Billede
Frivillige kan være nøglen til at løse problemstillinger som ensomhed, hvor kommunen tidligere bare har kunnet lappe, men aldrig løse problemet, mener man i Odenses Center for Civilsamfund. Foto: Lærke Posselt / Polfoto

Kommunal frivillighed er et samfundsmæssigt eksperiment

Stort set alle kommuner benytter sig af frivilligt arbejde, der udføres direkte for kommunerne. Brugen af frivillige vil fortsætte med at vokse, men eksperter advarer mod kommunernes eksperiment.

arbejdskraft

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

86 procent af de danske kommuner benytter sig mere af frivillige end for fem år siden, og næsten lige så mange kommuner forventer at komme til at bruge frivillige endnu mere i 2015. Det viser en rundspørge, som Kommunen har lavet. Den øgede brug af frivillige rejser to spørgsmål: Er der grænser for, hvilke opgaver man kan overlade til frivillige, og hvem er bedst til at lede og organisere den frivillige indsats?

- Når det kommer til stykket, kan man ikke lede den frivillige sektor på samme måde, som man gør med de ansatte. Det er en udfordring for kommunerne, der i højere grad end nogensinde er præget af ledelsesstrategier, hvor man prøver på at styre og kvalitetssikre, siger Bjarne Ibsen. Og det stiller kommunerne i en svær situation i det omfang, de selv leder og fordeler de frivillige opgaver, siger Bjarne Ibsen, der er professor ved Syddansk Universitet og lige nu arbejder på et forskningsprojekt om samspillet mellem den kommunale og den frivillige sektor.

Frivillig arbejdsgiver

I rundspørgen kommer det også frem, at flere end ni ud af ti kommuner har tiltag, der gør det muligt for borgere at engagere sig i frivilligt arbejde for kommunen, og lige så mange har sat initiativer i gang, der skal øge borgernes frivillige arbejde yderligere. Men det er slet ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne selv står for at hverve frivillige, advarer både eksperter og frivillige foreninger.

”Vi ser flere og flere eksempler på, at kommuner lukker tilbud, der ikke er egentlig lovpligtige, og så henvender sig til os eller andre frivillige og beder os om at løse den samme opgave.”

- Mange kommuner begynder at drive frivilligt arbejde, og de frivillige risikerer at komme i klemme i kommunernes ambition om at spare penge, siger Lars Linderholm, der er afdelingschef for frivilligafdelingen i Ældre Sagen. Han frygter, at de frivillige vil blive sat til opgaver, de ikke er klædt på til og ikke har lyst til, og at de samtidig ikke har noget sted at gå hen med deres frustration.

Bjarne Ibsen deler den opfattelse.

Det nye er, at kommunerne i langt højere grad end tidligere selv etablerer samarbejdet, siger han, og dermed bevæger kommunerne sig ud i ukendt land.

- Hele samspillet mellem kommuner og frivillige er et stort samfundsmæssigt eksperiment lige nu, siger Bjarne Ibsen.

Kommunal frihed

Et af de steder, hvor man mest aktivt har forsøgt at engagere borgerne i frivillige opgaver direkte for kommunen, er Horsens. Med portalen Horsens Sund By giver kommunen borgere mulighed for at finde frivilligjob og henvende sig direkte til kommunens institutioner.

[intense_hr title=""]

[intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

[intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="93 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="93,7" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart]

[/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

af kommunerne har tilbud, der gør det muligt for borgere at engagere sig i frivilligt arbejde for kommunen.

 [/intense_column] [/intense_row]
Kilde: Rundspørge foretaget af Kommunen. 45 kommuner har svaret.

[intense_hr size="large"]

Og lederen af Sund By, Inge Kristiansen, mener, at det giver fordele at møde borgerne direkte.

- Vi samarbejder meget konkret og direkte med borgerne. Det er meget bevidst, at vi gør vejen fra borger til frivillig så kort som mulig. Det betyder, at de frivillige kan agere spontant og rykke meget hurtigt fra idé til handling, siger hun.

Horsens har siden 1987 været med i WHO's Healthy Cities Network, og på nuværende tidspunkt er omkring 900 borgere frivillige indenfor ældreområdet. Det sker både i direkte samarbejde med kommunen og gennem foreningslivet, som kommunen samarbejder med.

- For os er det ikke vigtigt, om det går gennem de etablerede foreninger, for vi samarbejder med arme og ben med både enkelte ildsjæle, foreninger og ved direkte kontakt til borgerne, siger Inge Kristiansen.

Det gode samarbejde, understreger hun, kan kun realiseres, så længe man respekterer grænsen mellem, hvad der er en offentlig kerneopgave og hvad der er en frivillig ekstraservice.

- Vi er ikke arbejdsgivere; vi er medspillere. De frivillige skal aldrig varetage offentlige kerneopgaver - de frivillige er det ekstra krydderi, siger Inge Kristiansen. Derudover sørger Horsens Sund By også for, at de frivillige bliver klædt på ved løbende at afholde kurser, temadage og workshops.

Fordele ved foreninger

Både Røde Kors og Ældre Sagen er som udgangspunkt glade for kommunernes øgede brug af frivillige. De to organisationer, der står for en stor del af det frivillige engagement i integrations-, skole- og ældrearbejdet, understreger dog begge, at kommunerne er bedst tjent med at samarbejde med dem for at sikre en god frivillig indsats.
[intense_hr title=""]

[intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

[intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="86 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="86,14" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart]

[/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

af kommunerne benytter sig af frivillige i højere grad end for fem år siden.

[/intense_column] [/intense_row]
Kilde: Rundspørge foretaget af Kommunen. 45 kommuner har svaret.

[intense_hr size="large"]

- Risikoen for, at de frivillige bliver instrumentaliseret til gratis arbejdskraft, er større, når det er arbejdsgiveren, der organiserer. Men så længe samarbejdet sker i samspil mellem frivillige og foreninger, er jeg sikker på, at de frivillige kan løse en masse opgaver med det offentlige, siger Anders Ladekarl.

Thomas Boje, der er professor i sociologi og arbejdsmarked ved Roskilde Universitetscenter, ser to overordnede grunde til at samarbejde så meget som muligt med de frivillige organisationer. For det første har foreningerne mulighed for at tage ansvaret for oplæring og kontinuitet, så de frivillige er godt klædt på og der altid står nye klar til at overtage opgaver fra de frivillige, der siver ud. For det andet har foreningerne en unik position, der giver mulighed for at gribe ind og kontrollere, at de frivillige ikke påtager sig ansvar, de ikke skulle tage, siger han.

- Det er vigtigt at have generelle spilleregler for det frivillige, og det er foreningerne med til at sikre, siger Thomas Boje.

Han ser desuden en stor demokratisk gevinst ved at inddrage foreningerne, fordi de drives med et gennemsigtigt demokrati, der giver de frivillige mulighed for nemt at få reel medbestemmelse. Det er sværere, når det frivillige arbejde arrangeres direkte af kommunen.

Velfærd i frivillige hænder

For et par år siden blev Jenny Ahlgreen ringet op af det plejehjem på Samsø, hvor hun er frivillig som vågekone. Hun var blevet tilkaldt for at sidde hos en ældre kvinde, og aftalen med personalet var, at der skulle være en vågekone de næste tre nætter. Jenny Ahlgreen kom lidt før midnat, og den ældre kvinde lå med lukkede øjne, en pæn kulør i kinderne og stabil, rolig vejrtrækning. Natten forløb uden problemer, og natten efter indrømmede plejepersonalet, at kvinden slet ikke var på vej til at dø. Til gengæld var hun svært dement, og personalet frygtede, at hun måske ville forsøge at stikke af.

- Og så indrømmede de, at de syntes, det var synd, at hun skulle ligge der alene, husker Jenny Ahlgreen, der mener, at hendes frivillige indsats blev udnyttet til en opgave, hun slet ikke burde tage sig af.

Eksemplet viser, at grænsen for, hvilke opgaver der kan overlades til frivillige, flytter sig. Også i Dansk Røde Kors oplever man i højere grad end tidligere, at kommunen bruger frivillige til at overtage opgaver fra det offentlige.

- Vi ser flere og flere eksempler på, at kommuner lukker tilbud, der ikke er egentlig lovpligtige, og så henvender sig til os eller andre frivillige og beder os om at løse den samme opgave, siger generalsekretær Anders Ladekarl. Som udgangspunkt tager Røde Kors gerne over, hvis kommunen ikke længere har mulighed for at levere ekstraydelser til borgerne, men Anders Ladekarl siger fra, når kommunerne udnytter den frivillige arbejdskraft til at kunne lukke afdelinger bare for at spare penge. Det er uhensigtsmæssigt, mener han, og det sker i stigende omfang.

- Jeg er nervøs, når kommunerne begynder at instrumentalisere de frivillige, så de frivillige bliver set som gratis arbejdskraft. Det er de ikke, og det skal de aldrig være, siger Anders Ladekarl.
[intense_hr title=""]

[intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

[intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="91 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="91,9" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart]

[/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

af kommunerne har iværksat tiltag, der skal øge borgernes frivillige arbejde.

[/intense_column] [/intense_row]
Kilde: Rundspørge foretaget af Kommunen. 45 kommuner har svaret.

[intense_hr size="large"]

Eksemplet med vågekonen hører heldigvis til sjældenhederne, men grænserne for, hvad det offentlige giver frivillige ansvar for, rykker sig løbende, fortæller Thomas Boje.

- Der er sket en professionalisering, rationalisering og effektivisering hos kommunerne, og det er tydeligt, at de professionelle koncentrerer sig om de visiterede opgaver, mens sociale opgaver mere og mere bliver overladt til frivillige, siger Thomas Boje.

Eksemplerne på frivillige med velfærdsopgaver står i kø. Der er frivillige på plejehjem, i børnehaver og lektiecafeer, og der er frivillige, der sørger for samvær og aktiviteter for asylsøgere. Fælles for opgaverne er, at det ikke er ydelser, som kommunerne er forpligtet til at tilbyde, men som der tidligere har været ressourcer til. Nu strammer økonomien til, og når hjemmehjælperne ikke længere har tid til en snak og en kop kaffe, tager de frivillige over. Det giver anledning til bekymring, mener Thomas Boje.

- Man kan godt være bekymret for, hvor langt vi kan gå, for man kan ikke stille de samme krav til de frivillige, siger han.

Nøgle til gamle problemer

Odense Kommune har oprette et Center for Civilsamfund, der har som mål at øge kommunens samarbejde med frivillige gennem foreninger. Centrets chef, Annette Lund, lægger ikke skjul på, at man i større grad lægger offentlige opgaver i hænderne på frivillige.

- Jeg tror helt klart, at vi kommer til at se de frivillige bidrage mere og på flere områder. Og jeg tror, vi kommer til at opleve en meget bredere forståelse af frivillighed og en helt anden tilgang til det at være i samspil med borgerne, siger hun.

På langt sigt kan de frivillige komme til at aflaste kommunen med opgaver, de har i dag, mener hun. Aktivitetsområdet i Ældre og Handicap er stort set afviklet og overladt til frivillige, og udviklingen vil fortsætte. Ifølge Annette Lund kan de frivillige være nøglen til at løse problemstillinger, som kommunen ikke selv har kunnet løse. Det kunne være ensomhed, som belaster det kommunale budget og sygehusvæsenet.

- Vi er ude i et håbløst projekt, for vi kan ikke udgøre noget netværk for ensomme, men det kan de frivillige, siger Annette Lund.

Og sådan er der flere områder, hvor kommunen tidligere bare har kunnet lappe, men aldrig løse problemet, mener hun. Her giver frivillige helt nye muligheder. Hun understreger, at inddragelsen af frivillige i videst mulig udstrækning sker gennem de etablerede foreninger. Når kommunen tidligere selv har forsøgt at organisere den frivillige indsats, har det været en tidsrøver.

- Vi bruger mere tid, end vi får, hvis vi selv skal engagere de frivillige til kerneydelserne.

Opgaven med oplæring og opfølgning er større end den værdi, der kommer ud af det, siger Annette Lund. Samtidig vil kommunen gerne undgå at udkonkurrere foreningerne, der er en vigtig grundpille i demokratiet. Og forventningen til udviklingen i Odense Kommune er klar.

- Jeg tror, vi kommer til at se et styrket civilsamfund, der kommer til at minimere de velfærdsydelser, som vi i dag betragter som kommunale, siger Annette Lund.

Organisation & ledelse

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet