Kapitel 2: Borgmesteren, som glemte at huske

Spørgsmålet, der stadig står ubesvaret, er: Har Suzanne Aaholm begået så grove forseelser, at hun kan sendes hjem med tre måneders løn, eller har kommunen fabrikeret en sag for at skaffe sig af med sin topleder så billigt som muligt? Det skal nu afgøres ved en retssag eller en voldgift. Vinder Frederiksberg Kommune sagen, skal den kun af med en halv million kroner. Taber kommunen, skal Suzanne Aaholm have fem millioner kroner.

 

Kapitel 2

Det er Jyllands-Posten, der sætter ord på skrækscenariet. 

“Katastrofevalg truer de konservative” lyder overskriften på den historie, der går ud sidst på aftenen onsdag den 4. november 2009. Blot to uger før kommunalvalget konstaterer avisen, at “Stolen vakler under flere af de konservative borgmestre”. 

En af de vakkelvorne stole står ifølge avisen på Frederiksberg Rådhus. Her har De Konservative siddet på magten i 100 år. Men Jørgen Glenthøj har kun haft otte måneder som borgmester til at overbevise vælgerne om, at han er værdig til at beholde den. 

Det har været otte travle måneder. Ikke mindst efteråret har været hæsblæsende - først med budgetvedtagelse, så valgkamp. 

Den 4. november må Jørgen Glenthøj flytte tankerne fra valgkampen for at deltage i et morgenmøde. Mødet handler om ombygninger på rådhuset - et emne, der måske i valgkampens slutspurt kan synes perifert, men som få måneder senere bliver ganske centralt. 

For da Jørgen Glenthøj i februar 2010 indstiller til magistraten, at Suzanne Aaholm skal fritstilles, er en del af ­begrundelsen, at hun ikke har orienteret om økonomien i byggeprojektet. 

På dette tidspunkt siger Jørgen Glenthøj, at han ikke 

var til møde den onsdag ­morgen. 

Og måske er det ikke det eneste, han har glemt.

Der er så pænt på Frederiksberg. 

Om sommeren stråler det gule barokslot i Frederiksberg Have om kap med solen. Byens mange markante funkisbygninger knejser stolt, og de grønne pletter skaber lys og luft. 

Her i de brede alléer ligger skraldet ikke og flyder som i København, siger folk. Og vejene bliver hurtigt og effektivt ryddet for sne ved vintertide. 

Omgivelserne afspejler mentaliteten. Ordentlighed og redelighed går hånd i hånd. Tonen er pæn og høflig, og der er respekt for traditioner. Som den lokale historiker Nikolaj Bøgh udtrykker det med reference til sin farfar: ”På Frederiksberg holdt man fast i sit og så på omverdenens foranderlighed med en vis forbeholden undren.”

Også det politiske landskab er gennemsyret af den såkaldte Frederiksberg-ånd. Siden 1909 har borgmesterkæden ligget på konservative skuldre. Her får liste C 40 procent af stemmerne ved kommunalvalget – uanset hvordan partiet står på landsplan. 

Det er denne grønne ø midt i det røde københavnske hav, en influenzaramt Jørgen Glenthøj overtager den 12. januar 2009. 

Det er ikke, fordi hans personlige stemmetal nogensinde har været prangende. 

Ved valget i 2005 fik Jørgen Glenthøj 252 stemmer, 56 flere end valget før. 

Men flid, grundighed og listestemmer har i 15 år sikret Jørgen Glenthøj en plads i kommunalbestyrelsen. Og selv om han aldrig officielt er blevet udnævnt til kronprins, har der aldrig hersket tvivl om, hvem der skulle tage over, hvis Mads Lebech en dag begik faneflugt. 

Naturligvis ville han blive en anden slags borgmester end den karismatiske og udadvendte Lebech, lød det, men ikke desto mindre en kvalificeret borgmester. 

Kilder beretter dog, hvordan onde tunger hvislede, at Jørgen Glenthøj, som aldrig har færdiggjort sit medicinstudie, hører til de få, som har papir på at være for dum til at blive læge. 

Andre nævner, at Jørgen Glenthøj savner Mads Lebechs format og minder om den stejle diskussion dengang i omsorgs- og sundhedsudvalget, hvor den daværende leder af Socialdemokraterne, Karin Dubin, i et anfald af frustration udbrød: “Du er ikke bare en lille mand. Du er en lillebitte mand!”

Det har hun sidenhen fortrudt og bedt om forladelse for. Men ordene hænger stadigvæk i luften.

Onsdag den 14. januar 2009 smutter Jørgen Glenthøj fra Frederiksberg Rådhus en times tid for at vaske og støvsuge sin firmabil for sidste gang. Efter 16 år hos medicinalfirmaet Merck, Sharp & Dohme har han sagt sin stilling som seniorproduktchef op for at blive politiker på fuld tid.  Og på rådhuset er det også nye tider. 

Suzanne Aaholm har bebudet forandringer i organisationen, men medarbejderrepræsentanterne betragter udspillet som en avanceret stoledans, hvor det endelige antal kontorstole er ukendt. 

Samtidig kan de ikke gennemskue økonomien i de ombygninger, den nye struktur medfører. 

Det er trods alt ikke gratis at få revet vægge ned, indrette storkontorer og opstille glasvægge. Det virker meget ambitiøst, mener medarbejderrepræsentanterne. 

Men gentagne gange får de at vide af Suzanne Aaholm, at der er styr på økonomien. 

Det er imidlertid lidt af et puslespil, hun har kastet sig ud i. For hele organisationsprojektet skal være udgiftsneutralt. Det har kommunalbestyrelsen besluttet på sit møde den 8. december 2008. Men kommunalbestyrelsen godkendte samtidig, at midler afsat til ”administration, ledelses-, udviklings- og kompetenceinitiativer kan anvendes”.

På et møde den 11. maj 2009 kommer ombygningerne i fokus i magistraten. 

Hvert år flytter omkring 1.500 mennesker til Frederiksberg. Mange af de nye borgere er børnefamilier, og det skaber et konstant behov for mere plads i vuggestuer, børnehaver og skoler.  

I en bygning på Storm Petersens Vej sidder HR-afdelingen. Ved at flytte den ind på rådhuset kan man frigøre plads til en helt ny daginstitution. HR-folkenes indflytning kræver imidlertid penge til indretning. Til det formål bevilger magistraten 5,2 millioner kroner. 

Denne bevilling skal senere blive udlagt som det samlede budget for hele ombygningen på rådhuset. 

Det er lidt af en kabale, der skal lægges på Frederiksberg Rådhus. 

Afdelinger skal opgraderes, andre skal nedjusteres, kontorer skal opføres og indrettes, og medarbejdere skal flyttes rundt. 

Ifølge implementeringsplanen skal omflytningen ske hen over sommerferien. Men forberedelserne trækker ud. Og først midt i juni kan Suzanne Aaholm meddele borgmesteren, at byggerierne på rådhuset kan sættes igang i august. Men nu trækker Jørgen Glenthøj kontra. 

Ifølge Suzanne Aaholm giver borgmesteren hende besked på at udsætte byggearbejdet. Jørgen Glenthøj kræver ro, til kommunalvalget er overstået. 

Og han har også sit at se til. 

Budgettet for 2010 skal forhandles på plads med en opposition, der er stærkt optaget af at positionere sig forud for valget. I solidaritet med det stigende antal børnefamilier går Socialdemokraterne til kamp imod højere takster i vuggestuer og SFO’er. Og i en kommune, hvor konsensus er mere reglen end undtagelsen, bliver budgettet vedtaget uden underskrifter fra såvel Socialdemokraterne som Enhedslisten. 

I medierne kører de rituelle drillerier. De Konservative har brugt mange penge på at forvandle Jørgen Glemthøj til Jørgen Glenthøj, lyder det fra den socialdemokratiske borgmesterkandidat, Katrine ­Les­ter. 

Lokalavisen Frederiksberg skriver, at borgmesteren må have sat ”ny rekord i 800 meter snoreklip, spadestik og plejehjemsbesøg”. Selv siger Jørgen Glenthøj til Danske Kommuner, at han gør ekstra meget ud af at komme ud og møde folk overalt i byen. 

Og imens fortsætter forberedelserne af byggeprojektet. 

Som ved alle byggerier støder der komplikationer til: Medarbejdere må midlertidigt flyttes, afdelinger har supplerende ønsker til indretningen, og der må gennemføres en mindre sanering for skimmelsvamp. Langsomt vokser udgifterne, og i oktober vurderer direktionen, at ombygningerne vil koste 10,6 millioner kroner. 

Suzanne Aaholm lover at give borgmesteren en orientering om flytteplanerne. Det bliver aftalt til onsdag den 4. november 2009. 

Klokken 9 den onsdag møder by- og miljødirektør Jacob Nordby, chefen for den byggeansvarlige afdeling, Henrik Schødts, og Suzanne Aaholm op på borgmesterens kontor.

I kalenderen er der afsat en halv time til at gennemgå flytteplanerne. Men der går kun 20 minutter, før borgmesteren afbryder mødet med en bemærkning om, at projektet ser spændende ud, og byggeriet kan fortsætte. 

Hvad der er foregået i løbet af de 20 minutter, er i dag stærkt omstridt. 

Ifølge Suzanne Aaholm modtager borgmesteren to papirer. Det ene er et notat med titlen ’Møde med borgmesteren vedr. omflytningerne på rådhuset onsdag den 4. november 2009 kl. 9.00’. Notatet er udarbejdet af Henrik Schødts forud for mødet og indeholder en status på arbejdet, herunder et budget, der viser, at de samlede anlægsudgifter bliver 10,6 millioner kroner. 

Det andet papir er en skitse over finansieringen. Den har Suzanne Aaholm, ifølge sine egne oplysninger, selv skrevet dagen før. 

Skitsen viser, at Suzanne Aaholm vil finansiere ombygningen med 13,7 millioner kroner fra tre forskellige kilder, heriblandt magistratens bevilling fra maj måned. På skitsen står, at borgmesteren vil modtage en mere detaljeret finansieringsplan ved årets afslutning.

Jacob Nordby mindes ikke, at papirerne blev uddelt.  Og Jørgen Glenthøj nægter at have set dem. Faktisk benægter han i første omgang, at papirerne eksisterer, ligesom han blankt afviser, at mødet overhovedet skulle have fundet sted. Den benægtelse frafalder han dog, da Suzanne Aaholm efter sin fritstilling søger aktindsigt i sin og borgmesterens kalender, hvoraf mødet fremgår. 

Og hvad papirerne angår, så rummer de hver især en ganske interessant historie. 

Da Suzanne Aaholm skal forberede sit høringssvar i forbindelse med fritstillingen, søger hun aktindsigt i dokumenterne. Men ifølge Frederiksberg Kommune var der ikke knyttet papirer til det pågældende møde. 

Imidlertid beder Suzanne Aaholm om adgang til sit kontor. Det får hun lov til. Og den 5. april 2010 gennemroder hun under opsyn af en souschef fra HR-afdelingen bunkerne på sit skrivebord. Her finder hun det ene af de dokumenter, der ifølge kommunen ikke findes: Finansieringsskitsen, som hun selv har skrevet dagen før mødet med borgmesteren. 

Souschefen tager en kopi og udleverer dokumentet til Suzanne Aaholm. 

Det andet dokument, der indeholder budgettet for ombygningen, er i lang tid sporløst forsvundet. Men pludselig i maj 2010 dukker det op.

Som et led i fyringssagen foretager Frederiksberg Kommune en supplerende høring, hvor den stiller Suzanne Aaholm en række spørgsmål. Og vupti: Mellem bilagene ligger det notat, som kommunen ved gentagne forespørgsler om aktindsigt ikke mente fandtes. Nu bliver det brugt som dokumentation for, at der ikke var overensstemmelse mellem beløbene i Suzanne Aaholms skitse til en finansieringsplan og budgettet for ombygningen. 

Kommunen ville gerne have spurgt Frederiksberg Kommune, hvordan et journaliseret notat kan forsvinde helt ud af kommunens systemer for så pludselig at dukke op igen på et tidspunkt, der virker belejligt for kommunen. 

Det har Frederiksberg Kommune ikke ønsket at svare på. 

Intet af dette beviser, at borgmesteren fik udleveret dokumenterne på mødet og blev orienteret om økonomien. Men det tegner et billede af et besynderligt forløb. 

I sin indstilling til magistraten i februar 2010 oplyser borgmesteren, at han ikke er blevet orienteret om økonomien i byggeprojektet. 

Det gentager han på et møde i magistraten den 8. marts. 

På intet tidspunkt nævner han mødet den 4. november med et ord. 

Kommunen ville gerne haft en forklaring fra Frederiksberg Kommune. Det har  kommunen afvist at  give.  

Tilbage står, at Suzanne Aaholm er blevet fyret, blandt andet for at have brugt 8 millioner kroner mere end bevilget - og undladt at informere om det. Begge dele afviser hun. 

I februar 2010 havde ombygningen kostet 4,5 millioner kroner. Arbejdet var finansieret med de 5,2 millioner anlægskroner, magistraten bevilgede i maj 2009. 

Til resten af arbejdet har Suzanne Aaholm anvist finansiering fra ubrugte midler til ”administration, ledelses-, udviklings- og kompetenceinitiativer” – i tråd med kommunalbestyrelsens beslutning fra 8. december 2008. Ingen af pengene var dog brugt endnu.   

Herudover har Suzanne Aaholm informeret borgmesteren, siger hun. 

Problemet er bare, at han nægter at kunne huske det.

I en mail siger Jørgen Glenthøj, at Frederiksberg Kommune ikke kommenterer personalesager i pressen. Han tilføjer, at han ikke kan genkende det billede, Kommunen forsøger at tegne, og at en enig kommunalbestyrelse – med en enkelt undtagelse – stemte for at afskedige Suzanne Aaholm.