I Struer Kommunes sekretariat sidder Sara Bilenberg på chefstolen. Når hun taler om sin afdeling, foregår det konsekvent i vi-form – også når hun fortæller om tiden før, hun selv kom til som leder:

”Vi havde været uden leder i halvandet år næsten, og jeg overtog en situation, der var forholdsvis rodet. Der trængte til at blive ryddet kraftigt op i nogle ting, så det har vi brugt meget energi på,” siger hun.

Sara Bilenberg havnede som chef, fordi afdelingen havde behov for personaleledelse. Og det er netop rollen som leder, hun fremhæver som sin spidskompetence:

”Det man kalder leadership, altså den bløde del, personaleledelsen, har været i fokus igennem hele min uddannelse. Det, der sker mellem mennesker, har altid interesseret mig - også inden jeg definerede det som ledelse,” siger hun.

Ikke til diskussion

Sara Bilenberg startede jobbet som sekretariatschef med at afholde MUS-samtaler med samtlige medarbejdere. Det betyder, at hun nu har overblik over arbejdsgangene, og at alle funktioner er skemalagt.

”Det handler om medarbejdernes trivsel her og nu, men også om at lede sikkert igennem de krav om nedskæringer, der lurer forude. Og så kan man snakke nok så meget leadership og alt muligt om, hvad man gerne vil, og udvikling, men det skal vi bare, den er ikke til diskussion. Det kræver, at jeg skal gå en tand mere ned i det, for jeg tager ikke let på, om det svinger den ene eller den anden vej. Det ville være noget af det værste, jeg kunne forestille mig, hvis jeg ikke havde styr på den økonomiske del,” siger Sara Bilenberg.

Hun dimitterede fra Aalborg Universitet i 2004 med en kandidatgrad i kommunikation og psykologi og har derfor ikke en områdefaglige indsigt i den afdeling, hun er leder for. Men hun mener heller ikke, det er det vigtigste, så længe ledelseskompetencerne er på plads.

”Sådan har det altid været, lige meget hvad jeg har været i, så det lærer man at navigere i. Da jeg blev ansat i kommunen i sin tid, solgte jeg næsten også mig selv på, at jeg er rigtig god til at stille spørgsmål:

"Når man kommer udefra og folk ved, at man ikke ved noget om det, så får man lov at spørge ind på en anden måde, end hvis man er specialist, for så forventer folk, at man kommer med svarene. Jeg er altid kommet med spørgsmålene,” fortæller hun med et grin.

Ser muligheder

Sara Bilenberg har også mødt udfordringer, der peger på, at den faglige indsigt ikke helt kan undværes.

”Efterhånden som jeg kommer mere ned i det, oplever jeg, at der er områder, der ikke er så meget styr på, som jeg troede. Det er jeg nødt til at håndtere, så jeg i en periode har fokus på det. Så inde i mit hoved har jeg lavet en plan for, hvordan jeg får en dialog med den her medarbejder om det, så vi kan få lavet nogle aftaler, så der bliver noget, jeg kan følge op på. Det er dokumentation i en eller anden form, jeg skal bruge, for så længe det bare er en mavefornemmelse, kan jeg jo ikke handle på det,” siger hun.

Selv om der er nogle faglige ting, hun stadig mangler at få sat sig helt ind i, ser hun det langtfra som et problem, at hun står stærkest på det ledelsesfaglige ben.

”Om jeg så var kassedame i Kvickly, så ville jeg finde en måde at udvikle på det. Jeg tror altid, der er muligheder, og jeg er typen, der altid vil søge dem,” siger hun.