Billede
Det er en svær øvelse at sætte navne på de landsbyer, man ikke vil give kunstigt åndedræt. Men det er nødvendigt, mener mange. Foto: Charlotte De La Fuente / Polfoto

Kommuner skal åbent afvikle landsbyer

Der er behov for en diskussion og prioritering af, hvilke områder der kan holdes liv i, og hvilke der skal afvikles, lyder rådet i ny rapport. Eksperter og politikere bakker op, men hvem tør?

afvikling

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

”Kommuner bør overveje åbent at satse på en række byer”. Sådan lyder det mest bemærkelsesværdige af de forslag, som en ny rapport fra Danmarks Almene Boliger BL præsenterer i dag mandag. Sagt på en anden måde er kommunens politikere nødt til at sætte navn på, hvilke landsbyer der ikke skal bruges energi på at holde liv i.

- Der mangler en drøftelse af, hvilket samfund vi gerne vil have om 20 år. Man er nødt til at koncentrere kræfterne, hvis man vil sikre infrastrukturen i udkanten, og det er en fordel for alle at melde det ud så tidligt som muligt, siger Peter Engberg, der er formand for det panel, der har udarbejdet rapporten med anbefalinger til udkantskommunerne. Han bakkes op af BL’s direktør Bent Madsen.

”Politikerne optræder som ombudsmænd for de steder, de er valgt. Det gør det ufatteligt svært at gennemføre en helhedspolitik i kommunerne, fordi der altid sidder nogle, der er parate til at kæmpe for at bevare skoler uden elever og busruter uden passagerer.”

- Det er vigtigt, at vi bliver enige med hinanden om, hvordan fremtiden skal se ud. Det er en sindssyg svær politisk beslutning at tage i kommunerne, men det er også en meget vigtig beslutning at tage i forhold til den langsigtede planlægning, siger han.

Hele byer vil forsvinde

En af de kommuner, der oplever udfordringen med massiv fraflytning og stadig flere tomme huse i forfald, er Guldborgsund. Borgmester John Brædder erkender, at kommunen ikke kan skabe vækst og udvikling i alle landsbyerne.

- Det giver egentlig helt sig selv, når man kigger på flyttemønsteret i dag, siger John Brædder, der peger på både en tendens i det globale flyttemønster fra land til by og de meget konkrete effekter af kommunalreformens reduktion af lokale bycentre, når han skal forklare udviklingen.

Uanset årsagen er faktum dog, at ikke alle byer kan overleve på sigt.

- Udviklingen vil naturligt betyde, at vi vil rive de tomme huse ned, og man kan komme til at se hele landsbyer forsvinde på sigt, siger John Brædder.

Derfor er der behov for en mere åben diskussion med kommunens borgere af, hvor potentialet for udvikling er størst.

- For os handler det om, hvorvidt der er nogle ildsjæle til at gå forrest, for så vil kommunen bakke op. Men de steder, hvor der ikke er et lokalt engagement, giver det næsten sig selv, at vi kommer til at tale om afvikling mere end udvikling, siger John Brædder.

Han vil dog endnu ikke sætte navn på konkrete landsbyer, som ikke kan overleve på sigt.

Spil med åbne kort

Det er ellers lige netop det, som rapporten efterspørger fra kommunalpolitikerne. Udover opfordringen til en åben diskussion af landdistrikternes fremtid anbefaler rapporten også, at der i højere grad laves lokale fremskrivninger af befolkningsudviklingen, samt at man skaber mere fleksible muligheder for at udleje boliger eller sælge dem som fritidsboliger.

- Det afgørende er, at vi får et fælles ståsted om, hvordan udviklingen ser ud. Så kan man tage nogle beslutninger om, hvor man vil lave satsninger, og hvor man vil rive ned, siger BL’s direktør Bent Madsen.

Også i Landdistrikternes Fællesråd mener man, at kommunalpolitikerne i højere grad er nødt til at se i øjnene, at man ikke kan redde hver eneste landsby.

- Der er landsbyer, som i fremtiden vil ende som åben spredt bebyggelse, fordi der ikke er ildsjæle, og så giver det god mening, at kommunen fortsat hjælper med at rydde op, siger formand Steffen Damsgaard.

Og det kræver en prioritering af de forskellige områder i kommunerne. Samtidig skal de lokale udviklingsplaner være fleksible, mener han.

- Som kommune skal man være agil og parat til at støtte der, hvor ildsjælene er, og det kan hurtigt ændre sig, siger Steffen Damsgaard.

Ud af busken

En af de eksperter, der tidligere har efterspurgt en åben diskussion af, hvilke byer der kan overleve, er Jørgen Møller, der er lektor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet. Ifølge ham er der et stort be-hov for, at kommunerne træder i karakter ved planlægningen og forklarer folk, hvor man vil satse på at fastholde det kommunale serviceniveau.

- Det er dumt at smide gode penge efter dårlige projekter og holde liv i ting, der ikke giver mening. Det er ikke driftsøkonomisk forsvarligt. Der er brug for en omprioriteringsøvelse, hvor man i højere grad bruger pengene til udvikling der, hvor der er en fremtid, siger Jørgen Møller.

Han understreger, at diskussionen ikke må handle om at spare penge ved at nedlægge skoler eller sløjfe buslinjer, men at der skal tilbydes mere i de fremskudte bastioner, som kommunerne vil satse på. Men han tvivler på, at kommunalpolitikerne er klar til noget så upopulært som at sætte navn på landsbyer, der skal have aktiv dødshjælp.

- Politikerne optræder som ombudsmænd for de steder, de er valgt. Det gør det ufatteligt svært at gennemføre en helhedspolitik i kommunerne, fordi der altid sidder nogle, der er parate til at kæmpe for at bevare skoler uden elever og busruter uden passagerer, siger Jørgen Møller og fortsætter.

- Dødskampen bør være så kort og så smuk som mulig, så man kan få det overstået og komme videre.

Land & by

Tilmeld dig nyhedsbrevet