Kommunen.dk
MENU

Kommuner skal ikke se anbringelser som sidste udvej

Det er en god investering at anbringe et barn tidligt, så det vises en vej ind i livet, inden det er for sent, som det sker i DR-serien Ulven Kommer.

Kommuner skal ikke se anbringelser som sidste udvej

Det er en god investering at anbringe et barn tidligt, så det vises en vej ind i livet, inden det er for sent, som det sker i DR-serien Ulven Kommer.
Bjarne Henriksen spiller familierådgiveren Lars Madsen i den fiktive Sundborg Kommune, der må træffe den svære beslutning om en akutanbringelse af pigen Holly, spillet af Flora Ofelia Hofman Lindahl, og hendes bror på baggrund af mistanke om vold i familien.
Bjarne Henriksen spiller familierådgiveren Lars Madsen i den fiktive Sundborg Kommune, der må træffe den svære beslutning om en akutanbringelse af pigen Holly, spillet af Flora Ofelia Hofman Lindahl, og hendes bror på baggrund af mistanke om vold i familien.
Foto: Michella Bredahl, DR

I sin snart et år gamle nytårstale var statsministeren klar med et budskab: Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Børn fyldte meget i Frederiksens tale. 31 gange i den knap 16 minutter lange tale nævnte hun børnene.

- Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere sta- bile, lød det fra statsministeren på Marienborg 1. januar.

- Nu skal vi skrive næste kapitel i børnenes Danmarkshistorie.

Men for at det kan ske, skal kommunerne gribe tidligere ind og ikke være bange for at anbringelser og se dem som den sidste udvej.

Det mener Socialpædagogernes Landsforbund.

- For mange kommuner ser anbringelse som den allersidste udvej. Generelt ser vi desværre, at man sætter ind for sent. Jo tidligere vi kan sætte ind, jo større chance er det for at lykkes, siger formand Benny Andersen.

Fakta

  • Folketinget minus NB vedtog i slutningen af november at udmønte 16,6 mio. kr. af socialreserven til efteruddannelse af plejefamilier uanset deres uddannelsesmæssige baggrund.
  • Socialpædagogernes Landsforbund organiserer ca. 2.000 plejefamilier. De fleste har det som erhverv.
  • 8.559 børn og unge var anbragt i plejefamilier pr. 31. december 2019.

60 pct. af anbringelser sker, efter at børnene er fyldt 13 år, men det er alt for sent. I stedet skal de tænkes som forebyggende, mener formanden.

- Det er selvfølgelig meget indgribende, men der skal man konsekvent tage barnets tarv som udgangspunkt. Så kan man også tage det løbende, en anbringelse er ikke forever, siger Benny Andersen.

  For mange kommuner ser anbringelse som den allersidste udvej.

Og så skal man have de biologiske forældre med i ligningen.

- I de fleste tilfælde er det muligt at give forældrene den rolle, de kan have i børnenes liv. Der er mange løsninger, hvor de kan være lidt med eller i en periode fx. Man må ikke tage andre hensyn end barnets, siger formanden.

Bureaukrati over børn

Helt grundlæggende skal forholdene for plejefamilierne også være langt mere stabile, hvis det skal tjene et formål.

Foreningen efterlyser ikke en decideret overenskomst for forældrene, men mere klare retningslinjer for fx opsigelses-varsel og pension. De kommer nemlig til at bruge mere energi på bureaukrati end børnene.

- De vil allerhelst bare bruge kræfterne på at hjælpe børnene ind i livet, men de bruger meget energi på forhandling med kommunerne om deres livsvilkår, siger Benny Andersen.

  Ingen vil stille op på de vilkår. Den evige kamp for deres vilkår kommer til at fylde for meget.

De manglende grundforudsætninger gør det svært at rekruttere kompetente plejefamilier, og når flere og flere børn anbringes, går det i sidste ende ud over børnene. Så de skal på plads, hvis politikerne vil anbringe flere børn, mener formanden.

- Ingen vil stille op på de vilkår. Den evige kamp for deres vilkår kommer til at fylde for meget, siger formanden.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR