Mens Danmark slap nådigt med et par væltede træer, lokale oversvømmelser og en række badehuse i havet, var konsekvenserne af regn og storm i august på et helt andet niveau i Norge. Flere steder målte man den højeste vandstand i 50 år, knap 4.000 borgere måtte evakueres på grund af vandmasserne, mens de økonomiske omkostninger endnu ikke er opgjort. 

Det har fået den norske statsminister til at love mere klimasikring, men ifølge flere kritikere er de tiltag for lidt og alt for sent, og Norge har haft et stort efterslæb for klimatilpasning, som ikke har formået at dæmme op for konsekvenserne. 

Og selvom Danmark slap billigt, bør man ikke vente, til at katastrofen rammer, før man får sat gang i vigtig klimasikring. 

- Vi behøver ikke endnu en storm, for at vi forstår alvoren og nødvendigheden af klimasikring, fortæller Birgit S. Hansen (S), formand for KL’s klima- og miljøudvalg. 

Kommunerne er allerede igang med en lang række klimatilpasningstiltag, men efterspørger en national strategi og handlingsplan. 

Kommunerne bliver stadig mødt af snørklet bureaukrati, uklar lovgivning og en tung økonomisk byrde. Særligt når det kommer til de større projekter, der går på tværs af kommunegrænser og aktører, volder besvær. 

- Det kan være en uoverskuelig opgave for den enkelte kommune. De har brug for mere råd og vejledning og muligheden for bedre koordination med andre kommuner, end de har i dag. Men mest af alt har kommunerne brug for, at staten påtager sig et ansvar også økonomisk, siger De Konservatives miljøordfører Mette Abildgaard. 

Langstrakt forløb

Derfor har man i kommunerne længe set frem til en national strategi for klimasikring, der skulle adressere udfordringerne på tværs af kommunegrænserne, økonomi og bureaukrati, men selvom regeringen og et bredt flertal i Folketinget allerede i 2020 var enige om at sætte gang i forarbejdet med en national klimahandlingsplan. 

Tilbage i 2020 satte ministeriet gang i et større udrednings- og analysearbejde, hvor man skulle se nærmere på  “lovgivning, og hvordan man sikrer den bedst mulige koordination af klimatilpasningsindsatsen og de bedste rammer for kommunerne til at håndtere de forskellige oversvømmelseskilder”. 

Resultatet af det arbejde skulle have været klar i slutningen af 2021 med henblik på politiske forhandlinger om en samlet national klimatilpasningsplan i starten af 2022. 

De forhandlinger har forligskredsen dog endnu til gode at blive indkaldt til – hverken under den forrige eller den nye regering er der sket noget, fortæller Mette Abildgaard. 

- Vi har ikke været indkaldt til et eneste møde omkring en national handleplan. Det eneste, vi ved, er det, vi kan læse i regeringsgrundlaget, siger hun. 

Her lyder det, at regeringen vil “udarbejde en national klimatilpasningsplan, som understøtter, at de nødvendige indsatser iværksættes rettidigt, samt sikrer at indsatsen organiseres bedst muligt.”

- Det er virkelig bekymrende, at vi ikke har set noget udspil endnu. Det er ikke lang tid siden, at vi så, hvad der skete i Tyskland. Flere rapporter peger på, at noget tilsvarende kunne ske i Danmark, og Nationalbanken vurderer, at det kan destabilisere dansk økonomi. Det er nogle meget alvorlige trusler, og det er helt vildt, at vi ikke er kommet videre. 

Formand for De Radikale Martin Lidegaard mener ligeledes, at regeringen har travlt. 

- Der er en lang række danske kyststrækninger, som allerede er ramt, ligesom mange byer er udfordret. Det haster, siger Martin Lidegaard. 

"Ministeriet forstår ikke udfordring"

Målsætningen fra regeringsgrundlaget er dog langt fra opfyldt. I flere år har Halsnæs, Helsingør og Gribskov kommuner samarbejdet om det store kystsikringsprojekt "Nordkystens Fremtid". Projektet har været undervejs i årevis, og alene forberedelserne har kostet omkring 40 mio. kr. 

Men på grund af modstridende meldinger fra skiftende miljøministre, besøgte de tre borgmestre miljøminister Magnus Heunicke (S) for at få afklaring omkring projektet. Her ville borgmestrene desuden adressere finansieringen af projektet, og særligt hvor regningen skulle ende, som voldte problemer.  

Ifølge SN.dk gav Magnus Heunicke udtryk for, at regningen kan sendes videre til grundejerne. Men det er ikke tilladt ifølge kommunalfuldmagten, at grundejere i Helsingør og Halsnæs betaler til stenrev, som fysisk vil skulle anlægges i Gribskov. 

Meldingen viser, at ministeriet mangler forståelse for sagen, siger Benedikte Kiær til SN.dk om projektet, som ifølge de tre borgmestre nu bliver indstillet.

Sagen fra Nordsjælland viser med al tydelighed, at det ikke blot handler om viljen til at samarbejde på tværs af kommunerne, men om rammerne for koordinering og finansiering.

- Vi er ikke handlingslammet i kommunerne, men vi står med en lang række problemer, som besværliggør projekterne og trækker dem i langdrag, siger Birgit S. Hansen. 

Det handler om både at finde de rette finansieringsmodeller mellem kommunerne og staten, de rette tekniske løsninger samt, hvordan man håndterer modstridende interesser mellem fx naturbeskyttelse, Natura2000-områder, hensyn til borgerne og klimasikring. 

Eksemplet i Nordsjælland illustrerer, at det haster med handling, mener Martin Lidegaard.

- Det er ikke om 50 eller 100 år, at vi ikke står med en udfordring. Hvis vi ikke gør noget indenfor de næste ti år, risikerer vi, at store dele af stranden og kysten forsvinder. Og jeg frygter, at det kan blive meget dyrt, hvis vi først kommer igang sent, siger han. 

Fanget i venteposition

Miljøministeriet kan ikke oplyse, hvor langt man er nået, men oplyser, at “arbejdet er i fuld gang, og planen vil blive præsenteret inden længe”. 

- Der er rigtig mange projekter, som ender i en venteposition, mens vi venter på regeringen. Det handler ikke bare om at drille regeringen ved at sige, at de er langsomme, men det kan reelt have store konsekvenser for kommunerne, hvis de ikke kan komme i gang i tide, siger Mette Abildgaard. 

Hun kan ikke se, hvorfor regeringen skulle vente med udspillet, der har været længe undervejs. 

- Det virker ikke som om, at regeringen økonomisk ikke har været villig til at prioritere området, og at der måske er flere overskrifter i at være dem, der vil lave nye, store havvindmølleparker. Der er ikke så meget tjubang i en klimatilpasningsplan, men ikke desto mindre er den absolut nødvendig, siger Mette Abildgaard. 

Mens kommmunerne venter på udspillet, ender kommunerne med at handle i et vakum, mener Martin Lidegaard.

- Vand kender ikke kommunegrænserne, og der er mange steder, hvor kommunerne ender med at vente på, hvad regeringen spiller ud med. I den tid har flere kommuner lagt store ressourcer i det forberedende arbejde.

I KL ser man heller ingen grund til at vente yderligere med udspillet. 

- Vi har i lang tid kaldt på den her plan. Vi skal have gang med at handle. Vi har mange borgere, som er bekymret for deres ejendom, og folk spørger efter løsninger eller griber til selvtægt. Vi har brug for at få nogle klare svar for, hvad planen er, siger Birgit S. Hansen og tilføjer: 

- Det er presserende. Regeringen burde have forstået alvoren i det her. 

Kommunen.dk har sendt kritikken til miljøministeriet og ministeren som skriver: 

“Regeringen forstår og mærker alvoren af klimaforandringernes konsekvenser, som kun er blevet tydeligere for alle i lyset af sommerens hændelser i Danmark og vores nabolande. Derfor står det også i regeringsgrundlaget, at regeringen vil udarbejde en klimatilpasningsplan, som understøtter, at de nødvendige indsatser iværksættes rettidigt, samt sikre at indsatsen organiseres bedst muligt.”

“Kommunerne er myndighed for klimatilpasning i forhold til fx kystbeskyttelse og håndtering af regnvand, og de behøver ikke at afvente en klimatilpasningsplan fra staten for at løfte de konkrete opgaver, hvilket heller ikke er vores indtryk, at de gør.”