I EU’s hovedkvarter i Bruxelles er der mange mio. kr. at hente til kystsikring, infrastruktur, biodiversitetsprojekter, digital omstilling og andre udgiftstunge projekter. 

Men det økonomiske potentiale udnyttes langtfra optimalt, fordi mange kommuner ikke har ressourcerne til egenhændigt at søge midlerne, lyder det fra regionernes EU-kontorer. 

Går glip af milliarder 

Og det er ikke småpenge, kommunerne potentielt kunne få i hus.  

- Kommunerne går potentielt glip af flere mia. kr., fordi der ikke er ressourcer til at ansøge om dem, anslår kontorchef fra Norddanmarks EU-kontor Hanne Bregendahl Pihl.  

De danske regioners EU-kontorer fungerer som bindeled mellem regionerne og EU-institutionerne i Bruxelles. Alle regioner har et EU-kontor, og deres primære opgave er at overvåge EU’s politikker, programmer og lovgivning, der vedrører regionerne, og derefter formidle relevante oplysninger og muligheder til kommuner og regioner. 

De hjælper også med at koordinere regionernes interessevaretagelse over for EU og bistår med at etablere samarbejder og netværk på tværs af regionerne og kommunerne med andre EU-aktører. Kort sagt arbejder de for at sikre, at regionernes interesser og behov bliver hørt og taget i betragtning i EU’s beslutningsprocesser.

Hanne Bregendahl Pihl forklarer, at det er begrænset, hvad regionskontorerne kan hjælpe med, men at de gør alt det, de kan for at rådgive, hjælpe og informere kommunerne løbende om, hvad der kunne være i deres interesse, ud fra hvad kommunernes målsætninger er. 

Men det er særligt de mindre kommuner, der har svært ved at finde ressourcer til at ansætte dedikerede medarbejdere, der kan sætte sig ind i, hvordan man skriver en helt korrekt ansøgning, og er i stand til at få den sendt afsted inden deadline. 

Kommunen.dk har spurgt landets kommuner om, hvor mange medarbejdere de har dedikeret til at arbejde med EU. 65 kommuner har besvaret spørgerunden, og  kun syv kommuner har ansat en eller flere medarbejdere til det. Prioriteringen kan godt besværliggøre processen, forklarer Hanne Bregendahl Pihl.  

- Det er en virkelig lang proces, som især de mindre kommuner vælger fra. De har som regel ikke en fundraiser ansat, og det kan godt tage op mod et halvt år alene at skrive ansøgning, siger hun. 

Derfor er det vigtigt, at mindre kommuner tager kontakt til de større, som har mere erfaring og kendskab til ansøgningsprocessen. 

- I vores region er Aalborg rigtig god til at hive EU-midler hjem, og de har ikke engang en medarbejder ansat til alene at kigge på EU. Det er nødvendigt for de mindre kommuner at arbejde sammen med de større, siger hun. 

Regionskontorerne holder øje med, hvilke udfordringer de enkelte kommuner har, så de bedre kan finde det helt rette pulje-match. De kan hjælpe med at skrive ansøgninger, men det nytter ikke så meget, hvis kommunerne ikke er i stand til at føre opgaven videre på egen hånd.

- Vi understøtter dem, men de er nødt til selv at løfte. Vi kan som EU-kontor godt sige, at vi kører den for dem, men når så projektet lander, er der intet ejerskab, og så får de ikke udnyttet det. Så er konsekvensen, at pengene bliver trukket tilbage til EU, forklarer hun. 

- Processen går for langsomt internt i kommunen. Fra man ser muligheden, til man går efter den, forsvinder den.

Kan det betale sig?

Men det er ikke noget, man ændrer med et snuptag. Direktør i Midtjyllands EU-kontor Lars Holte Nielsen er ikke overbevist om, at milliarder af kroner går tabt. 

- Man kan altid gøre mere, men jeg synes generelt, at de midtjyske kommuner gør en god indsats. Men hvis man vil arbejde med EU, så kræver det en investering. Man får rundt regnet 5-10 kr. tilbage for hver eneste krone, man investerer, siger han. 

Selvom det lyder til, at det i høj grad kan betale sig at investere i at satse mere på EU, så er det for nylig besluttet, at kommunerne sammenlagt skal spare 700 mio. kr. på administration, hvilket svarer til over syv mio. per kommune. Det kommer til at gøre opgaven endnu sværere for kommunerne. 

- Vi er blandt andet ejet af Region Midtjyllands 19 kommuner, så sparekravene kommer formentligt til at påvirke os. Men vi håber på, at man ikke vil spare meget på vores arbejde, fordi det i så høj grad kan betale sig for udviklingen i kommunerne, siger direktøren. 

Ifølge Lars Holte Nielsen sørger kommunerne og regionskontorerne i højere grad end staten for at holde kommunikationen og sparringen kørende med EU. Han pointerer, at det derfor ville være uklogt at spare på den indsats. 

Behøver ikke dedikeret personale

Selvom sparekravene potentielt kan komme til at betyde, at både regionskontorerne og kommunerne får færre dedikerede medarbejdere til at fokusere på mulighederne i EU, forringer det ikke nødvendigvis deres chancer for at få fingrene i de store puljer, mener direktør for Sydjyllands EU-kontor, Rasmus Anker-Møller. 

- Man behøver ikke ansætte EU-konsulenter, man kan jo bare tage fat i os. Kommunerne kan godt have ansatte med flere forskellige kasketter, som har tid til at tage fat i os og få hjælp til næsten hele processen. Når pengene så lander i kommunerne, er det jo op til udvalgene og kommunaldirektøren at finde en smule plads til at få realiseret projekterne, siger han og tilføjer, at det burde være indlysende, at det er indsatsen værd. 

Direktør for det fælles EU-kontor for blandt andet Region Hovedstadens og Regions Sjællands kommuner, Birgitte Wederking, er enig med Rasmus Anker-Møller i, at det danske hjemtag er udbytterigt. 

- Der er rigtig mange programmer og puljer at søge. Vi har viden om, hvordan man søger dem, og vi kan lave et match mellem pulje og kommunens interesser. Vi oversætter, vi lytter til kommunerne og finder løsninger, hvor EU-samarbejdet giver værdi, siger hun. 

Men hun påpeger også, at mulighederne er vidt forskelligt fra kommune til kommune i forhold til, hvor meget erfaring de hver især har.

- Vi repræsenterer 46 kommuner, og der er stor forskel på deres erfaringer. Nogle har relativt mange kompetencer, andre har ikke ressourcer til at afsætte medarbejdere, som kan sætte sig ind i, hvordan man ansøger på egen hånd. 

Derfor har hun også et klart opråb til kommunerne. 

- Kommunerne er generelt gode til at tage fat i os for sparring, rådgivning og hjælp til for eksempel at udforme ansøgninger, men jeg vil selvfølgelig råde dem til at tage endnu mere fat i os. 

Hun fortæller, at de har nogle tilbud og netværk, hvor de for eksempel samler alle kommunerne en gang om året, og de sender nyhedsbreve, som man kan abonnere på. Derudover tilbyder kontoret en mentorordning, hvor de mindre erfarne kommuner får hjælp af de mere erfarne. 

- De problemer, som hver enkelt kommune tumler med, er ikke enestående, og derfor vil udsyn til at finde løsninger i fællesskab være et godt sted at starte. Man skal løfte blikket og kigge ud. Kommunerne kan finde inspiration i, hvordan andre har gjort det; både andre danske aktører og også andre medlemslande, siger hun.

Det kræver grundigt forarbejde

Hvis kommunerne har lysten til at få udbyttet og midlerne til at optimere projekter, så skal de lægge kræfter i at lave et grundigt forarbejde. Det siger Niels Jørgen Mau Pedersen, forsker i kommunal økonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive). 

- Det er meget vigtigt for kommunerne at vurdere, hvad de får ud af at sætte en indsats ind for at få de her midler, siger han. 

- Hvis kommunerne er bundet på hænder og fødder, i forhold til hvor mange penge de bruger, så skal man tage højde for, om det er lige nu, man kan afsætte midler til det, eller om man kan planlægge at gøre det i fremtiden i stedet. Det kan man jo også arbejde på uden at skulle sætte en hel masse penge af til det. 

Han pointerer, at kommunerne er i konkurrence med hinanden, når det gælder om at ansøge om midler, men at de også kan tage ved lære af hinanden. Der er for eksempel mange små kommuner, som aldrig vil have “råd” til at afsætte ressourcerne uden hjælp og sparring fra mere erfarne kommuner. 

Det er ærgerligt for Danmark at misse de her millioner, men det er jo også op til de enkelte kommuner at vurdere, om de har råd til at gå ind i det, fastslår han. 

Hvis man som kommune er i tvivl om, hvorvidt det egentlig kan betale sig, så har Niels Jørgen Mau Pedersen et forslag til, hvor man kan starte. 

- Man må gå systematisk til værks og lave en cost benefit analyse. Det er lidt langhåret, men det giver en god idé om, om man kan få afkast ved at gå ind i det, siger han. 

- Det er en god mulighed for at få midler til nogle projekter, man i forvejen har tanker om at ville søsætte. Så har man bare mulighed for at få endnu flere midler til at gøre det endnu bedre. 

Ligesom EU-kontorerne selv råder han derfor kommunerne til at gribe knoglen og hive fat i EU-kontorerne, som med åbne arme står klar til at give en hjælpende hånd.