Helena, Dora Kirstine, Princess 45 og Olivia ligger roligt fortøjet. De hører til i den lille vig lige så vel som de knap så fredelige gæster, der anløber byen et par gange om året. Værst var Gorm, Egon og Bodil – de senere års mest ødelæggende efterårs- og vinterstorme. Med rivende vindstød tager de tilløb fra Nordsøen og trækker enorme vandmasser med sig ind gennem Limfjorden og får afløb i havnebyer som Lemvig på deres vej. 

Ved Vestkysten har man altid været på fornavn med stormene. Også inden daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i 2013 besluttede, at alle storme skulle have navne.  

Ord er for længst omsat til beton og jern. Siden 2012 har den såkaldte Le Mur i Lemvig fungeret som en ekstra bølgeformet molekant et godt stykke inde på havnearealet. Når der er højvande i stormsæsonen, kan porte skydes i, så havet ikke skyller ind i de gader og butikker, der ligger blot få skridt fra molekanten. Resten af tiden er muren en kreativ opdeling af byens rum med bænke og kakler dekoreret af byens børn.   

Ifølge borgmester Erik Flyvholm (V) er det ikke noget tilfælde, at Kystdirektoratet har til huse i Lemvig. Kommunen er et af de områder, der er mest udsat på kysten, når det kommer til erodering og stormfloder. 

- Vi er vant til vand og oversvømmelser. Men det bliver voldsommere, tilføjer han med alvor i stemmen. 

Erik Flyvholm er født i Harboøre og har været borgmester siden 2002 – først i Thyborøn-Harboøre og siden i Lemvig siden 2007.   

På borgmesterkontoret er der lunt. Et stort mødebord i mørkt træ er dækket op med stel til kaffe og kage. Tre napoleonshatte venter midt på bordet. 

Direktør i Miljø og Teknik Claus Borg har ligesom borgmesteren mere end ti års erfaring med sit arbejde i Lemvig Kommune. Også han ser med stor alvor på de udfordringer, der venter kommunen forude. 

Den samme stormflod om 50 år vil blive et sted mellem en halv og en hel meter højere end i dag, hvis man ikke gør noget, siger han og tilføjer: 

- Samtidig har vi problemer med sætninger. Så forhøjet havvandstand, synkende jord, måske nogle ændrede stormmønstre kombineret med et område, der i forvejen er sårbart, betyder, at vi oplever nogle af klimaudfordringerne før resten af landet.   

Under stormen Bodil i december 2013 skulle Lemvigs dengang helt nye højvandsværn stå sin prøve. Ydermolen blev smadret af vandmasserne, og flere af bådene i havnen sank, men betonmuren virkede.

Le Mur er designet til at holde stormfloder på 2,1 meter tilbage. Bodil blev målt til 1,8, og Egon i januar i 2015 blev målt til 1,9. Med stadigt stigende havniveauer og kraftigere storme taler tallene næsten for sig selv. Der skal gøres noget, og det skal ske meget snart. 

Hvert år betaler kommunen 300 kr. pr. borger for at beskytte lokale interesser mod deres grådige nabo mod vest. Kompenseres der ikke med sandfodring, spiser Vesterhavet potentielt op til syv meter af kysten om året. På grund af de enorme naturkræfter og de store summer, det kræver at sikre kysten, håber de begge, at politikerne på Christiansborg vil tage de større nationale og tværkommunale projekter seriøst. 

Rettidig omhu 

På kajen får en frisk vind fra sydøst to dannebrogsflag til at pege ud på fjorden og i retning af Thyborøn og Limfjordens munding ud mod Vesterhavet og Nordsøen. Og netop Thyborøn Kanal repræsenterer en potentiel løsning på stormflodsproblemerne længere inde i Limfjorden.

I 2012 viste en undersøgelse fra Kystdirektoratet, at en kraftig indsnævring af kanalen kan mindske omfanget af vandmasserne, der ophobes i Limfjorden, indtil storme klinger af. På den måde ville ødelæggelser til millioner ved stormfloder begrænses. Projektet koster omkring 700 mio. kr. at realisere.   

- Vi har faktisk en løsning mod vores store nabo mod vest. Problemet er bare, at det er et projekt mellem to regioner, syv kommuner, syv forsyningsselskaber og staten. Og hvordan gør man lige det, spørger Erik Flyvholm.

Han mener, at der bør være et stort fokus på sammenhæng.

- Området er jo ikke stærkere end det svageste led. Kystdirektoratets rapport viser, at det vand, der stuver ind i Limfjorden fra vest, vil påvirke hele vejen op i den vestlige Limfjord. Skal alle kommunerne til at bygge hver sin mur, bliver det eklatant dyrt. Og hvad så med natur og landbrugsområder? 

- Én 100-års storm kan være dyrere end hele det anlæg. Så får vi sådan en næste år, ja så er det træls, at vi ikke valgte at handle på den kanal for et par år siden, tilføjer Claus Borg. 

Udfordringerne i Lemvig er nok ekstreme, men langt fra unikke. Også i Vejle, Randers, Kolding og Roskilde Kommune oplever de store udfordringer med vandstanden i fjordene, mens mere end 14 kommuner er udpeget som risikoområder for oversvømmelse fra hav og vandløb af Kystdirektoratet. 

Andre steder i landet tyer borgere til selvtægt for at bevare kyststrækninger. Ved Hesseløje på Fyn har en grundejerforening etableret 47 ulovlige høfder siden 2011 for at forhindre havets erosion af en landtange, der med tiden ikke længere vil være landfast med Fyn. I 2009 fik beboerne afslag på deres ansøgning til Kystdirektoratet om at klimasikre området. Kommunen har været vidende om høfderne siden 2019, og foreningen står nu muligvis til at skulle fjerne høfderne for egne midler. 

Realiseres indsnævringsprojektet ved Limfjorden, sker det ved at forlænge høfder ved henholdsvis Thyborøn og Agger Tange med omkring en kilometer, der efterlader en kanal-åbning på 250 meters bredde. På grund af den lavere gennemstrømning i fjorden kan ind-snævringen potentielt have en række negative konsekvenser for miljøet i fjordområdet som følge af iltmangel og ændret salt-indhold. 

Noget, som fortsat undersøges.

Helhedsplan efterlyses 

Langt fra Vestjylland kerer partifællerne på Christiansborg sig også om problemstillingen. Venstre er for nylig kommet med et udspil på klimaområdet, hvor partiet foreslår at afsætte ti mia. kr. til klimasikring i hele landet. 

- Selvom vi ønsker at investere massivt i klimaindsatsen, kan vi desværre ikke lukke øjnene for, at klimaforandringerne må forventes at ramme os hårdt de næste mange år, siger klimaordfører Marie Bjerre. 

Hun påpeger, at Venstre også tidligere har efterlyst handling på området fra den daværende S-regering.  

- Hvis vi ikke laver de nødvendige investeringer nu, vil regningen blive endnu større i fremtiden. 

Prisen på klimasikringsprojekter varierer, og der er også forskel på, hvor problemerne er størst, hvorfor partiet er indstillet på at gå i dialog med Danske Regioner, KL og organisationer på området. 

Fra eksperter lyder der ros for at tage fat om problemet, men også, at en pulje penge ikke løser problemerne.

Fra sit kontor i Kongens Lyngby synes professor ved DTU Miljø Karsten Arnbjerg-Nielsen, at det er sympatisk at bevilge det store beløb, men at det på nuværende tidspunkt kan skabe en uheldig præcedens for, hvad man bør gøre. 

- Der er virkelig brug for en plan - og planen vil definere, hvad der er brug for af penge. Penge skaber mere bøvl end klarhed lige nu, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen og tilføjer: 

- Danmark skal have en ordentlig plan, der gælder for både Lemvig, Holstebro, Svendborg og Helsingør - på én gang. 

- Jeg tror, at vores politikere - i hvert fald nogle af dem - ved, hvor stort problemet er. Men det er svært at få italesat, ikke mindst fordi vi ikke kan beskytte alt. Det er ikke en populær meddelelse, mener han.  

Også KL efterlyser handling:

- Lodsejerne skal have nogle bedre lånemuligheder, nogle klarere regler for, hvordan den her udgift kan fordeles mellem flere lodsejere, vi skal have lavet en national klimatilpasningsfond, som kan supplere, og i kommunerne skal vi kunne klimatilpasse udenom anlægsloftet, siger formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg Birgit S. Hansen (S).

Pilen peger dog ikke udelukkende mod lovgiverne på Christiansborg, men også mod kommunerne selv.

- Der er brug for at styrke samarbejdet mellem kommunerne. Vi samarbejder i forvejen, men vi kunne faktisk godt tænke os nærmest at blive pålagt nogle mere faste rammer for samarbejde, så vi laver en mere sammenhængende planlægning, der hvor det er relevant. 

Og så har hun en klar opfordring til politikerne. 

- Altså, uanset hvilket parti I er, så se at få lavet en klimatilpasningsplan, så vi allesammen ved, hvilken vej vi skal vende fødderne, siger Birgit S. Hansen. 

Undersøgelse på undersøgelse 

Erik Flyvholm oplever, at der er stor opbakning til projektet med at indsnævre Thyborøn Kanal. Mindst syv berørte kommuner arbejder på at finde finansiering til projektet. 

- Kommunerne er enige om, at det er den rigtige løsning, og det er staten sådan set også. Men skiftende ministre sætter igen og igen undersøgelser i gang for at se, hvor kysterne er i størst risiko for erodering, og hvor der er størst risiko for oversvømmelser. Og når man lægger de to kort ovenpå hinanden, så ved vi godt, at vi er knaldrøde. Vi behøver ikke flere undersøgelser, siger Erik Flyvholm.

- Jeg plejer at sige, at når vi står i vand til halsen, så behøver jeg ikke at få at vide, at der kommer vand. Det handler jo om, hvordan vi begrænser det. 

Tilbage på havnen i Lemvig er regnen i tvivl, om den hellere vil være sne, men smelter, så snart den rammer de glatte træbroer og glasfiberoverfladerne på bådene.

“Desværre ingen fisk i dag på grund af vejret” står skrevet med sort tusch i versaler på et fugtigt, improviseret skilt i ruden på en mindre kutter.