Ingen ældrebyrde, men ældreberigelse

Omvandrende biblioteker og kvikke beslutningstagere. De rosende beskrivelser af de aldrende ledere var mange, da Kommunen snakkede med kommunaldirektørerne i Norddjurs og Assens, der tegner sig for landets mest ældretyngede – eller rettere ældreberigede – kommuner. Her har over en tredjedel af topledelsen rundet 60 år, viser nye tal fra Statistikservice.

Hverken Norddjurs eller Assens er overrasket over at ligge i top. Begge kommuner har bevidst holdt på den nødtørftige viden, da det kommunale puslespil skulle gå op i 2007:

”Jeg tror ikke, det havde været smart at ansætte en ung direktør til at håndtere hele sammenlægningen – jeg var selv 36 år, da jeg blev direktør, og hvis jeg spoler tilbage og skulle have gennemført den øvelse for 20 år siden, så tror jeg, at jeg havde fået problemer,” siger Henning Qvick, der er kommunaldirektør i Assens. Og Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Norddjurs, samtykker:

 ”Når man popper ud som kommune med flest ældre ­ledere, så kan det hurtigt ­opfattes negativt. Men det gør vi ikke selv. Tværtimod var det vores strategi under sammenlægningen at holde på lederne, for vi havde 

brug for de ældres kompetencer.”

De intellektuelles regime 

Og de gamle er en stor ressource for kommunerne, mener Bjarne Nielsen, der er indehaver af konsulentfirmaet Nielsencompany. Han har i mange år rådgivet i ledelse, og ser i dag en ny type ledere besætte de øverste stillinger:

”For 25 år siden voksede embedsmænd op i systemet – de startede som assistenter og landede som chefer.  I dag får man en forvaltningschef ind, måske fra det private, for det er jo så smart, som ikke aner en dyt om, hvordan en kommune drives.  Og det betyder, at der i dag er en del kommuner med ledere, som ikke har den operative ballast, der skal til, og det er altså typisk de yngre ledere.”

Bjarne Nielsen ser et mønster i, at jo tættere man kommer på centraladministrationen i København, jo mindre er ledelsernes kendskab til, hvordan en forvaltning fungerer på alle niveauer. Han betegner den yngre generation på de offentlige topposter som et cand.scient.pol.-regime, der udelukkende har en intellektuel forudsætning for at besidde en toppost.

Balance på toppen

Men det kræver også taktik at have den ældste ledelse i landet, og derfor arbejder Norddjurs nu målrettet på at få mere aldersbalance ind i ledelsen. Problemet opstår nemlig, hvis den gamle trup forsvinder på én gang, fortæller kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt. Han har netop været med til at ansætte en ny naturmiljøchef og en ny økonomidirektør – begge omkring 40 år. Han mener imidlertid ikke, at det at være ung i sig selv er en gevinst:

”Bare det at hive kræfter ind udefra giver en ny vinkel på tingene,” siger Jesper Kaas Schmidt.

Niels Henriksen, der er rådgiver i Ledernes Hovedorganisation, understreger, at kommuner med en gammel ledelse i god tid bør tænke på det forestående generationsskifte:

”Hvis man for eksempel har en kvalificeret afdelingsleder et sted, så skal man tænke i, hvordan han eller hun kan blive topleder. Det er et vigtigt signal, så de yngre ikke tænker, at de skal have gråt hår for at få en direktørpost.”

I Norddjurs er taktikken, at de siddende ledere gennem medarbejdersamtaler spotter de folk, der har potentiale til og udtrykker ønske om at rykke videre op i rækkerne.  Kommunen samarbejder med Østjysk Ledelsesakademi, hvor offentlige ledere kan videreuddanne sig og opkvalificere deres færdigheder. :­