På papiret ser KL’s nye bestyrelse stærk ud. De fleste af de 17 medlemmer er erfarne og tunge kommunale politikere. De har stort set alle fået flotte personlige valg. Mange har erfaring med at sætte landspolitiske dagsordner og forhandlinger med og mod Christiansborg. De fleste af dem har også et godt blik for en række af de udfordringer, kommunedanmark står overfor.

Den nye KL-bestyrelse har lidt færre politikere fra København end den gamle, men landets store byer er stadigvæk godt repræsenteret med folk som nyvalgt KL-formand, Jacob Bundsgaard (S), Frank Jensen (S), Thomas Kastrup-Larsen (S), Jette Skive (DF) og Per Clausen (Ø). Men med navne som Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig, SF’s nye borgmester på Langeland Tonni Hansen og borgmester i Kalundborg Martin Damm (V)  er der også mere balance i forhold til yderområderne. Udover det er tunge kommunale borgmestre som Thomas Gyldal (S), Lars Krarup (V) og Michael Ziegler (C) stadig at finde i KL-bestyrelsen.

Kamp mod centraliseringen
Og netop det, at de fleste har en intern tyngde i deres respektive partier, kan blive uhyre vigtigt. For set fra oven bliver en af de væsentligste udfordringer for den nye bestyrelse at kæmpe mod den centralisering, som flere politikere og partier på Christiansborg arbejder for.

Dansk Folkeparti, som jo i øjeblikket er et magtfuldt parti på Christiansborg og sandsynligt også er det efter næste valg, er meget optaget af centraliseringsdagsordenen. På en lang række områder har DF langt større tillid til de politiske aktører på Slotsholmen end til kommunerne.

Samme tendens kan spores hos flere af de gamle partier, som ellers plejer at have blik for kommunernes 'frihed'. En del kommunale aktører tolker regeringens ghetto-udspil som en klar devaluering af kommunernes rolle, og flere nævner også Socialdemokratiets nye toner på socialområdet som eksempel på en centraliserings-tendens.

Skurkerollen
Man skal da heller ikke have bevæget sig længe rundt på den landspolitiske scene, før man har en klar fornemmelse af, at selvtilliden er noget større på Borgen end hos politikerne ude i kommunerne. Er man i tvivl, kan man bare studere tonen i medierne, hvor folketingspolitikerne nærmest dagligt truer med bål og brand, hvis der ikke kommer styr på det i kommunerne.

Rollerne i mediebilledet er ofte således: Borgerne fremstår som offer, christiansborgpolitikerne er borgernes advokat, og kommunerne er skurkene! At håndtere den kamp mellem Christianborg og kommunerne bliver uden tvivl en vigtig opgave for den nye KL-bestyrelse.

Større åbenhed
Men kampen for kommunestyret bliver ikke den eneste væsentlige opgave. Flere peger også på, at en større åbenhed og inddragelse i forhold til KL’s medlemmer bliver en af hovedopgaverne for den nye KL-bestyrelse. Der er et klart ønske i mange kommuner om, at processerne i KL bliver mere transparente og at der også bliver lyttet mere til input udefra.

At skabe større åbenhed bliver en opgave af de helt store succesparametre for Jacob Bundsgaard og co. For større åbenhed og inddragelse er noget lettere at tale om end at udføre i praksis. Lige så snart man åbner op og lytter mere, kan der også hurtigt gå diskussionsklub i den, og det giver to problemer.

For det første bliver det sjældent i pressen udråbt som et sundhedstegn, at der er intern diskussion i en politisk organisation. Det bliver for det meste udlagt som blodigt opgør og ballade – historier som generelt ikke styrker organisationens image. Og for det andet kan det i forhandlingssituationer også være en svaghed, da modparten ved, at der ikke er enighed mellem dem, der forhandles med.

Styrke fortællingen
I forlængelse af udfordringerne med centralisering og større åbenhed ligger der et krav om, at kommunerne i fremtiden får styrket fortællingen til offentligheden. For det kommunale image trænger til en make-over, når det handler om at styrke brandet til borgerne. Kommunernes brand er de senere år blevet dobbelt negativt ramt.

Den voksende politikerlede klæber sig også til kommunalpolitikerne, og rækken af dårlige mediehistorier har ikke hjulpet på det. Men kommunerne rammes også af den tillidskrise, der er til flere gamle traditionsrige organisationer som f.eks. folkekirken, fagbevægelsen, myndigheder osv. Derfor er der et stigende behov for, at kommunerne legitimerer sig selv og bliver spidsere til at fortælle de gode historier, der også er ude omkring i landets kommuner. Styrer KL ikke selv fortællingen, står andre klar til at gøre det. Og det er langt fra altid, at den fortælling flugter med den virkelighed, kommunerne færdes i.

Så opgaverne er mange og vanskelige for den nye KL-bestyrelse, og de handler både om at styrke organisationen, kommunikationen og politikken.