Sagen om det private plejefirma Attendos opkrævninger for ydelser leveret til afdøde borgere var blot den seneste i en alt for lang række af skandaler i ældreplejen, hvor private leverandører har handlet uetisk eller uansvarligt og efterladt de ældre medborgere, de skulle tage hånd om, utrygge og usikre på, om de fik den hjælp, de havde brug for. Sagen viser samtidigt, at der stadig forestår et oprydningsarbejde med de private virksomheder, der har fået foden indenfor i den kommunale ældrepleje.


I efteråret blev vi, efter en alt for lang og alt for hård kamp med regeringen, i Folketinget enige om en initiativ- og lovpakke, der skulle dæmme op for de brodne kar i branchen, men efterlade rum til de virksomheder, der bidrager til en bedre og mere værdig ældrepleje. Den pakke er imidlertid stadig i høring, og derfor ikke effektueret endnu. Når regeringen så presser på for mere udlicitering og privatisering i kernevelfærden gennem obligatoriske måltal for kommunerne, uden at det nye sikkerhedsnet er spændt ud, endsige afprøvet, ja, så står det klart, at regeringen har en anden ambition end bedre og mere værdig ældrepleje. Så kan man kun udlede, at det er erhvervspleje, regeringen har for øje.

Private bedst til kontinuitet
For os er det fuldstændigt afgørende, at det frie valg af leverandør er til for de ældres skyld. Det giver de ældre en grad af selvbestemmelse i en livssituation, hvor de ikke længere har den fulde mulighed for at bestemme i eget liv, fordi de er blevet afhængige af andres hjælp.
Det er der en helt grundlæggende værdighed i. Den selvbestemmelse kunne vi godt tænke os at brede mere ud og gøre mere reel. Derudover kan private leverandører være med til at skabe innovation og nytænkning, der også gavner de ældre, som vælger den kommunale hjemmehjælp, hvilket størstedelen af de ældre gør. Når kommunerne holdes på tæerne af udsigten til, at de ældre 'stemmer med fødderne' og vælger et privat alternativ, så bliver den kommunale ældrepleje bedre. Det er godt for dem, det handler om. Ikke kommunerne, ikke det private erhvervsliv, men de ældre.

Som eksempel kan nævnes, at de ældre oplever en større kontinuitet i det personale, som kommer i deres hjem, når det er en privat leverandør. Det er et felt, den offentlige sektor stadig slås med, og faktisk et område, hvor udviklingen synes at gå den gale vej. Et konkret eksempel på at vi kan lære af hinanden. Om end eksemplet også viser, at det har vi stadig til gode at se det fulde potentiale i.

For mange er inviteret indenfor
Så for at opsummere står vi bag det frie valg, når det frie valg gavner de ældre.
 Men hvis det frie valg skal bestå og ikke efterlades som en kampplads mellem dem, der ønsker alt privatiseret, og dem, der ønsker alt på offentlige hænder, er det nødvendigt, at vi opstiller rammer, der sikrer ansvarlige og driftssikre leverandører i ældreplejen. 

I dag er der åbnet for bredt op. Der er inviteret for mange inden for døren. Der har været en klar tendens, hvor de, der kunne levere til laveste pris, vandt frem. Pris over kvalitet. Hvis privates bidrag og ansvarstagen for den offentlige sektor skal gøre en forskel i positiv retning, er det vigtigt, at man holder sig de rigtige mål for øje. Der skal være fokus på kerneopgaven. Vores mål er en bedre og mere værdig ældrepleje. At man som borger i Danmark bevarer mest muligt af sin selvbestemmelse og frihed hele livet. At virksomheder kan være med til at bane nye veje for innovation og højne den kvalitet, man som borger oplever. Det er de pejlemærker, som inddragelsen af private i det offentlige skal sigte efter.

Hvis man, som regeringen, har en procentsats for, hvor mange opgaver der skal tilfalde private, og et deraf skønnet afledt provenu i kikkerten, så ender man med, at kvaliteten må ofres for at nå målet; besparelser.

Ikke råd til at spare
Danmarks økonomi er bundsolid. Uanset hvad nogen måtte forsøge at bilde offentligheden ind, så er faktum, at det går godt med landets økonomi. Der er derfor ikke et behov for hverken heste- eller kartoffelkure i det offentlige for at få enderne til at nå sammen. Der er råd til at investere i den fælles velfærd.

Ja rent faktisk er det vores holdning, at der ikke er råd til det modsatte. I en tid, hvor vi stirrer ind i en fremtid med flere ældre, skal vi ikke overveje det næste træk til at dræne området for midler, men derimod sikre rum til at finde vejen til bedre kvalitet. Det gøres ved at investere i udvikling nu. 
Derfor vil vi gerne sende et klart signal til kommunerne; der findes ikke et flertal på Christiansborg, som bakker op om regeringens ønske om måltal for udlicitering.

Kære kommunalpolitikere, I kan frit forhandle med regeringen om at sikre vejen til styrkelse af fremtidens ældrepleje. I kan frit gå til bordet og sige, at de eneste private virksomheder, I vil have inden for døren, er de virksomheder, der kan løfte kvaliteten og udvikle sektoren. Provenu skal geninvesteres i sektoren. Der skal ikke være en økonomisk presbold om, at ældresektoren skal levere penge til skattelettelser. Vi skal ruste ældresektoren til en fremtid med flere ældre. Det kræver investeringer og rum til udvikling, ikke en jagt på laveste fællesnævner.