommunernes indkøb grønnere. 

- I flere kommuner har politikere bragt det på banen, drøftet det med administrationen og de andre byrødder, om det her er et værktøj, der kan virke. Vi ser det som en stor succes, at man som kommunalpolitikere kan snakke med hinanden på tværs af kommunerne om det her værktøj. 

Klimabevægelsen i Danmark og flere af de grønne NGO’er vil op til KV25 igen spørge de byrådsmedlemmer, der sagde ja sidst, hvordan det er gået. Derudover vil de atter stille en vælgerkontrakt i sigte på klimaområdet. 

- Vi ser det som et løfte og en forpligtelse for politikerne om, at når man siger ja til at arbejde for noget, så skal man også gøre det. Det er en mulighed for vælgerne at se hvilke politikere, der vil den grønne omstilling. Hvis man tidligere sagde ja, men ikke har arbejdet for det, er det svært at have tillid til, at det er et rigtigt ja næste gang, siger han.