Kort efter at regeringen havde præsenteret sit Danmark kan mere II-udspil, hvor Danmark skal frigøre sig fra russisk gas ved blandt andet at producere fire gange så meget grøn strøm på land, begyndte kampen om, hvor de nye store vindmøller og solcelleanlæg skal stå. Regeringens udspil kræver i omegnen af en fordobling af vores nuværende vindenergi og en tidobling af solenergi. 

Hurtigt tegnede der sig to udtalte fløje; dem, der ikke mener, de har plads, og dem, der mener, at de allerede har trukket deres del af læsset. 

I Nordsjælland kan de fleste borgmestre tælle antallet af vindmøller på én hånd – og sådan bør det fortsætte, siger de. 

- Jeg anbefaler, at man stiller dem op, hvor det bedst kan svare sig for de penge, man betaler for vindmøllerne, og det blæser altså mere i Jylland, siger borgmester i Fredensborg, Thomas Lykke Pedersen (S) til TV2 Lorry og tilføjer: 

- Så kan jeg godt forstå, at der er borgmestre, der synes, at de har rigeligt, men sådan er det, hvis man skal have mest for pengene. 

Det er en række jyske borgmestre langt fra tilfreds med. 

- Der er ikke en retfærdig fordeling i dag. Vi har taget broderparten og har måske femten gange så meget vindenergi i Jammerbugt, som vores husstande tilsiger, uden at vi får gevinsterne, siger borgmester Mogens Gade (V). 

- Det er jo ikke sådan, at vindmøller ikke fungerer på Fyn eller Sjælland, siger Hans Østergaard (V), borgmester i Ringkøbing-Skjern. 

De to jyske borgmestre står i spidsen for nogle af de kommuner, som har opsat mest vedvarende energi (VE) på land. De stiller de sig klar til at sætte endnu mere VE op, men det skal ske på de rette betingelser. Flere kommuner skal være med til at bære opgaven – eller betale for det. 

- De kommuner, der synes, de er for fine til at få sådan nogle energianlæg op at stå, har to muligheder; enten kommer de anlæg op,  eller også kommer de til at betale kassen for det, siger Per Bach Laursen (V), borgmester i Vesthimmerland. 

Ikke Jylland mod Sjælland

KL’s formand for klima og miljø, Birgit Hansen (S), forsøger at mane uenighederne i jorden og opfordrer til, at kommunerne taler sammen: 

- Der er forskel på, hvor mange vindmøller Herlev kan bidrage med i forhold til Lemvig eller Frederikshavn, det er klart. Men så skal vi finde ud af, hvad Herlev kan byde ind med. Det her er ikke Jylland mod Sjælland eller borgerne mod staten. Det er en opgave, hvor vi er nødt til at snakke sammen, siger Birgit Hansen og tilføjer: 

- Det er en dagsorden, som er blevet voldsomt forceret på grund af situationen i Ukraine. Kommunerne har længe været i gang, men vi har nu fået en kraftig hånd i ryggen fra regeringen, siger Birgit Hansen. 

Hvor meget, den hånd kommer til at skubbe på, er endnu uklart. Det er endnu blot et udspil fra regeringen, og der er derfor heller ingen afklaring på, hvorvidt det bliver en kan- eller skal-opgave for kommunerne, eller hvordan økonomien bliver. Birgit Hansen venter derfor på, hvad Folketinget beslutter, men hun er tryg ved, at tvang ikke bliver en del af regnestykket for kommunerne. 

Hun er dog klar til et alvorsord med de borgmestre, der skulle stille sig med korslagte arme og sige, at de ikke har mulighed for at sætte VE-anlæg op. 

- Så vil jeg kigge dem i øjnene som formand for KL’s klimaudvalg og sige: ‘Vi kommer alle sammen til at bidrage. Hvad kommer du til at bidrage med i din kommune? 

Genvej til mere grøn strøm

Idéen om at samle energiproduktionen til havs i energiøer  har – for nu at bruge udtrykket – også gang på jorden, mener KL. KL foreslår sammen med Pension & Forsikring, at energiøer på land kan blive en genvej til uafhængighed af russisk gas og samtidig gavne udviklingen i land-distrikterne. 

Udbuddet af den statslige havvindmøllepark Thor gav en historisk stor gevinst, da udviklerne kæmpede med næb og kløer om at få lov til at opføre havvindmølleparken ud for Thorsminde. Det gav 2,8 mia. kr. i statskassen, men det er ikke penge, de lokale umiddelbart får del i. 

- Det er helt i orden at spørge “what’s in it for us?”, hvis man skal lægge jord til i den gode sags tjeneste. Det handler ikke kun om økonomi, men også om arbejdspladser, vindmøllepenge til den lokale fodboldklub eller ligefrem billigere strøm lokalt, siger Birgit Hansen. 

- Det er ikke nok, at vi går rundt og siger ‘synes du ikke, vindmøller er smukke’, eller ‘du er med til at redde kloden’ til borgerne. Det skal regeringen og investorerne tage seriøst. Ellers lykkes ingenting. Vi har prøvet, siger hun. 

Grønne pensionspenge

Disse energiøer kan være en interessant investeringsmulighed for fx pensionsselskaber, som leder efter gode, grønne projekter at placere danskernes pensionsmidler i: 

- Mange af de landbaserede aktiviteter med vedvarende energi som fx vindmøller har historisk set været alt for små, for spredte med for lidt sammenhæng til resten af de grønne aktiviteter. De forhold gør det så godt som umuligt for os som institutionelle investorer at gå ind i de landbaserede projekter. Der skal ganske enkelt tænkes større, siger Tom Vile Jensen, underdirektør for klima hos Forsikring & Pension. 

Hvor meget, det i kroner og ører kan give lokalt, kan han ikke svare på, men det er nødvendigt at tænke i nye løsninger. 

- Vi kan ikke fortsætte ad den vej, vi har kørt hidtil, hvor lokalsamfundene ikke ”får noget tilbage”, når de skal være med til at løfte både muligheder og udfordringer i den grønne omstilling. Det gælder selvfølgelig særligt, når vi taler de her ret store projekter, siger Tom Vile Jensen. 

Ingen mirakelløsning

KL’s udspil  får positive ord med på vejen hos brancheorganisationen Green Power Denmark, som er en fusion af Dansk Energi, Dansk Solkraft og Wind Power Denmark. 

- Der kan være fin idé i, at man laver større anlæg rundt om i landet. Det er fedt, at kommunerne åbner for, at man kan kigge på andre løsninger, end vi er vant til, siger afdelingsleder Jacob Klivager Vestergaard.

Energiøer i Jylland løser dog ikke nødvendigvis problemerne for borgmestrene i Nordsjælland. Der er nemlig ledig plads i elnettet i netop Nordsjælland, og det er derfor billigere at koble VE til elnettet her. 

- Det er både teknisk muligt og giver god mening, da der er mere ledig plads i elnettet, end man ser andre steder i landet, siger Jacob Klivager Vestergaard. 

Han er dog ikke overbevist om, at kommunale arealudviklingsselskaber vil løse den store udfordring med modstand for borgerne, ligesom han påpeger, at det fortsat skal være attraktivt for udviklerne at gå ind i projekterne, hvis de skal blive til virkelighed. 

- Jo flere udgifter du lægger ned i projekterne, jo færre udviklere kan se en forretning i det. Hvis du både skal finansiere lokaludvikling, nettilslutning og så videre, så holder business-casen måske ikke. Hvis vi skal have mere VE op, skal nogen se en gevinst i det.   

Den rette pris

Uanset om det bliver i form af enkeltstående vindmøller, solcelleanlæg eller store energilandskaber, bliver det svært at finde pladsen. 

- Vi kommer under ingen omstændigheder til at kunne firedoble vores produktion af hverken vind eller sol. Jeg kan da godt være enig i, at VE på land er en del af løsningen. Vi er bare nogle kommuner, som allerede er meget langt og ikke bare kan sætte fire gange så mange vindmøller op, siger Hans Østergaard. 

- Vi vil ikke have mere ballade omkring vind, og vi har allerede taget et stort træk på det område, siger Mogens Gade, som dog er åben for, at man kan etablere solcelleanlæg i Jammerbugt. 

- Der er ikke en retfærdig fordeling i dag, men hvad er en retfærdig fordeling? Retfærdighed er mere nuanceret end som så. For os er det afgørende, at lokalbefolkningen får gavn af anlæggene. Når vi sætter biogasanlæg, solcelleparker eller vindmøller op, skaber det arbejdspladser hos os, siger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V). 

For KL er er der altså nok at tage fat på – særligt når borgmestre, regering og folketingspolitikere allerede har meldt bastant ud. 

- Selvfølgelig skal vi redde kloden, selvfølgelig skal vi blive fri af russisk gas, selvfølgelig skal vi være fri af fossil energi, men vi er også nødt til at være realister. Dette er en enorm strategisk planlægningsopgave, og det kræver, at vi først og fremmest sætter os ned og snakker sammen, siger Birgit Hansen.