Kommunalreformerne har været med til at skabe trange kår for borgerlisterne og presset politikerne over i professionelle partier. (Arkivfoto)
Kommunalreformerne har været med til at skabe trange kår for borgerlisterne og presset politikerne over i professionelle partier. (Arkivfoto)
Johan Gadegaard, Jysk Fynske Medier, Ritzau Scanpix

Kommunerne har brug for professionelle partier

Mærkesager og lokallister regerer udenlandske kommuner. Men danske kommuner skal holde fast i de professionelle partier, mener kommunalforsker.

borgerkontakt

Af Jeppe Emil Gurlev | [email protected]

Mange lande bryster sig af deres lokaldemokrati, hvor mærkesager og lokallister fylder byrådene. Og særligt vores naboer Norge råber højt om, hvor tæt deres kommuner er på borgerne. Men i virkeligheden har Danmark et af verdens stærkeste lokaldemokratier, mener kommunalforsker Eva Sørensen på Roskilde Universitet.

- Hvor stærkt et kommunalt demokrati er, kan ikke bare måles på, hvor små kommunerne er, som der blandt andet er en tendens til at gøre i Norge, men også på, hvor mange opgaver kommunerne har. I Norge har kommunerne færre opgaver og magt end herhjemme. Vi har et af verdens stærkeste lokaldemokratier.

- Hvis man går ind for et stærkt lokaldemokrati, så skal det også have pondus. Det får man ikke, hvis kommunerne er forankret i enkeltpersoner eller borgerlister med én enkelt mærkesag. Jo flere borgere og større opgaver kommunerne har, jo mere er der brug for profes- sionelle partier.

Djøfer og en døende race

I Danmark har vi gennem to kommunalreformer sammenlagt og skåret flere hundrede kommuner fra. Undervejs er lokallisterne blevet en døende race. Ideologien, djøferne og de professionelle partier er blevet roommates på rådhuset.

- I takt med at kommunestyret er blevet stadigt stærkere, er det blevet vanskeligere for lokallisterne at klare sig, og de lokale partiforeninger har fået stadigt større betydning. Samtidig med reformerne fik kommunerne flere opgaver og er nu små folketing, siger Eva Sørensen.

Hun mener, at jo mere magt kommunerne har fået, jo mere er politikerne presset over mod store partiorganisationer. Der er ifølge hende nødvendigt som beslutningstager i dag at kunne drage nytte af store partiapparater.

- Det er blevet stadigt mere komplekst at være politiker, fordi man skal tage stilling til vidt forskellige spørgsmål. Man kommer ikke ret langt med at holde sig til en mærkesag, for det politiske arbejde fordrer, at man tager stilling til mange andre spørgsmål. I partierne lægger man en fælles overordnet linje, som man går til valg på, og så deler man de forskellige emner, der skal tages stilling til, imellem sig, siger hun.

  Hvis man går ind for et stærkt lokaldemokrati, så skal det også have pondus.

Eva Sørensen nævner blandt andet kommunernes store arbejde under coronakrisen. At regeringen har kunnet melde planer ud, og kommunerne blot brugt få dage til at udføre dem, vidner ifølge hende om, at vi ikke skal misunde udlandets
småkommuner uden professionel styring.

Mistet forbindelsen

Men Eva Sørensen medgiver dog, at noget af kontakten til borgerne er gået tabt i takt med, at kommunerne er blevet færre og større.

- En af de helt store udfordringer i den udvikling er, at det kan øge afstanden mellem politikere og borgere, at partierne fylder mere. Det skyldes, at partiforeningerne har ganske få medlemmer og endnu færre aktive, og derfor kan partierne let miste kontakten med folkestemningen, siger hun og fortsætter:

- Midlet til at genskabe kontakten er ikke en tilbagevenden til enkeltsagsorienterede borgerlister, men politikere, der via deres lister eller partier eller via byråd og udvalg aktivt tager en tæt og løbende dialog med borgerne.

Demokrati

Politikerliv

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet