Af Frederik Vad Nielsen
 | Formand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
Billede

Kom ind i kampen for flere fritidsjob

Flere unge bør stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet, før de er færdiguddannede, mener DSU-formand, der opfordrer kommunerne til at øge udbuddet af fritidsjob.

synspunkt

  ...i min optik overser vi fuldstændig, at tilknytning til arbejdsmarkedet kan være med til at skabe mere ro for Danmarkshistoriens mest sårbare generation. 

Historisk mange unge kæmper med stress, angst og depression. Gang på gang fyldes avisspalterne med unge, der er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge. De har svært ved at finde ud af, hvilken funktion de skal udfylde i deres eget liv og samfundet efter tiden i uddannelsessystemet. En del af forklaringen skal findes i uddannelsessystemet. Men i min optik overser vi fuldstændig, at tilknytning til arbejdsmarkedet kan være med til at skabe mere ro for Danmarkshistoriens mest sårbare generation. 

Færre unge arbejder
I foråret viste nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, at antallet af unge under 15 år, der har et fritidsjob, er styrtdykket. I 2008 havde cirka 32.000 unge under 15 år et fritidsjob. I 2017 var tallet reduceret til 20.000. En stor del af tilbagegangen skyldes den økonomiske krise, men meget tyder på, at arbejdskulturen for unge også er ved at ændre sig i disse år. Vi har som samfund et ensidigt fokus på uddannelsesvalg i grundskolen og gør næsten ikke noget for, at unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en stor fejl. Jeg oplever at flere og flere unge bliver drønforvirrede over hvad de skal bruge deres liv på, fordi de ikke præsenteres for de faste rammer og funktioner som arbejdsmarkedet byder på. Til gengæld skal de udelukkende forholde sig til et uddannelsesvalg, som oftere og oftere bliver luftigt for dem. 

Tilknytning til arbejdsmarkedet kan give dem nogle kompetencer, som det moderne uddannelsessystem har sværere ved at udstyre unge med. På et arbejde lærer man at komme til tiden, være serviceminded, leve op til arbejdsgiverens forventninger, glemme sig selv og være en del af et forpligtende fællesskab, hvor alle skal bidrage. De evner har vi mere end nogensinde brug for, at vores ungdomsgeneration besidder. 

Flere gode fritidsjob, tak
Derfor bør vi have en ambition om, at flere unge får et fritidsjob. Kurven skal vendes. Her kan unge tidligt blive fortrolige med arbejdsmarkedet. Måske kan de blive mere afklarede om, hvordan de vil bruge deres liv.  Kommunerne bør aktivt forpligte sig til at skabe et større arbejdsmarked med ordentlige vilkår for unge fritidsjobbere. Det kan ske i lokale partnerskaber med virksomheder, hvor både kommunerne og virksomhederne forpligter sig til at skabe fritidsjob. Man kan også fremhæve de arbejdspladser der går foran med det gode eksempel, og bruge dem til at inspirere andre offentlige og privat arbejdspladser i kommunen. Folkeskolen og foreningslivet kan eventuelt bruges som platform til at opfordre unge til at tage et fritidsjob gennem initiativer i og uden for skoletiden. For eksempel i forbindelse med forældremøder, åben skole og andre aktiviteter. 

Mulighederne er mange. De skal bare gribes. Det vigtigste er, at det bliver et politisk fokuspunkt for kommunerne, og at politikerne indser, at de har mulighed for at påvirke unges tilknytning til arbejdsmarkedet fra en helt tidlig alder. Vi har brug for at skabe faste rammer om en ungdom, som er forvirrede. En ungdom hvoraf mange har svært ved at finde sig socialt til rette i skolen. Her må arbejdet med kultur-, værdi- og selvopretholdende fællesskaber ikke undervurderes.
Flere fritidsjob er et godt skridt på vejen. 

Så kom ind i kampen for flere fritidsjob, kommuner! 

Arbejdsmarked

Blog

Børn & unge

HR & uddannelse

Kultur

Undersøgelse

Tema: Morgendagens meningsdannere

Tilmeld dig nyhedsbrevet