Ingen forbrugsfest i kommunerne

På trods af at stadig flere opgaver løses af kommunerne, er de samlede kommunale udgifter kun vokset med få procent siden 2007. Men der er store forskelle mellem velfærds områderne og på tværs af kommunegrænser. 

tema: effektivisering

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Det kommunale forbrug beskyldes ofte for at være ude af kontrol, selv om det stort set ikke er vokset. Senest efter en OECD-undersøgelse for nyligt slog fast, at stat, regioner og kommuner har udgifter svarende til knap 60 procent af det danske BNP. 

Det blev kaldt en verdensrekord. Og med forspillet til årets økonomiforhandlinger godt i gang blev tallene fra OECD hurtigt grebet som et argument for at finde grovfilen frem og høvle en god bid af de kommunale budgetter de kommende år. Når virksomhederne skal skære ned og effektivisere, så må man jo kunne forlange det samme af kommunerne, lød det blandt andet fra Dansk Erhverv. 

Men når man ser på de rå tal for de kommunale udgifter, ser udviklingen knap så faretruende ud, som den skarpe retorik op til de vigtige økonomiske forhandlinger ellers kunne tyde på. Hvis budgetterne for 2010 holder året ud,  begrænser væksten i kommunernes forbrug sig til tre procent siden 2007. Det på trods af, at der løbende er lagt flere opgaver ud til lokal forvaltning. Heriblandt jobcentrene og den nu mere eller mindre kuldsejlede madordning i daginstitutionerne.

En budgetbommert

En ting er de samlede udgifter, noget andet er udviklingen i den enkelte kommune. Og her er der betydelige forskelle. Jammerbugt topper med en vækst i udgifterne på 15 procent, mens Hillerød trækker hårdt i den modsatte retning med 15 procents nedgang. Her er der ikke taget højde for hverken refusion eller udligning, så en betydelig del af variationen mellem kommunerne vil kunne forklares ud fra strukturelle og sociale forhold.

Det afspejler sig i, at kommunerne med det største fald i udgifterne først og fremmest findes på det nordlige Sjælland. Blandt kommunerne med den største stigning er udover Jammerbugt andre såkaldte udkantskommuner som Morsø, Vesthimmerland og Lemvig. Men også andre faktorer end de strukturelle har betydning.

”Vi har simpelthen været for dårlige til at lave vores budgetter efter sammenlægningen. Det har betydet stor forskel på regnskabstallene og budgettallene på udgiftssiden. Men nu er vi kommet igennem flyttekasserne, og har fået et bedre overblik og grundlag at arbejde ud fra,” siger Jammerbugts borgmester, Mogens Gade (V).

Folkeskole sat i bero

Ser man på de forskellige velfærdsområder, er der også betydelig variation. Både i forhold til udviklingen i de samlede udgifter til områderne, og de kommunale variationer inden for hvert enkelt område. Her skal man dog være lidt forsigtig med tallene, eftersom forskellige budget- og regnskabspraksisser kan skævvride billedet. 

Det samlede billede er imidlertid, at både udgifter til administration, børnepasning og ældreomsorg ligger nogenlunde på status quo. Den svage stigning på en enkelt procent på ældreomsorgen og det tilsvarende fald på børnepasningen modsvares af en befolkningsudvikling med flere ældre og små børneårgange. 

Folkeskolen er det område, hvor kommunerne over en kam har været bedst til at holde udgiftsvæksten i bero.  Slagelse topper med en stigning på syv procent, og samlet set er der sket et fald. 

Ikke en øre til kultur

Måske ikke så overraskende er området ’anden social service’ den udgiftsmæssige højdespringer. Det er her udgifterne til arbejdet med de finansierede ledige findes.  En opgave, som kommunerne overtog i 2010. Samtidig er det også her, de stigende udgifter til handicappede og udsatte børn og unge trækker op, hvilket har været en helt central knast i økonomiforhandlingerne de seneste år. 

Her tales til gengæld knap så meget om, at biblioteks- og kulturbudgetterne er blevet barberet med seks procent samlet set siden 2007, hvilket nogle steder har vist sig meget konkret med lukning af biblioteker.

”Vi har ikke en flad femøre at gøre godt med, så vi har erstattet vores små lokale biblioteker med en bogbil. Så nu har vi kun et bibliotek på Langeland,” siger servicedirektør Thomas Rosenquist.

 

Folkeskole 

fald på 4 procent

Området har i høj grad været udsat for effektiviseringer med skolesammenlægninger og besparelser med højere klassekvotienter og færre undervisningstimer. Hertil skal regnes, at de stigende udgifter til specialundervisning ligger inden for denne post.

I Slagelse forklarer skolechef Lena Lund Pedersen den høje stigning som et resultat af politisk prioritering.

”Vi har simpelthen valgt at hæve kvaliteten i vores skoler ved at sætte klassekvotienten ned fra 28 til 24. Det holder vi fast i, også selvom det koster,” siger Lena Lund Pedersen.

 

Højdespringere: Slagelse (7 pct.), Norddjurs (6 pct.), Helsingør: (5 pct.), Morsø (5 pct.), Gentofte (5 pct.)

Laveste vækst : Hillerød (-27 pct.), Gladsaxe (-14 pct.), 

Ærø (- 12 pct.), Viborg (-11 pct.), Stevns (-11 pct.)

 

Børnepasning 

 

fald på 1 procent

I Norddjurs forklarer børne- og ungedirektør Finn Byrialsen, at den store reduktion i kommunens udgifter på området først og fremmest har været et spørgsmål om besparelser. Nu arbejdes der med at effektivisere ledelsen, så der kan blive frigjort flere hænder til det pædagogiske arbejde.

”Det har kunnet mærkes på normeringen i institutionerne, at vi har måttet sænke serviceniveauet. Men nu samler vi daginstitutionernes og skolernes ledelse ude på landet, mens vi inde i byerne samler dem for daginstitutionerne. Det skal frigøre ressourcer til velfærden,” siger Finn Byrialsen.

 

Højdespringere: Tårnby (12 pct.), Morsø (10 pct.), 

Haderslev (8 pct.), Ishøj (8 pct.), Hedensted (7 pct.)

Laveste vækst: Norddjurs (-15 pct.), Allerød (-12 pct.), 

Syddjurs (-11 pct.), Herning (-9 pct.), Hørsholm (-9 pct.)

 

 

 

Ældreomsorg

vækst på 1 procent

Ind til videre er de samlede udgifter i perioden 2007 til 2010 vokset med en enkelt procent. Skanderborg skiller sig markant ud ved at have en stigning, der er mere end dobbelt så stor som nummer to på listen, men her kan der være tale om en fejl i Indenrigsministeriets tal. Ældrechef Peter Sinding Poulsen mener i hvert fald ikke, at han har været med til at hæve udgifterne så meget.

”Vi har holdt serviceniveauet og forbruget fra 2009 til 2010, hvor den store stigning skulle være sket. Så det undrer mig noget,” siger Peter Sinding Poulsen.

 

Højdespringere: Skanderborg (48 pct.), Jammerbugt (23 pct.), Solrød (20 pct.), Horsens (17 pct.), Lemvig (16 pct.)

Laveste vækst: Glostrup (-15 pct.), Rødovre (-15 pct.), Kalundborg (-14 pct.), Brøndby (-12 pct.), Ringsted (-12 pct.)

 

 

Anden social service

 

vækst på 11 procent

Området ligger tæt op af det, der kaldes ’det specialiserede socialområde’. Her indgår dog ikke udgifter til bla. specialundervisning. Den høje stigning kan hænge sammen med, at området dækker over udgifterne til anbringelser og handicappede. Samtidig er det også på denne post, at udgifter til betaling for de forsikrede ledige er samlet. En opgave, som kommunerne overtog fra 2010, og som kan trække den procentvise vækst betydeligt op. Især i en tid med stigende ledighed.

 

Højdespringer: Jammerbugt (34 pct.), Holstebro (32 pct.), Solrød (31 pct.), Nyborg (29 pct.), Assens (29 pct.)

Laveste vækst: Lolland (-17 pct.), Halsnæs (-10 pct.), 

Horsens (-5 pct.), Skanderborg (-5 pct.), Sorø (-5 pct.)

Sundhedsydelser
vækst på 11 procent
Der er både tale om høj vækst og stor forskel i kommunernes stigning. Men det dækker over en spredning, der er knap så stor, når man ser på det i kroner og øre. I 2010 var udgifterne således højest i Lolland med 3.930 kroner per indbygger. I bunden ligger Skanderborg med 2.687 kroner pr. indbygger. Udover tandpleje dækker udgifterne over områder, der indeholder mange nye opgaver for kommunerne siden strukturreformen. Heriblandt genoptræning.
 
Højdespringere: Fanø (53 pct.), Lolland (33 pct.), Haderslev (33 pct.), Læsø (31 pct.), Helsingør (26 pct.)
Laveste vækst: Frederikshavn (-9 pct.), Vallensbæk (-2 pct.), Århus (-2 pct.), Herlev (-1 pct.), Odense (1 pct.)
Teknisk service
fald på 3 procent
Samlet set er udgifterne til området faldet med tre procent. Men forholdet mellem udviklingen i de forskellige kommuner skal tages med et vist forbehold. I Århus forklarer økonomichef Michael Johanson, at den tilsyneladende ekstraordinært høje stigning hænger sammen med, at der på budgettet kun regnes med udgifter, mens indtægterne påvirker regnskabstallene. Med et stort busselskab i kommunalt regi vil udgifterne på budgettet derfor se meget større ud, end når indtægterne regnes med i regnskabet. Det trækker op.
Højdespringere: Århus (66 pct.), Samsø (31 pct.), Svendborg (25 pct.), Guldborgsund (18 pct.), Hørsholm (17 pct.)
Laveste vækst: Frederikshavn (-40 pct.), Allerød (-26 pct.), 
Faaborg-Midtfyn (-24 pct.), Horsens (-23 pct.), 
Bornholm (-19 pct.)

 

 

HR & uddannelse

Social & sundhed

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet