Marianne Engelin holdt konstant øje med døråbningen. Hendes hjerte bankede. Maven kneb sig sammen. Sveden samlede sig som perler på panden, og vejrtrækningen blev tung, nervøs og besværlig, hver gang hun hørte trin nærme sig på gangen uden for sekretariatet.

Hun var for længst begyndt at tro på de ord, hun igen og igen var blevet fortalt af sin chef. Derfor gemte hun sig bag skrivebordet i foråret 2016. Parat til at rejse sig fra stolen, vende sig rundt og skynde sig i den modsatte retning, hvis den næste person, der ville komme ind ad døren, var hendes chef.

Vil han nu igen fortælle mig, at jeg ikke duer til noget, tænkte hun, mens hun forsøgte at finde ud af, hvordan hun kunne undgå at blive set af sin chef i sekretariatet under Center for Byens Anvendelse i Aarhus Kommune, Torben Steffensen.

Hun frygtede, at chefen igen ville fortælle hende, at hun var langsom og asocial. At hun levede i en anden tidsalder. At flere havde klaget over hende, og at hun ikke respekterede ledelsesstilen, som det flere gange havde lydt under de talrige møder mellem hende og Torben Steffensen.

I foråret 2016 var det tæt på 28 år siden, at hun var blevet ansat i sekretariatet i kommunens tekniske forvaltning.

De skjulte mails 

Men intet var, som tidligere, efter at kommunen et par år forinden havde oprettet den kommunale afdeling. Hendes hiditige chef var blevet fyret, og Torben Steffensen, der var blevet udnævnt til teamleder af afdelingens øverste chef Claus Pedersen, havde nu besluttet sig for at fyre hende som led i en sparerunde.

Da Marianne Engelin sad på sekretærernes fælleskontor og kiggede mod døråbningen, vidste hun godt, at hun var på vej til at blive fyret.

Men hun vidste ikke, at chefen allerede et år forinden - før de talrige samtaler - havde luftet den selvsamme ide om en fyring overfor personaleafdelingen i Teknik og Miljø.

"Kan jeg ikke bare betale, hvad det koster, og så komme af med hende? Så slipper jeg for at gøre livet surt for hende," skrev Torben Steffensen i en intern mail fra januar 2015, som kommunen.dk er i besiddelse af, der blev sendt til en medarbejder i personaleafdelingen.

Marianne Engelin mener, at hun i sin tid som ansat i Aarhus Kommune har været udsat for omfattende mobning og chikane. Det er hun langt fra den eneste fyret medarbejder, som har fortalt om efter en større skandalesag i kommunens tekniske forvaltning.

En topchef - Claus Pedersen - er blevet bortvist som følge af sagen, direktøren i Teknik og Miljø er blevet fyret, flere chefer har fået sanktioner og politiet har sat gang i en større efterforskning af blandt andet anklager om korruption, underslæb og tjenesteforsømmelse.

Også Torben Steffensen har oplevet konsekvenserne af sagen. Han er blevet forflyttet fra sit job som sekretariatsleder i Center for Byens Anvendelse til en stilling som chefkonsulent i Teknik og Miljøs økonomiafdeling.

De manglende beviser

For nylig offentliggjorde advokatfirmaet Poul Schmith/Kammaradvokaten konklusionen af en to-delt undersøgelse af 21 personalesager fra kommunens tekniske forvaltning.

Undersøgelsen er delt op i en offentlig konklusion og en hemmeligholdt rapport for hver af de 21 personer, som alle har fået adgang til rapporten om deres egen sag. Seks personer er blevet fyret i strid med reglerne, konkluderer advokatfirmaet, og en af dem er Marianne Engelin. 

Hun er ifølge Kammeradvokaten blevet uberettiget fyret og har ret til at få tre måneders erstatning. Men i den hemmeligholdte del af rapporten - som kommunen.dk har fået adgang til - står der intet om, at Marianne Engelin skulle være blevet udsat for hverken mobning eller chikane. 

Til gengæld skriver advokatfirmaet, at det ikke kan bevises, at Marianne Engelin "blev udsat for krækende adfærd af den tidligere teamleder". Kammeradvokaten har heller ikke kunnet konkludere, om det var udtryk for chikane, at Torben Steffensen i mailen fra 2015 skrev, at han ville "betale, hvad det koster" at fyre Marianne Engelin, så han kunne slippe for "at gøre livet surt for hende".

Anders Drejer, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, betegner mailen som et udtryk for "dårlig ledelsesskik".

- For det første er det torskedumt, og for det andet er det én ting at tænke det, men noget andet at skrive det. Det er i strid med det, vi betegner som god ledelsesskik, og forhåbentligt også i strid med kommunens værdier, siger han, og henviser til, at Aarhus Kommunes tre officielle værdier er "troværdighed, respekt og engagement."

- Man skal huske på, at det er en kæmpe belastning at blive fyret. En del undersøgelser har vist, at det er på højde med at miste sine forældre målt på en stresstærskel. Når man så udviser sådan en ligegyldighed i en situation, hvor du pålægger et menneske en kæmpe belastning, er det rigtig dårlig ledelse. Det bør man simpelthen holde sig for god til.

De ubesvarede spørgsmål 

Da Aarhus Kommune i juni sidste år besluttede at undersøge fyringer og sanktioner i de to afdelinger Center for Byens Anvendelse og Natur og Vej Service, hvor Claus Pedersen har været chef, udtalte stadsdirektør Niels Højberg, at kommunen ville have undersøgt anklager om "mobning, dårligt arbejdsmiljø og dårlig ledelse".

- Undersøgelsen skal være så bred og grundig, at når den er færdig, bliver der ikke brug for flere undersøgelser. Når den er færdig, så er det her færdig, sagde stadsdirektøren til Århus Stiftstidende.

Og til JP Aarhus sagde Niels Højberg:

- Vi skal have mulighed for at tage alt det op, vi opdager undervejs, så vi kan få gjort det færdigt med den nye undersøgelse.

kommunen.dk har gennemgået en række dokumenter fra Kammeradvokaten om Marianne Engelins personalesag og fyringen af en anden tidligere medarbejder, Brian Sten Larsen.

Gennemgangen viser, at der er flere væsentlige oplysninger, som ifølge de to tidligere medarbejdere, der begge blev fyret i strid med reglerne, ikke er blevet undersøgt af Kammeradvokaten.

Eksempelvis fortæller Brian Sten Larsen, som i 2012 blev fyret fra sit job som daglig sikkerhedsleder efter et længere sygdomsforløb, at Kammeradvokaten ikke har brugt en logbog - en slags dagbog med beskrivelser af arbejdsopgaver og samtaler med kolleger - han førte, som belæg for, at han følte sig chikaneret.

Advokatfirmaet har ifølge Brian Sten Larsen heller ikke interviewet to medarbejdere, der sammen med ham selv påpegede en række ulovlige indkøb overfor ledelsen forinden hans fyring.

- I min rapport behandler de ikke ret meget, at jeg er blevet fuldstændig nedværdiget, nedgjort og nedladet. De ting, jeg har dokumentation for, har de forklejnet i rapporten. Jeg havde f.eks. et referat fra en sygesamtale med min egen chef, men det har de ikke taget med, siger han.

De korte samtaler

Marianne Engelin undrer sig over, at Kammeradvokaten blandt andet ikke har interviewet hendes tidligere tillidsrepræsentant, som kunne have givet et indblik i forløbet op til hendes fyring.

kommunen.dk har ligeledes talt med en nuværende medarbejder i Center for Byens Anvendelse, som fortæller, at vedkommende var klar til at bevidne flere af de oplevelser af chikane og mobning, som Marianne Engelin fortæller om.

Alligevel blev personen, som ikke ønsker sit navn i avisen, ikke inviteret til et møde med Kammeradvokaten.

Og hvorfor egentligt ikke, spørger Marianne Engelin, der gerne ville have haft vidner til at forklare, om de kunne genkende hendes billede af fyringen.

- I stedet har de udelukkende konkluderet ud fra min tidligere leders benægtelser under et interview. Ved at afslå at inddrage udtalelser fra andre end ham, der mobbede mig, har Kammeradvokaten afskåret mig fra at kunne sandsynliggøre, hvad der skete, og det kommer til at fremstå, som om jeg ikke har talt sandt. En leders ord bliver åbenbart vægtet højere end mit, siger Marianne Engelin.

Ifølge Marianne Engelin var flere af hendes tidligere kolleger klar over, at hun følte sig mobbet. Hun siger også, at flere havde lagt mærke til, at chefen med jævne mellemrum bad hende komme ind i et ledigt lokale til en kort samtale.

- Vi snakkede om det på kontoret, og vi snakkede om præcis de ting, som Kammeradvokaten siger, de ikke kan bevise.

Samtalerne med chefen ville ofte centrere om, at Marianne Engelin ikke gjorde sit arbejde godt nok, fortæller hun.

Nogle gange handlede det om, at hun ikke skulle sætte spørgsmålstegn ved den nu bortviste forvaltningschef Claus Pedersens ledelsstil. Andre gange var det med beskeden om, at hun var respektløs, fordi hun havde siddet uroligt under et længere møde, eller fordi hun havde formet en serviet som en papirsflyver i slutningen af et timelangt informationsmøde.

En praksis, som er kritisabel, mener professor Anders Drejer.

- Når man har gjort det i så stor stil kan jeg ikke opfatte det som ret meget andet end chikane. Man er jo nødt til at tage en samtale, og en svær samtale, men i øvrigt vil jeg sige, at hvis samtalerne bliver så vanskelige, at man er nødt til at have dem mange gange, tror jeg, at det ville være en god ide, at få nogle HR-folk eller en psykolog til at hjælpe, siger professoren.

Det svigtende system

Selv mener Marianne Engelin, at Aarhus Kommune har svigtet hende. Hun mener, at kommunen løber fra ansvaret for, hvordan flere tidligere ansatte er blevet behandlet, og hun frygter, at kommunens nuværende medarbejdere kan blive udsat for det, som hun selv mener, hun er blevet udsat for - netop fordi, at problemer med arbejdsmiljøet ikke fylder mere i advokatrapporten.

- Det skal fortælles højt, hvordan systemet har svigtet, og hvordan man har forsøgt at skjule sandheden. Jeg fornemmer slet ikke nogen form for reel selverkendelse fra politikerne og de øverste administrative lag, og derfor er jeg nødt til at fortsætte med at insistere på retfærdighed, siger hun.

Hun sammenligner sine oplevelser i Aarhus Kommune som "et overgreb uden at kunne gøre modstand". En følelse af, at uanset, hvad hun gjorde og sagde, lyttede ingen. Hun følte sig lammet og overladt til sig selv, når hun uforberedt ville blive irettesat på en måde, som var hun et barn, som hun siger.

- Du kan jo ikke gå til politiet og sige, at du bliver mobbet. Hvis du er blevet slået fysisk, gør de forhåbentligt noget ved det med det samme. Men hvis du siger, at du bliver udsat for mobning, sker der ikke noget. Systemet lukker sig om sig selv, og det bliver den mobbede, som er problemet. Det er ikke systemet, men personen, det er galt med. Man står fuldstændig alene, siger hun. 

Det kan Brian Sten Larsen genkende. Derfor kan han ikke forstå, at Aarhus Kommune ikke har haft mere fokus på at få undersøgt alle anklagerne om et dårligt arbejdsmiljø end det er tilfældet.

- De skulle gå dybere ind i arbejdsmiljøet og hvordan vi er blevet behandlet. Det er en væsentlig faktor, fordi hvis det bliver undersøgt ordentligt, ville det betyde, at man finder ud af, at vi er blevet usselt behandlet.

Den hemmeligholdte frygt

Forinden Marianne Engelins fyring, der officielt var begrundet i en sparerunde, diskuterede flere chefer internt, hvordan de kunne omgå kommunens omplaceringspolitik og - i strid med politikken - undgå at tilbyde hende en genansættelse.

En mailkorrespondance, som tidligere har været beskrevet af JP Aarhus, viser, at anlægschef Trine Buus Karlsen den 11. marts 2016 skrev til to medarbejdere i personaleafdelingen og flere chefer, heriblandt Torben Steffensen, at afdelingen planlagde at fyre en navngiven medarbejder kort efter fyringen af Marianne Engelin.

"Det skal gå stærkt", skrev Trine Buus Karlsen, og hun forklarede i mailen, at hun frygtede, at Marianne Engelin og en anden fyret sekretær skulle tilbydes den stilling, som på den baggrund ville blive ledig.

"Problemet er, at Torben har fritstillet to sekretærer i CBA, så vi er bange for, at de skal tilbydes stillingen. Hvorledes kommer vi ud over dem, vi kan selvfølgelig godt tage dem til samtale (ingen problem), men vi kan vel ikke blive presset til at ansætte dem," skrev anlægschefen, inden hun stillede spørgsmålet:

"Hvorledes undgår vi at skulle ansætte Marianne og X i X's stilling?"

Blandt andet derfor konkluderer Kammeradvokaten, at Aarhus Kommune brød reglerne, da Marianne Engelin blev fyret.

Selv havde kommunen ellers et år forinden konkluderet, at alt var foregået efter reglerne i seks personalesager, hvor tidligere medarbejdere havde anklaget kommunen for uberettigede fyringer - heriblandt Marianne Engelin og Brian Sten Larsen.

Kommunens konklusion stod i et talepapir, som Teknik og Miljøs personaleafdeling udarbejdede, og den daværende rådmand i Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), udtalte efterfølgende, at fyringerne var begrundet.

Det usande talepapir

Men talepapiret, som blev præsenteret for flere byrådsmedlemmer i april sidste år af den daværende HR-chef Hanne Thalund, indeholder flere usande oplysninger.

Blandt andet står der, at Marianne Engelin blev indkaldt til en tjenstlig samtale den 22. oktober 2014. Det er ikke sandt. Ifølge Kammeradvokatens rapport findes der ingen dokumenter, som viser, at der skulle være tale om en tjenstlig samtale. I stedet findes der dokumenter med overskriften "drøftelse", ligesom der heller ikke findes en indkaldelse til en tjenstlig samtale.

Hanne Thalund har til Kammeradvokaten forklaret, at "hun ikke ville være afvisende overfor, at man kunne ændre ordvalget", men at det blev betegnet som en tjenstlig samtale ud fra "de oplysninger, hun havde på daværende tidspunkt". 

Samtidig har Torben Steffensen forklaret i rapporten, at det var ham, som tog initiativ til mødet efter tre konkrete klager fra ledende medarbejdere. Omvendt siger Marianne Engelin, at det er hende, som bad om at få et møde efter drøftelse med sin tillidsrepræsentant.

Kammeradvokaten konkluderer blot, at der ikke var tale om en tjenstlig samtale, dog uden at tale med den pågældende tillidsrepræsentant, som Marianne Engelin henviste til.

De ekstra sygedage

I talepapiret står der om Brian Sten Larsens sag, at Natur og Vej Service har "udvist megen omsorg, forståelse og fastholdelsesinitiativ," efter at han i 2010 kom ud for en arbejdsulykke.

Der står ligeledes, at den tidligere medarbejder i løbet af en et-årig periode har haft 284 sygedage. Det samme står i den orientering om en påtænkt afskedigelse, som Aarhus Kommune sendte til ham i 2012.

Men, skriver Kammeradvokaten, Brian Sten Larsen var kun delvist sygemeldt i en periode. Han udførte arbejde, og har ikke haft det antal sygedage, som kommunen har påstået.

- Det forsøgte jeg at gøre kommunen opmærksom på for et år siden, siger Brian Sten Larsen, der fortæller, at han i april sidste år holdt et møde om sin fyringssag med Socialdemokratiets daværende gruppeformand Hans Halvorsen.

- Jeg viste ham flere steder, hvor der stod noget forkert, men Hans Halvorsen sagde bare: "Jamen, hvad vil du have, jeg skal gøre ved det?", siger den tidligere medarbejder, der husker, at han var skuffet efter mødet.

- Det eneste, jeg fik ud af det møde, var, at jeg fik ladet min mobil op. Jeg var lige ved at glemme den i bare arrigskab.

På det efterfølgende byrådsmøde, hvor et politisk flertal første gang nedstemte et forslag om at undersøge personalesagerne, sagde Hans Halvorsen foran sine byrådskolleger, at han ikke var "et øjeblik i tvivl om, at sagerne er behandlet helt efter bogen".

Det mener Hans Halvorsen "for så vidt stadig", siger den nu forhenværende politiker.

- Men det må så være for min egen regning, siger han, og forklarer, at da han sidste år gennemgik Brian Sten Larsens personalesag, var han overbevist om, at reglerne var overholdt, selv om den fyrede medarbejder påpegede fejl i oplysningerne fra kommunen.

- Det er rigtigt, at Brian Sten Larsen mente, at der var fejl i hans opgørelse af sygedage, og det er også lige så rigtigt, at jeg har sagt, at jamen hvad er det, du vil have, jeg skal gøre. Hans sag var cirka seks år gammel, hans faglige organisation havde været inde over sagen, og, efter min hukommelse er der blevet udvist store bestræbelser på at fastholde ham i et fleksjob. Det er så ikke lykkedes, og det gennemgår det talepapir også på en måde, som han er utilfreds med, men som jeg har lagt til grund for det, jeg sagde i byrådssalen, siger han.

Den rygende pistol

Professor Anders Drejer fra Aalborg Universitet kalder talepapiret "en rygende pistol, der ikke rigtigt peger nogle steder hen."

- Når du indkalder til en tjenstlig samtale, er der normalt en praksis for, at der er fuldstændige klare spilleregler for hele processen, herunder at man selvfølgelig skal have en bisidder med, man skal have noget skriftligt, der er tidsfrister og høring. Sådan er praksis normalt, og det vil selvfølgelig være dokumenteret, siger han, og tilføjer:

- Når man så vælger at lave et talepapir om noget, som åbenlyst er usandt, er det selvfølgelig alvorligt. En tjenstlig samtale er ikke for sjov. Det er selvfølgelig også derfor, at de forsøger at få politikerne til at tro på, at det er altså en medarbejder, som er elendig, og derfor har været til en tjenstlig samtale.

Anders Drejer mener, at der er flere ubesvarede spørgsmål, som Aarhus Kommune burde finde svar på.

- HR-chefen siger, at det er oplysninger, hun havde på det givne tidspunkt. Men hvem har hun fået de oplysninger af? Hvem lyver? Det må nogen jo have gjort, for ellers er de utroligt dårlige til at kommunikere, siger Anders Drejer.

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing henviser til, at embedsfolk er underlagt den såkaldte sandhedspligt, der pålægger ansatte altid at tale sandt. Derfor er det afgørende, hvor oplysningerne stammer fra, før der kan placeres et ansvar.

- Alle medarbejdere på alle niveuaer har pligt til at give rigtige svar. Det er en tjenestepligt, og derfor skal der selvfølgelig stå det rigtige antal sygedage, og hvis der står, at man har været indkaldt til en samtale, men man selv har bedt om samtalen, så skal der også stå det, siger Sten Bønsing og forklarer, at det kun kan få konvesekvenser, hvis man har været klar over, at oplysningerne var forkerte, eller hvis man har sjusket så meget, at man burde have været klar over det.

- Men ellers må man jo trevle det op og finde ud af, hvor man har det fra, og hvor problemet er, siger Sten Bønsing.

Det tavse embedsværk

kommunen.dk har forelagt kritikken for Torben Steffensen, der oplyser, at han ikke ønsker at kommentere sagen. Han henviser i stedet til den midlertidige direktør i Teknik og Miljø, Erik Møberg. Det samme gør den tidligere HR-chef Hanne Thalund, der heller ikke har ønsket at udtale sig. Anlægschef Trine Buus Karlsen oplyser, at hun "selvfølgelig ikke kan udtale sig om en personalesag," og hos Kammeradvokaten henviser man til en aftale om, at det er Aarhus Kommune, som svarer på spørgsmål om rapporten.

Heller ikke stadsdirektør i Aarhus Kommune, Niels Højberg, har ønsket ikke at svare på spørgsmål om sagen.

Han henviser til, at Enhedslisten i Aarhus har bedt byrådet om at behandle kritikken af rapporten på det kommende byrådsmøde, og at Kammeradvokaten har udsendt et notat, hvori advokatfirmaet forholder sig til den kritik, der har været i medierne om størrelsen på erstatninger til fyrede medarbejdere.

Men Niels Højberg forklarer, at Kammeradvokaten - som de to tidligere medarbejdere påpeger - ikke har lavet sin egen undersøgelse af arbejdsmiljøet.

I stedet har advokatfirmaet citeret to rapporter fra henholdsvis konsulentfirmaet Muusmann og arbejdsmiljørådgiverfirmaet CRECEA. De to rapporter blev udarbejdet efter de tidligere medarbejdere, som har fået undersøgt deres sager af Kammeradvokaten, blev fyret. 

- Kammeradvokaten refererer til de to rapporter, der har været lavet, som har gennemgået alt om arbejdsmiljø og mobning. Der går de ikke ind og laver deres egen undersøgelse. Der bruger Kammeradvokaten de her to undersøgelser og kigger på dem og siger, at de har dokumenteret, hvad der er, og at de i øvrigt mener, at der er fulgt op på dem. Der er håndteret ud fra den kritik, siger han.

Niels Højberg kan dog "godt forstå, at man føler sig skuffet, hvis man ikke får 110 pct. ret i den logik, man har haft."

- Det har vi også talt om undervejs, at den vurdering, som Kammeradvokaten ville komme med, nok ikke fuldstændig ville være den vurdering, man som medarbejder ville ønske. Men det er derfor, vi har bedt en uvildig part om at undersøge det, siger Niels Højberg.