Som leder kender du måske det, at det klør i fingrene for at sætte ting i gang. Du oplever tilfredsstillelsen ved at være i gang og træffe beslutninger, at være tæt på de mennesker du er er leder for. Du oplever glæde ved at give ud af dig selv og stille dig til rådighed for dine omgivelser. Du synes måske, at din dag har været god og produktiv, når du har en tæt kalender, har fået fulgt op på det huskepunkter, som du sendte på en mail til dig selv, eller skrev på en post-it og lagde på køkkenbordet, sent i går aftes inden du gik i seng. Blot for at være sikker på, at du vidste hvad du skulle kaste dig over fra morgenstunden. 

Det er skønt at være effektiv, dejligt at få noget fra hånden og tilfredsstillende at have levet op til de værdier, du anser som positive for en ledertype som dig. 

Men har du nu også husket at kede dig lidt? 

Hvis ikke, så har du gjort din organisation en bjørnetjeneste, altså den gammeldags slags, hvor det ikke skal opfattes positivt.

Hvad betyder “sammen”

Bevares, ledelse handler om at få ting til at lykkes sammen, det ved vi alle sammen godt. Men vi ledere har en tendens til at misforstå, hvad ordet ”sammen” betyder. For sammen betyder også, at andre skal have plads og tid til at vise, hvad de kan bidrage med, og det kræver, at de selv får mulighed for at tænke. 

Her står vi som ledere nogle gange i vejen. Hvis vi byder os til, hver gang vores medarbejdere kigger ud i luften for at tænke over opgaven, så bruger de mere energi på at tænke over, hvad du tænker på, end på at tænke over opgaven. Vi intervenerer ganske enkelt vores medarbejderes refleksive og kreative rum, når vi hele tiden byder os til. 

Organisationer består af individer, som opererer under fælles mål, mening og retning. Vores opgave som ledere handler i den henseende om at sikre, at fællesskabet bliver klar på hvad vi skal, og hvorfor vi skal det. Når der er konsensus om hvad og hvorfor, bliver vi ledere uinteressante. For det næste skridt, som handler om at svare på, hvordan vi gør det, er dine medarbejdere bedre til. Ellers har du ansat de forkerte.

Derfor er mit råd i langt de fleste tilfælde det samme, som jeg har skrevet i overskriften: Har du husket at kede dig lidt?

Det meste løser sig selv. Hvis det får lov

Og det er et godt råd, for når du ikke svirrer rundt i flasken som en flue, så begynder din organisation stille og roligt at finde sin egen puls i stedet for at forsøge at følge din. Og så sker det paradoksale, at de fleste af de ting, du skrev på din post-it i aftes, løser sig selv. Så får du lov til at opleve, at det, du troede hastede, faktisk er ved at blive løst. Måske ikke på din måde, og måske ikke i dit tempo. Men stadig godt, måske endda bedre, og til tiden. 

Udover at du faktisk får løst opgaven, så giver det dig også huller i en ellers tætpakket kalender. Du får tid til at gøre ingenting ud over at lytte og fornemme. Når du tager tempoet ud af dine processer og dit eget arbejde, får du også tid til læring og refleksion. Du får tid til at tænke dig om og være kreativ. Tid til at spørge dig selv om det, du ellers aldrig får spurgt om: Er vi reelt på rette vej? 

Du får også tid til at læse den artikel, du har haft til at ligge på bordet i flere måneder. Du får tid til at række ud til den kollega, du har haft i dine tanker den sidste uge tid, og du får tid til at tænke over de reelt vigtige spørgsmål, som du skal stille dine medarbejdere. Og næste gang du keder dig, får du tid til at tænke over de svar du fik sidste gang, du gav dig selv lov til at stille de gode og velforberedte spørgsmål til dine medarbejdere.