- Det kan næsten ikke være mere kedeligt, vel? Socialrealisme og kommunalt.

Ordene kommer fra skuespiller Bjarne Henriksen, der spiller hovedrollen i en serie, der handler om det selvsamme, DR’s Ulven Kommer.

Den er kaldt et stykke socialrealisme i bedste sendetid. Ikke desto mindre tændte opgaven Bjarne Henriksen, og han ville se, hvad man kunne få ud af det. Historien er nemlig den slags, der venter lige udenfor vores dør, mener han.

- Den her historie har ligget om hjørnet længe, men der er ikke nogen, som har taget fat i den. Vi er mere til fals for store krimier, siger han og understreger, at der bestemt ikke er noget galt med dem.

Den genre har han da også bevæget sig indenfor, men det er en anden historie.

- Nogle gange handler det om en helt anden verden af eventyr osv., men man kan også kigge ud ad døren og se en god historie. Den her var udenfor døren og handler om noget så kedeligt som hverdagen.

I serien følger vi familierådgiveren Lars Madsen (Bjarne Henriksen) i den fiktive Sundborg Kommune. Han må lynhurtigt træffe en beslutning om akutanbringelse af to børn på baggrund af en stil skrevet af 14-årige Holly, der beskriver, hvordan hendes stedfar slår hende og hendes lillebror.

Nødvendigt at snakke om

Og måske lyder det kedeligt, men det er nødvendigt. Serien skildrer nemlig en socialrådgivers faglige dilemmaer godt.

Det mener formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup. Han har fulgt serien med spænding.

- Den viser, hvor svært vores arbejde kan være, og den viser dilemmaerne. På det punkt er den ikke virkelighedsfjern, der er den spot on, siger formanden.

- En socialrådgiver står over for svære problematikker af både etisk og faglig karakter. Når man arbejder med mennesker i sårbare situationer, er der ikke én løsning. Det viser serien godt. Der er ikke en facitliste, man kan slå op i.

Men der stopper lighederne med virkeligheden måske også. I hvert fald er der ikke skildret meget af den sparring med kolleger og chefer, som en socialrådgivers hverdag også i stor stil går med.

- Jeg synes, det er underligt, at der ikke er mere faglig sparring. Chefen er utrolig dårlig fagligt, han får ikke det, der ligner støtte fra hende. Chefer inden for dette område har som oftest selv socialfaglig baggrund. Og når man sidder med den her slags sager, har man mulighed for at dele usikkerheder med sine kolleger. Det får Lars ikke, siger Mads Bilstrup.

Desværre mest bag skrivebordet

I serien tilbringer familierådgiveren også en del tid på landevejen. Det er også et stykke fra virkeligheden - desværre, hvis vi spørger Mads Bilstrup.

- Lars er meget ude og meget lidt bag skrivebordet. En socialrådgiver i familieafdelingen tilbringer desværre meget tid bag skrivebordet i dag. Det har vi påpeget i en årrække - fri os fra skrivebordet, så vi kan tage dialogen og finde de gode løsninger med familierne og børnene, siger han.

- Der er ingen kritik her fra baglandet. Nogle, der selv har været i kontakt med systemet, er kritiske. Men den vigtigste målgruppe for mig er den brede befolkning, og de får et godt indblik i vores arbejde. Den tegner et godt billede af vores hverdag og vores faglige og etiske udfordringer, siger Mads Bilstrup.

Ulven kom

Skuespilleren Bjarne Henriksen har blandt andet forberedt sig på rollen ved at besøge den Sociale Døgnvagt i København, hvor han snakkede med fem-seks socialrådgivere. Her ville han gerne se, høre og snakke med dem.

- Det var slående, at det var værst, når vi ellers synes, det er fedest - ferier, jul og påske - hvor vi skal samles og hygge. Der kan det nemt gå galt.

- Jeg har snakket med et miks af flere og lagt vægt på, at det skal være så nær virkeligheden som muligt. Man kan ikke have en Lars, der flejner ud, det går ikke. Han er nødt til at være et roligt egetræ, siger Bjarne Henriksen.

Men et egetræ er han ikke ligefrem hele vejen gennem serien, og hvis du ikke vil have spoilers, skal du måske ikke læse videre.

Lars bliver nemlig egenrådig en gang eller tre i løbet af seriens otte afsnit, men det skyldes, at han har været mange år i gamet, mener Bjarne Henriksen. Fx opsøger han Holly uden bisidder og besøger hendes familie uanmeldt.

Og den erfarne socialrådgivers anelser viser sig at passe, og moren og de to børn kommer på krisecenter i seriens sidste afsnit. En fed slutning, hvis man spørger Henriksen, og han er glad for at have været en del af noget, der kan dele vandene.

- Man kommer til at debattere tingene. Man kan mærke, folk går op i det, og det er det fedeste. Jeg kan jo ikke gå til bageren, uden at nogen spørger. Socialrådgivere fortjener credit, siger Bjarne Henriksen, som af Politikens anmelder Joakim Grundahl kaldes en brummende bøffel i rollen.

Hvad ville du gøre?

DR har fået kritik for, at deres seneste søndagsdramaer har været for socialrealistiske og tunge, men det er god public service. Så må vi få opfyldt øvrige behov hos HBO og Netflix.

Og hvad ville man egentlig selv stille op, hvis man var vidne til omsorgssvigt eller havde mistanke om det? Hos Den Sociale Døgnvagt hørte Bjarne Henriksen om en sag, hvor en borger havde ringet og fortalt om en påvirket mor med et spædbarn på en s-togsstation. Ville han gribe ind? Han håber det.

- Hvis man kunne se, der var noget virkelig galt, ville man nok blande sig. Men ellers ville man nok ikke synes, man havde tid. Det kommer an på situationen. Man håber nok på det bedste eller blander sig, siger han.

Han fandt det også påfaldende, at der findes et fag, der har psykologer fast tilknyttet, fortæller han. Men det er nødvendigt, så man ikke bliver for pansret, når sagerne kommer med hjem om natten.

- Vi er gode til at fortrænge det, der sker. Men det er flot, at vi har et system, der kan varetage barnets tarv, mener Bjarne Henriksen.

På DR kom ulven, og det gør den desværre også i virkeligheden.