Alle landets kommuner bør tilbyde børn i udsatte familier økonomisk hjælp og støtte til at gå til fodbold, rollespil, billedkunst eller en anden fritidsaktivitet.

Sådan lyder en af i alt 35 anbefalinger fra 11 fagfolk i Trivselskommissionen, som er nedsat af regeringen for at komme med bud på, hvordan trivslen kan bedres blandt børn og unge.

Formanden for Kultur-, Erhverv- og Planudvalget i KL, Johan Brødsgaard (R), er positiv.

- I den bedste af alle verdener ville vi have fritidspas i alle 98 kommuner, fordi vi ved, at det virker. Man lykkes med at få nogle af de børn og unge, som ellers ikke er foreningsvante og uden for fællesskaberne, ind i en aktivitet og får skabt en kultur om at gå til noget, siger han.

Ifølge den seneste opgørelse fra 2021 fra Socialstyrelsen har omkring totredjedele af de 98 kommuner allerede en ordning med fritidspas.

Når alle ikke allerede tilbyder det i dag, så handler det blandt andet om en presset økonomi i kommunerne, vurderer Johan Brødsgaard.

Han efterlyser derfor finansiering af fritidspas fra staten.

- Så kan vi jo gå direkte til at tale om, hvordan vi skal indrette ordningen, frem for hvordan vi skal finde pengene, siger KL's kulturformand, som samtidig er viceborgmester i Silkeborg Kommune.

Her bruger man omkring 600.000 kroner om året på en ordning med fritidspas, som omkring 300 børn i kommunen får hvert år.

I Idrættens Analyseinstitut er man i gang med en ny kortlægning af kommunernes fritidspas.

Ifølge chefanalytiker Maja Pilgaard, som står for undersøgelsen, ser fritidspasset meget forskelligt ud fra kommune til kommune.

- Nogle steder er ordningen ubegrænset, så kommunen betaler et kontingent til en fritidsaktivitet, afhængigt af hvad barnet gerne vil gå til, og så kan man genansøge i flere år. Andre steder er det en forsøgsordning på et halvt år.

- Nogle steder handler det kun om økonomi, mens der andre steder er en person ansat til at hjælpe og vejlede de udsatte familier, og ofte er den kvalitative hjælp lige så vigtig som økonomien, siger hun.

Alt i alt er der stor forskel på, hvor meget hjælp der er at hente til de fritidsaktiviteter, som forskningen viser, er vigtige for børnene.

- Der kan være mange ting, man bakser med i livet, når man er i den situation, siger Maja Pilgaard.

- Men hvis man lykkes med at finde et fritidstilbud, som kan rumme det, som barnet nu kommer med, så kan det være vejen til at have et godt liv og et fællesskab, hvor der en øvebane i, hvordan man er sammen med andre.

Ifølge Idrættens Analyseinstitut 80 procent af danske børn i alderen 7-15 år aktive med sport og motion i deres fritid, men udsatte børn og unge er mindre aktive i organiserede fritidsaktiviteter end andre børn og unge.

Ifølge direktør i Mødrehjælpen Ninna Thomsen stiller det krav til hele civilsamfundet, hvis udsatte børn for alvor skal ind i fritids- og foreningslivet.

- Det er ikke kun statens eller kommunens opgave. Det er os alle sammen. Forældre, spejderledere og så videre. Det er vores allesammens opgave i virkeligheden at sikre, at der kommer mere trivsel hos børn og unge.

Trivselskommissionen anbefaler blandt andet også, at børn først skal have en smartphone fra de er 13 år, og at alle børn skal have mindst én fritidsaktivitet - om det så er rollespil, fodbold eller billedkunst.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) modtog tirsdag anbefalingerne og var positiv over for at styrke fritidsområdet - uden dog på forhånd at love finansiering.

- Når man tager skærmen væk, er man nødt til at sætte noget andet i stedet, sagde han blandt andet.