Siden starten af nullerne har det været en veletableret politisk sandhed, at vejen til magten i Danmark gik over ”Blå Bjarne”.

Denne djærve karl af en svingvælger blev brugt som segment-stereotypen på den borgerligt sindede socialdemokrat, der ønskede et velfærdssamfund kombineret med en stram udlændinge- og retspolitik. Den famøse Sass-doktrin, som har været styrende for al socialdemokratisk værdipolitik de sidste 15 år, bygger grundlæggende på ønsket om at tilbageerobre Blå Bjarne.

Men hvor Blå Bjarne skiftede mellem at sætte sit kryds hos Venstre og Socialdemokraterne, så indikerer folketingsvalget i juni, at de to statsministerpartier måske er bedre tjent med at gå på stemmefiskeri ved at sætte garn i sundet omkring Dansk Folkeparti. Her er der nemlig mulighed for at gå på fangst efter den nye svingvælger: ”Gule Gert”.

De vælgervandringer, som lå til grund for Dansk Folkepartis rekordvalg i juni, viser, at Venstre blødte knap 160.000 stemmer netto til Dansk Folkeparti, mens Socialdemokraterne samlet smed omkring 30.000 samme vej. Det store spørgsmål er så, om Venstre og Socialdemokraterne kan vinde nogle af disse vælgere tilbage?

Kønsskifteoperation

På Christiansborg har det de sidste mange år været anset for en nærmest umulig opgave at vriste vælgere fri af Dansk Folkeparti. Politikens Kristian Madsen har engang sammenlignet det at stemme på DF med at få en kønsskifteoperation. Når det først er sket, så er det tæt på umuligt at vende tilbage. Spørgsmålet er, om dette er ved at ændre sig? Valget i juni tyder på, at Dansk Folkepartis vælgere ikke længere er en helt så homogen skare.

Den ene gruppe består af de traditionelle DF’ere. Her er der en støt voksende base af kernevælgere, der har stram udlændingepolitik som den altoverskyggende prioritet og  historisk har vist sig villige til at æde jævnt hen alle velfærdsreformer, så længe de blot oplevede, at udlændinge også måtte holde for.

Der er en begrænset risiko for, at nogle af disse vælgere begynder at kigge længere mod højre i skuffelse over, at kanonvalget ikke har materialiseret sig i en endnu strammere udlændingepolitik.

Her skal man hæfte sig ved, at der er grøde på den indvandrerkritiske højrefløj, hvor de to nye partier, Dansk Samling og Nye Borgerlige, arbejder på at blive opstillingsberettigede til det kommende folketingsvalg. Politisk er man dog ude i nuanceforskelle, som mestendels giver mindelser om venstrefløjens spaltninger i 70’erne. Den største risiko for de borgerlige partier er formentlig, at der kan ligge et mindre stemmetab heri. Denne gruppe vælgere er ikke synderlig interessant for andre partier i Folketinget.

Valget i 2015 viste imidlertid, at der er landet en anden stor vælgergruppe hos Dansk Folkeparti, som er godt gammeldags trætte af politikere, som de oplever går for meget op i ”pamp og pragt” og nyder lidt for godt af magtens frugter.

Denne gruppe svingvælgere – Gule Gert, om man vil – er langt mere interessant for både Venstre og Socialdemokraterne. Dels kan de afgøre næste folketingsvalg, dels har de vist, at de er villige til at stemme med fødderne.

Morten vs. Gert

Men hvad efterspørger Gule Gert så? Det er indlysende, at han forventer en stram udlændingepolitik; ellers var han næppe havnet hos DF i første ombæring. Her må Venstre formodes at have de bedste kort på hånden for at genvinde hans stemme.

Meget tyder imidlertid også på, at Gule Gert forventer, at politikere udviser en vis askese og ydmyghed overfor magten og dens privilegier. Her må Mette Frederiksen formodes at have en fordel i forhold til Lars Løkke.

Samtidig har Morten Messerschmidts verserende sag om brug af EU-midler spillet Venstre og Socialdemokraterne en gevaldig trumf i hænde, da sagen netop bryder med billedet af Dansk Folkeparti som den jævne danskers bolværk overfor eliten og parnasset.

Indtil videre tyder målingerne ikke på, at Messerschmidts udfordringer med håndteringen af de velpolstrede EU-kasser har fået vælgerne til at forlade DF. Og selvom man kan argumentere for, at netop det forhold, at der er tale om EU-midler, gør sagen mindre skadelig for Dansk Folkeparti, så ændrer det ikke ved, at den rammer durk ind i partiets selvforståelse og hvad de har prædiket overfor vælgerne de sidste mange år. Messer-schmidts bedste mulighed for at komme ud af sagen er da også at levere et klart ”Nej” til forbeholdsafstemningen den 3. december.

Uanset hvad, så bør Venstre og Socialdemokraterne holde et vågent øje med udviklingen – der er i hvert fald mulighed for at fange Gule Gert!