Mennesker er noget skravl og skrammel.

Vi opfører os ikke rationelt, vi er ikke optimerede til et moderne liv – og værst af alt – så gør vi nogle gange ting, der bagefter viser sig at være helt, helt forkerte.

Vi begår FEJL.

Det er menneskeligt at fejle, sagde man engang, men i dag er fejl ikke bare fejl. Fejl er blevet små katastrofer og er i stigende grad noget, man enten får en bøde for eller ryger i fængsel for at begå. Og altid noget, der koster penge.

Vi er nået så vidt, at vi taler om fejlprocenter. De skal være lavere og lavere år for år – altsammen for at tilfredstille en hastigt accelererende hang til orden i sagerne.

Og gennem de sidste 100 år har løsningen altid været flere maskiner, helst automater.

“… Al erfaring viser, at det er mennesker, der begår fejl. Det er ikke maskinerne, der begår fejl”, sagde erhvervsminister Brian Mikkelsen til DR den 19. marts.

Anledningen var samme ministers seneste massive raptus: Alt skal være automatisk og selvkørende, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Inden 2020 skal der således sejle kaptajnløse skibe rundt i de ellers notorisk lunefulde indre danske farvande, og det vil – ifølge ministeren – få antallet af ‘fejl’ til at falde drastisk. Det baserer han på en generel undersøgelse om skibsfart i det hele taget, lavet af DTU.

“Jeg har i hvert fald tænkt mig at sætte mig i spidsen for, at vi får gennemført det i Danmark som det første land i verden på en forsvarlig måde. For vi er en søfartsnation,” siger Brian Mikkelsen, der ganske vist glemmer, at det at være en søfartsnation også inkluderer søfolk, de samme, som den nære fremtids forbavsende fuldendte automater skal erstatte.

Sidder fast i globalt mudder

Min fætter bor på Ærø og er styrmand, og han fik i den grad morgenbrødet galt i halsen, da han hørte ministerens udmeldinger. Ikke så meget, fordi han ikke tror, det kan lade sig gøre. Men fordi det var så respektløst overfor dem, der rent faktisk ligger og sejler rundt lige nu og åbenbart fejler konstant.

DR har spurgt passagererne på Venø-færgen, hvad de synes om udsigten til at skifte kaptajn ud med computer, og det var de ikke umiddelbart så begejstrede for:

“Det er noget af det, der gør det rart at bo på øen. De kan også hjælpe i nødens stund, hvis man er 30 sekunder for sent på den, så kan man ringe til dem, og så venter de”, siger Anders Vandsø Pedersen om de to mand, der pt. holder styr på færgen, og beskriver hermed en højst menneskelig faktor: At komme for sent!

Og netop det er Brian Mikkelsen og hans slags meget, meget bange for: Vi må ikke komme for sent, for ellers overhaler de andre os, og vores ellers velsmurte maskine sidder pludselig fast i noget globalt mudder.

Men hvad er det så, vi skal? Skal vi opfinde noget? Nej. Vi skal være testland. Testland for robotter og kunstig intelligens, alting, der er ubemandet: færger, biler, tog, droner – det hele er godt, bare der ikke sidder nogen og koster noget, mens vi bevæger os.

I november sidste år kom SIRI-kommissionen med en meget optimistisk rapport om morgendagens job og samfund, hvor fremtiden udlægges således:

‘Grundet de store omkostninger og tekniske behov forbundet med udviklingen af kunstig intelligens kan det ikke svare sig for Danmark som lille, åben økonomi at satse på banebrydende landvindinger. Derfor vil det være vigtigt for Danmark at få sig placeret som et anvendelsesorienteret demonstrationsland, hvor teoretiske muligheder bliver omsat til konkrete løsninger.’

Intelligens, der kan udskifte mennesker

Men hov, kære læser, hvorfor taler jeg nu om kunstig intelligens? Var vi ikke i gang med noget med førerløse både og tog og biler. Og jo, det var vi, men det førerløse og den kunstige intelligens er to sider af samme sag: En af de mest udbredte definitioner på kunstig intelligens kommer nemlig fra den amerikanske forsker Marvin Minsky og lyder sådan her:

‘The science of making machines do things that would require intelligence if done by men”.

Minskys definition er helt i tråd med Mikkelsens måde at anskue verden på: Der skal laves intelligens, der kan udskifte mennesker.

Mikkelsen er ikke alene: Tirsdag den 4. april landede finansministeriets nye udspil til et bedre Danmark: ‘Sammenhængsreformen’ hedder det på ægte DJØFsk. Og hvis nogen skulle være i tvivl, så handler det selvfølgelig om mere automatisering, forklædt som effektivisering og som noget, der sætter ‘borgeren i centrum’.

Og i centrum, det kommer vi: Borgeren – du og jeg – kommer til at sidde helt alene i hvert vores lille smartphoneepicenter og betjene vore surt indkøbte maskiner i et accellererende inferno af selvbetjening - nu med ekstra, konsulentforklaret teknologi ovenpå. ’Nye teknologier som kunstig intelligens, robotteknologi, machine learning med videre har potentiale til at skabe en bedre og mere effektiv offentlig sektor’, lyder det i rapporten.

Potentiale? Magisk IT-sovs, der gør alting bedre, hvaba? Tror man, den slags er gratis? Og hvor er den samlede vision om at være borger i Danmark? Og hvem har bestemt, at landet nu er førerløst og robotstyret? Hvor er sammenhængen - mellem mennesker?

Hvem har spurgt os?

Måske vil de ikke.

Vi laver jo fejl – hele tiden.

Hvad angår kontrol, er mulighederne store. Forestiller man sig, at Brian Mikkelsens, Sophie Løhdes  og Finansministeriets drømmescenarie om et totalt førerløst Danmark realiseres fuldt ud, så tilhører alle borgernes informationer, bevægelser og pengeoverførsler staten, og det er slut med at bevæge sig rundt på må og få - transport vil være noget, vi logger os ind i, noget, der kan spores og tjekkes og køres gennem algoritmer og bruges til adfærdskontrol og betales over MobilePay, og turene vil naturligvis altid være billige og teknikken fejlfri? Eller hvad?

For det er jo mennesker, der bygger maskinerne, og skulle vi, hvad de mest fremtidsoptimistiske vitterlig mener, nå til et punkt, hvor maskiner bygger sig selv, ja, så vil udgangspunktet jo OGSÅ være menneskeligt.

Og det ved vi én ting om: Det er menneskeligt at fejle.

Og fejl har det med at gange sig op i en net-dreven verden.

Er det det, søfartsnationen Danmark vil? Eller er det snarere NU, vi skal begynde at spekulere over, om vi ikke hellere vil have en rigtig kaptajn end nøjes med Kaptajn Computer?

Og om vi overhovedet har plads til os selv på Jorden mere, eller om vi simpelthen er for fulde af fejl til, at staten kan holde os ud?