Undervisningen i de danske folkeskoler bliver for ofte varetaget af lærere uden den nødvendige uddannelse. Sådan lyder konklusionen fra Danmarks Lærerforening på baggrund af en analyse fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser, at andelen af lærere uden en læreruddannelse er steget fra 10,3 pct. i 2012 til 18,1 pct. i 2019. I runde tal svarer det til cirka 5000 i lærerstillinger uden læreruddannelse i 2012 til omkring 9100 i 2019.

- Det er et problem, fordi det at være dygtig til matematik i gymnasiet betyder ikke, at man er god til at omsætte den viden til kundskaber og færdigheder hos eleven.

- Det kræver indgående kendskab til, hvordan man omsætter viden. Og det har man ikke, når man kommer direkte fra gymnasiet. Det at omsætte viden kræver uddannelse, og at man er en dygtig lærer. Vi ved fra forskningen, at den dygtige, veluddannede og velforberedte lærer er helt afgørende for, at eleverne lærer det, de skal, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

Mangler afgørende kompetencer

Den største gruppe af læreransatte uden en læreruddannelse er ifølge analysen personer "uden erhvervskompetencegivende uddannelse". Det omfatter primært personer med en gymnasial uddannelse.

Og det er et problem, fordi de mangler afgørende kompetencer, mener Jørn Bjerre, der er lektor i pædagogisk sociologi ved Aarhus Universitet.

- Man skal have lært at tænke pædagogisk. Man skal have lært at styre en klasse og få elever med forskellige forudsætninger til at arbejde sammen. Og det har man ikke, medmindre man har fået en uddannelse i det

- Når tæt på 20 pct. ikke har en uddannelse, så begynder det at være så mange, at det går ud over det samlede læringsudbytte, som eleverne har krav på i folkeskolen, siger han.

Ikke nok med forståelse

Han sammenligner det med at blive behandlet af en sygeplejerske, som ikke er uddannet.

Ifølge Jørn Bjerre kan lærere, der kommer direkte fra gymnasiet, sagtens have god forståelse for stoffet. Det er bare ikke nok.

- En ung, der kommer lige fra gymnasiet, har stor viden om de ting, der bliver undervist i, fordi vedkommende selv har lært det. Men det rent teknisk at kunne bryde det ned og gøre det til en læreplansbaseret undervisning, der gør, at eleverne får præcis den udfordring, der svarer til deres niveau, er en helt, helt anden og langt mere teknisk kompetence, som kræver formel uddannelse, siger han.

Han påpeger, at problemet ikke er, at der ind i mellem er lærere, som ikke er uddannede. Problemet er, at der er så mange af dem i skolerne.

Skole og Forældre: Et problem

Skole og Forældre, landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, mener, at udviklingen er et "stort problem".

- Der er for mange stillinger, som ikke bliver besat ordentligt. Og det er et problem. Vi vil gerne have, at vores børn får god undervisning. Og vi ved, at det betyder utroligt meget, at der står en dygtig lærer, siger formand Rasmus Edelberg.

Han peger blandt andet på, at skoler skal blive bedre til at tage imod nyuddannede lærere, så de ikke får et "praksischok", når de begynder.