Københavns pengekasse bugner
Københavns pengekasse bugner
KØBENHAVN: Hovedstadskommunen har flere penge i kassen, end den må bruge næste år. Når de forventede udgifter og indtægter er regnet sammen, er der stadig 2,4 mia. kr. til overs over de næste fire år, skriver Berlingske.
Regeringsaftalen sætter loft over såvel serviceudgifter og anlægsaktiviteter i 2013. Dét loft har København allerede presset til grænsen og er nu i den paradoksale knibe, at den sidder inde med millioner af skattekroner, som den ikke kan få lov at bruge.
I den situation er det eneste rigtige at give pengene tilbage til skatteborgerne, mener de borgerlige partier på rådhuset. Overborgmester Frank Jensen (S) afviser skattelettelser som uansvarligt.
Selv om der er anlægsloft i 2013, bliver der nemlig godt brug for pengene i de kommende år:
- København står med en række meget store udfordringer, der kræver store investeringer, så der er rigeligt at spare op til, siger han.
Mens andre kommuner kæmper med vigende befolkningstal, vokser Københavns hver måned med knap 1.000 nye borgere. Det er den vigtigste grund til, at kassen bugner. Men befolkningsvæksten betyder også, at der er brug for flere vuggestuer, børnehaver, skoler og nye boligområder. I forvejen har kommunen et byggeefterslæb på flere milliarder.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
























