Debatten om klasseloft fylder i valgkampen. Socialdemokratiet har foreslået at sænke loftet i indskolingen til 14 elever for at skabe mere ro, bedre trivsel og mere tid til den enkelte elev. Det er et sympatisk forslag, og det vidner om, at politikerne forstår værdien af relationer, nærvær og tid til det enkelte barn.

Når den erkendelse har indfundet sig, og klasseloftet nu er på dagsordenen i valgkampen, vil jeg gerne bruge anledningen til at pege på noget påfaldende: At der ikke findes noget som helst loft, når det handler om de børn, der har det allersværest, og som har brug for en socialrådgiver.

Det er ulogisk – og det er uansvarligt. For når et barn mistrives, udsættes for vold, kæmper med angst eller ufrivilligt skolefravær, så er socialrådgiveren den fagperson, der skal sikre helhed, kontinuitet og den indsats, der kan ændre et livsforløb. Det kræver relationer. Det kræver fagligt nærvær. Og det kræver tid.

33 børn og familier i snit

Derfor er vores faglige anbefaling til kommunerne, at én socialrådgiver maks. sidder med ansvaret for 18-28 børn og familier i mistrivsel, og at gennemsnittet på tværs af socialrådgiverne ikke overstiger 23. Alligevel viser vores nye undersøgelse, at socialrådgivere på børneområdet i gennemsnit har ansvaret for hele 33 børn og familier.

Det betyder, at socialrådgiveren hver dag står i svære prioriteringer: Hvem ringer jeg tilbage til? Hvem har mest akut brug for min tid i dag? Hvilken opfølgning må udskydes? Og konsekvenserne mærkes ikke kun af socialrådgiverne, som oplever ikke at slå til.

De mærkes også af børnene og familierne, når deres sag trækker ud. Når de endnu engang ringer forgæves. Når problemerne får lov til at vokse sig større uden rettidig hjælp.

Vi har brug for sagsløft

Vi ved, at det kan være anderledes. I Odense Kommune valgte man i et projekt at sætte et loft på 26 børn pr. socialrådgiver. Resultaterne taler for sig selv: Hurtigere undersøgelser, færre klager, lavere sygefravær, ingen stresssygemeldinger – og familier, der i langt højere grad føler sig set og hørt.

Når der ikke er et loft, har kommunerne mulighed for hele tiden at skrue op for antallet af børn pr. socialrådgiver for at spare penge, hvis kommunekassen er slunken. Men når det sker, udfordres både faglighed og retssikkerhed.

Derfor mener jeg, at politikerne på Christiansborg bør pålægge kommunerne at indføre et sagsloft. Det er ikke et mirakelmiddel – men et loft er en helt nødvendig forudsætning for kvaliteten i sagsbehandlingen, for børnenes retssikkerhed og for, at socialrådgiverne får tiden til at gribe børnene og gøre en konkret forskel.