Vi tænker først og fremmest på at gøre noget godt for os selv, når vi sætter os op på cyklen i Danmark. Og hvis vi skal gøre det oftere og i større antal, skal politikerne tænke bredere end antallet af cykelstier, når de planlægger nye initiativer.

Det er to af konklusionerne i den hidtil største analyse af danskernes cykelvaner, som  publiceres i denne uge. Forskere fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har været i kontakt med 160.000 personer fordelt over hele landet i den hidtil største danske undersøgelse af voksne borgeres bevægelsesvaner. 

Resultatet er en kortlægning af cykelvanerne i samtlige kommuner og dermed et redskab i fremtidige, lokale initiativer, som skal fremme cykling som transport- og motionsredskab.Den opregner ikke kun, hvor meget man cykler i den enkelte kommune, men også udbredelsen af cykling i alders- og socioøkonomiske grupper.

Analysen viser, at cyklen som transportmiddel er mest populær i  de største byer og på de mindste øer. Det er måske ikke så overraskende. I København, Aarhus og Odense er bebyggelsen tæt og transportafstandene korte i sammenligning med tyndt befolkede kommuner med pendlertradition. 

Mere overraskende er det, at interessen for at cykle i fritiden hverken afhænger specifikt af geografi eller antallet af cykelstier, men i højere grad af socioøkonomisk baggrund og en kombination af flere faktorer, hvor trygge veje med cykelstier kun er én.

“Afstand” og”tid” er afgørende parametre, når det gælder cykel som transportmiddel, hvor cykelstier og fortove har en positiv indflydelse. Det spiller til gengæld ingen eller kun en lille rolle for fritidscykling, hvor natur, gode stier og hvorvidt “området er smukt” spiller en større rolle.

- Rapporten kan forhåbentlig blive et værktøj for kommunerne. Det handler ikke kun om infrastruktur, men også bredere byplanlægning, fortæller professor Bjarne Ibsen, der er en af forskerne bag analysen “Cykling i Danmark”.

Cykelstier til millioner med ringe effekt

Bjarne Ibsen mener ikke, det er forkert at bygge cykelstier. Men når man planlægger infrastrukturen, skal andre parametre også med regnestykket, så man sikrer, at cykelstierne tjener et formål og opfylder hensigterne.

I 2021 indviede Vejle Kommune for 5,8 mio. kr. cykelsti over tre km mellem to landsbyer, men efterfølgende voksede antallet af tohjulede brugere blot med tre. Fra 25 til 28 cyklende.

Langt de fleste offentlige midler til cykelfremme er øremærket cykelstier. Folketinget har øremærket 400 mio. kr. til cykelstiprojekter i 2021/22, som kommunerne kan søge fra, hvis de selv bidrager med mindst 50 pct. som i eksemplet fra Vejle.

Sidste år blev 39 projekter godkendt, og med 50 pct. kommunal finansiering bliver det til cykelstier for næsten 270 mio. kr.

Men det nytter ikke kun at bygge cykelstier, hvis andre kommunale projekter arbejder i modsatte retning, mener Bjarne Ibsen.

Han peger eksempelvis på centraliseringsbølgen, som over et årti eller to har lukket skoler og samlet offentlig administration og service for at spare penge. Det betød længere afstande for borgerne og ramte specifikt de yngste, som traditionelt har cyklet til skole.

- Eksempelvis nedlagde Langeland Kommune skoler og samlede elever fra et større område i en central skole i Rudkøbing. Her anlagde man en legeplads til eleverne. Til gengæld sagde mange af dem farvel til den daglige cykeltur og begyndte i stedet at køre i bus frem og tilbage i skole, fortæller Bjarne Ibsen.

Han påpeger, at antallet af interessepunkter indenfor en given afstand er med til afgøre, om vi vælger cyklen fremfor bilen. Kan man nå både butikker, tandlæge, fitnesscenter, fritidshjem og bank på en overkommelig rute, er vi mere tilbøjelige til at cykle, end hvis butikkerne er samlet i et center i bilafstand.

Bjarne Ibsen bemærker i den sammenhæng, at han som medlem af forebyggelseskommissionen for mere end et årti siden argumenterede for, at kommunerne skulle være forpligtet til at vurdere, hvilken betydning et lokalområdets indretning har for borgernes fysiske aktivitet og medtænke hensynet til fysisk bevægelse i lokalplanerne, men det ville KL  ikke være med til.

Geografien giver forskellige forudsætninger

Der er dog faktorer, som kommunerne ikke selv bestemmer over.

- Udfordringerne er naturligvis forskellige alt efter kommunestørrelse og geografi. Favrskov ligger lavt for cykling som transportmiddel, men kommunen har rigtig mange pendlere, som arbejder i Aarhus, hvor afstandene når op i 15-20 km. Med mindre man investerer i supercykelstier, får man næppe mange til at vælge cyklen til arbejde, siger Bjarne Iben.

Det gælder ikke blot distance, men også hvor mange højdemeter, man skal klatre for at nå frem. Det forklarer fx, hvorfor Vejle skiller sig negativt ud blandt sammenlignelige kommuner. Dels er kommunen en af de arealmæssigt største i landet, dels kan de stejle bakker rundt om byen være en hæmsko, som får færre til at vælge cyklen til og fra arbejde.

Brug for holistisk tankegang

Direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam glæder sig til at studere analysen fra Syddansk Universitet nærmere, men konklusionerne – at cykling er mest udbredt i de største byer og på småøerne, samt at motivationsfaktorerne spænder bredt –kommer ikke bag på ham.

- Vi har i årevis argumenteret for, at asfalt ikke gør arbejdet alene. Hvis  vi vil have flere til at vælge cyklen, skal vi arbejde for trygge og sikre rammer, men vi skal også tænke holistisk og se på det brede spektrum af forhold, som har indflydelse på vores transportvaner, siger han  med henvisning til blandt andet det arbejde, kommuner som København og Odense har lavet for at forbedre cyklisternes vilkår i den indre by. Og som bringer begge byer frem i førerfeltet blandt landets mest cykelglade per indbygger, siger han.

- At få flere på cyklen handler også om børne- og ungdomspolitik, undervisning, turisme, kultur, miljø og klima og meget mere, og jo mere vi inddrager, jo større er mulighederne for at få det bedste ud af investeringerne, understreger Klaus Bondam.

Cyklistforbundet er i dialog med masser af kommuner, og Klaus Bondam med en fortid som teknik- og miljøborgmester (2006-09) i København oplever stor forskel på dem, som har et klart ønske om at fremme cyklismen med ambitionerne tænkt ind i brede rammer, og andre, hvor prioriteringen ligger lavt.

- Transportministeren har udnævnt 2022 til Cyklens År i Danmark. Det er vi meget glade for, men der er stadig rigtig meget, kommunerne kan gøre for at øge vores gode vaner. Staten har afsat tre mia. kr frem til 2035, som man kan søge fra, i øjeblikket er der en pulje med 200 mio. kr. i spil med deadline i marts for ansøgninger, fortæller han.